Loading...
INSPIRATION UDNYT HØJSÆSONEN FOR SKOVENS ØSTERSHATTE Østershatte er i sæson netop nu, og er du heldig (og har et godt svampe-øje), kan du finde nogle i de danske skove. De smager skønt i fx sovs, i en svampesuppe eller bare sauteret, evt. kogt igennem med lidt fløde og så vippet over på et stykke ristet brød. Læs med og få inspiration, opskrifter og tips til at håndtere de fine hatte.
Den blågrå og til tider brunlige vintersvamp, østershatten, kan findes i den danske natur netop nu. Den vokser på især løvtræ, oftest bøg og hovedsagelig på døde eller døende stammer. Den bliver fra 3-14 cm. bred og sidder fast på træet med en skæv, ofte dårligt udviklet stok. Den vokser i reglen tæt sammen i taglagte flokke, og lugten er behagelig, syrlig og ret kraftig. Svampen kommer frem i oktober og kan i milde vintre findes helt frem til marts. Den findes over hele landet og smager bedst, når den er ung og kanten stadig er indrullet - senere bliver den mere sej i konsistensen.
OPSKRIFT RISOTTO MED PARMESANOST, SPINAT OG ØSTERSHATTE Den italienske klassiker er en skøn ret både som tilbehør sammen med fx laks eller kylling, men den kan også sagtens spises, som den er. I denne version vendes den rygende varme risotto med friskrevet parmesan, østershatte og spinat. FÅ OPSKRIFTEN
OPSKRIFT KORNOTTO MED ØSTERSHATTE Retten her kan laves med lige præcis de svampe, du bedst kan lide eller med dem, du lige har til rådighed. Kantareller eller champignoner er fx to gode alternativer.
Der er flere fordele ved at bruge korn i sin ’otto’ – de er billige, de er sunde, og i modsætning til en klassisk risotto er det ret svært at ødelægge en kornotto. Kornene holder bedre på formen, og du kan let justere konsistensen til sidst. FÅ OPSKRIFTENSÅDAN FINDER OG HÅNDTERER DU ØSTERSHATTE I NATUREN Har du lidt ekstra tid i kalenderen? Så tag i skoven og udlev din indre svampe-sanker. Her får du en kort guide til, hvor du finder og hvordan du håndterer østershattene:
1. Find den blågrå, grå eller brunlige svamp voksende på løvtræ, oftest bøg, hvor den typisk vokser på døde stammer. 2. Skær svampen af - helst i tørvejr - og grovrens den imens du er i skoven. 4. Tag den med hjem i køkkenet. Normalt er den så ren, at den ikke behøver yderligere rensning. 5. Brug dem i fx sovs, gryderetter, risotto, pastaretter og omeletter. OPSKRIFT PASTA MED RAGOUT AF KANIN, MAJS OG ØSTERSHATTE I denne skønne pastaret forenes de stegte kaninlår med en masse dejlige grøntsager, herunder svampe, i en ragout med maks smæk på smagen. Køb kaninen i et af de velassorterede supermarkeder, hos slagteren eller direkte fra en opdrætter. Ellers kan du erstatte de 2 kaninlår med 2 kyllingelår.
GRØNNE PROTEINER ENDNU FLERE SVAMPE-OPSKRIFTER... Er du vild med østershatte, champignoner, Karl Johan eller portobello-svampe? Eller er det kantareller, der kan få dit mundvand på overarbejde? Så er vores nye kogebog ‘Grønne proteiner’ måske noget for dig. Den indeholder over 150 opskrifter på velsmagende, klimavenlige og mættende retter med veltilberedte grøntsager og grønne proteiner.
> Læs mere om Grønne proteiner
I flere af opskrifterne optræder nogle af naturens mange og forskelligartede svampe. Fx er falaflerne i denne falafel-bowl lavet med champignoner. FÅ OPSKRIFTEN
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Loading...
Loading...