Nyhedsbrev fra Dansk PersonTransport |
|
3F bag stor aktion mod udenlandske busser Den 11. juni mødte 3F talstærkt op til en aktion i Amaliehaven, hvor ind- og udkørslen blev spærret for de udenlandske busser, der holdt til på pladsen eller ønskede at komme ind derind. Dansk PersonTransport var med på sidelinjen, ligesom en række af foreningens medlemmer befordrede de gæster, der pludselig stod uden transport. Også TV2 og TV2News var til stede. |
|
Regnen var netop forsvundet, og solen stod højt på himmelen, da 3F tirsdag den 11. juni igangsatte en aktion mod udenlandske busser i Amalihaven kl. 10. Aktionen blev fulgt tæt af både TV2 og TV2News, der var vidne til, at 3F både placerede et køretøj ved ind- og udkørslen til pladsen, så de udenlandske busser hverken kunne komme til eller fra parkeringspladsen.
Samtidig delte 3F pjecer ud til de udenlandske chauffører for at oplyse om de løn- og arbejdsvilkår, der gør sig gældende i Danmark. Formålet var at råbe op omkring den unfair konkurrence, der eksisterer i busbranchen, som i stigende grad er præget af social dumping, snyd med moms m.m.
Ikke nok med at aktionen blev fulgt tæt af medierne, fik de udenlandske chauffører undervejs også besøg af to betjente, der gav sig til at kontrollere de fem udenlandske busser, der holdt indespærret på pladsen.
Turister hjulpet videre i danske busser For at sikre at de påvirkede turister kunne komme videre fra Amaliehaven havde en række medlemmer af Dansk PersonTransport stillet deres busser til rådighed, så turisterne fredeligt kunne fuldende deres rejse i en dansk bus.
Bo Weye, faglig konsulent hos 3F Københavns Chauffører peger på, at aktionen var en succes og glæder sig over, at alle de påvirkede turister kunne komme sikkert videre.
"Jeg synes, at aktionen gik rigtig godt. Vi er tilhængere af, at man som EU-borger har ret til at arbejde i andre EU-lande. Med aktionen fik vi dog sendt et stærkt signal om, at det skal foregå på lige vilkår. Det var samtidig vigtigt for os at få viderebefordret de gæster, som sad fast i de udenlandske turistbusser, og sendt dem videre på fredelig vis i en dansk bus. Det er vognmændene, og ikke turisterne, der skal straffes," lyder det fra ham.
Læs på hjemmeside. |
|
|
|
|