10 bageklassikere du aldrig går galt i byen med |
Faktisk kan det ikke blive sagt for tit, at et godt brød hæver måltidslykken betragteligt. Derfor handler fredagens nyhedsbrev i dag om bagværk. Vi skal spise godt brød for velsmagens og for vores sundheds skyld. Og den nemmeste, den mest økonomiske og samtidig den mest sanselige måde at sikre sig et godt dagligt indtag af fuldkorn på er ved at bage selv! Der er ganske enkelt stil over at servere splintrende, smørmættede croissanter søndag morgen, ligesom det er særdeles tilfredsstillende at følge processen fra surdej, æltning, hævning og bagning til du kan skære første skive af det færdige ølandshvedebrød. En pladefuld glinsende kanelsnegle får helt naturligt familien til at stimle sammen foran ovnlågen, og en syrligsød citronmåne er også et sikkert hit, når eftermiddagen skal forsødes. Vi har samlet ti uundværlige bageklassikere af både den salte og søde slags, der er gode at have ved hånden både til travle hverdage, og når du har lidt bedre tid. God fredag. |
|
|
"Brød har gennem årtusinder været en så central fødevare, at det i den vestlige verden har været synonym med mad. Med udtryk som ’at brødføde’, ’få smør på brødet’ eller ’giv os i dag vort daglige brød’ er vores sproglige, kulturelle og religiøse historie vævet ind i bagværk" |
|
|
Kanelsnurrer Her får du opskriften på de klassiske kanelsnurrer fra Meyers Bagerier, hvor de lange æltetider er alfa og omega for at opnå et godt resultat. Vi guider dig igennem, hvordan du nemt kan lave og folde kanelsnurrerne. |
|
|
| Surdej Denne opskrift på surdej er særligt udviklet til brug i privatkøkkenet. Bemærk at denne type surdej mest bruges for at fremme en fin, mildt syrlig smag, som giver brødet karakter, og ikke så meget for dens hæveevner. Derfor bruger vi i de fleste af vores brødopskrifter en kombination af surdej og en meget lille mængde gær. |
|
|
Ølandshvedebrød Det populære brød fra vores bagerier bagt med surdej og en af de bedste 'nye-gamle' hvedesorter, ølandshvede. Det kan tage lidt tid at lære at håndtere de våde deje, men det er i den grad umagen værd! Bag både brød eller boller af opskriften. |
| Rugbrød Her får du en opskrift på et simpelt og lækkert basisrugbrød, udelukkende bagt på rugmel, surdej, vand og salt. Det giver et saftigt rugbrød med den rigtige rugsmag, fordi de tilsatte ingredienser ikke overdøver rugens fine smag. |
|
|
De 10 bagebud
1. Brug økologisk mel 2. Brug mere groft mel i dejen 3. Brug mere vand i dejen 4. Ned i gærmængde - kombiner gerne med surdej eller fordej 5. Brug 25-30 g salt pr. liter væske 6. Op i æltetid – dejen skal blive blank 7. Koldhæv dejen mindst 8 timer 8. Håndter dejen blidt når du former den 9. Varm din oven godt igennem på maksimal varme 10.Sæt brødet ind, skru lidt ned for varmen og bag brødet, til det er flot mørkebrunt |
|
|
Lær at lave verdens bedste cookies |
Klassiske cookies med chokoladestykker - sprøde udenpå og bløde indeni. Denne opskrift er perfekt at lave sammen med børnene, da den både er enkel og hurtig at lave. |
|
|
Mørk chokoladebrownie En skøn og intens chokoladebrownie for alle chokoladeelskere. Kagen er bagt på en god kvalitetschokolade, som giver et fantastisk resultat. Server kagen som den er eller med vaniljeis og friske bær. |
| |
|
Lær at mestre forskellige bageteknikker og bag aromatiske og saftige brød og kager på et af vores kurser. Du kan lære at takle alt fra smørbagte croissanter til den populære surdej - og alt derimellem. Vi går gennem meltyper, ælteteknikker, dejtyper, hævetider og bagemetoder. Vi har forskellige kurser alt efter niveau, så uanset om du er begynder, let øvet eller en habil bagenørd, så har vi et kursus for dig. Vi har både bagekursus vol. 1, 2 og 3 for de rigtige bagenørder. |
|
|
Opskrifter: det salte bagværk |
|
|
Naan er det persiske ord for brød, og traditionelt bages de flade, bløde hvedebrød i en tandoor – en lerovn. Men en stegepande eller en almindelig ovn og en bagesten kan også gøre det. |
| Det kan være en kunst at lave pizzabunde, der er perfekt sprøde. Her får du opskriften på en pizzadej med surdej, som hæver over flere gange for til sidst at blive bagt på en bagesten. |
|
|
Smørbagte scones Hemmeligheden ved at lave scones, der er knitrende sprøde udenpå og fløjlsbløde, luftige og svampede indeni, er at ælte dejen med ganske let hånd. De her scones har i årevis været en fast del af sortimentet i vores bagerier - og med god grund. Alene duften, når vi hiver dem varme ud af ovnen...
Kom hakket mørk chokolade eller rosiner i dejen, eller bag den, som den er.
|
|
|
Det perfekte mel til dit bagværk |
|
|
Gå på opdagelse i vores mange varianter af økologisk mel, og prøv alt fra almindeligt hvedemel, ølandshvede og type 00 til fuldkornsspeltmel, purpurmel og fuldkornsdurummel. Vores mel kommer udelukkende fra økologiske korn dyrket i Norden, primært Danmark, og det er værd at forsøge sig med, for det kan smages, når kvaliteten af melet er i orden. Du finder vores mel i vores bagerier og i udvalgte SuperBrugsen, Irma, Fakta, Kvickly og på coop.dk |
|
|
Glutenfri kernebarer De her saftige kernebarer masser af frø, kerner, nødder og ikke mindst chokolade er en solid snack, der både passer til sultne eftermiddage eller ved siden af rugbrødsmaden i madpakken. |
| Glutenfri gulerodskage Kagen er saftig uden at være bastant, og den er fyldt med alle de gode ting, vi kender fra en gulerodskage, inklusiv varme krydderier, tørret frugt og nødder. Du kan også lave cremen uden havtorn, hvis du ikke har dem ved hånden. |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|