Er du én af dem? Som sveder over tilmeldinger i et Excel-ark? Så skal du vide, at du langt fra er den eneste. For der er mange (RIGTIG MANGE) andre, som også styrer al tilmelding og dertilhørende korrespondance i Excel og Outlook. Som knokler derudaf for at holde styr på det hele. Forstå mig ret. Både Excel og Outlook er super gode og brugbare programmer – bare ikke til at styre tilmelding og registrering. For laver du arrangementer med mange deltagere er Excel som ”tilmeldings- og registreringssystem” en tidsrøver af en anden verden. Og der sker fejl. Dumme, trælse fejl. Der igen giver ekstra arbejde. Hvis du stadig er i tvivl om hvorfor, du skal begynde at kigge dig om efter et system til at håndtere tilmelding og registrering, så har vi samlet 5 grunde til, at du ikke skal bruge Excel. |