I dag tænder vi det første lys i adventskransen, og det betyder samtidig, at vi løfter sløret for den første præmie i vores adventskalender. I dag kan du vinde et eksemplar af vores nyeste bagebog ‘Meyers bageskole for børn’ til de alleryngste hjemmebagere. Glæd jer til opskrifter på alt fra brød og boller, blødt og sødt bagværk, små kager, kager og madbrød formidlet og forklaret så børnene selv kan gå i gang. I bogen handler det først og fremmest om at have det sjovt og kaste sig ud i at bage uden støttehjul. Så hvis I endnu ikke har fået gang i de søde julesager derhjemme, er her en oplagt mulighed til at sætte de yngste i sving. |