‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 18-11-2020

- Jeg føler, det danske sundhedsvæsen tvinger mig til at søge behandling i udlandet

52-årige Lotte Holck er mor til fem og har uhelbredelig æggestokkræft. Hun er på vej til udlandet, for at få den livsforlængende medicin niraparib. Medicinen er standardbehandling i alle vores nabolande. Men herhjemme har Medicinrådet afvist behandlingen til patienter, der - som Lotte - ikke har en specifik genmutation. - Jeg råber op, fordi det er en dyb uretfærdig forskelsbehandling, siger hun.
Læs Lottes historie

Sag om medicin til patienter med æggestokkræft bør gå om i Medicinrådet

Danske kvinder med æggestokkræft kan stadig ikke få den medicin, som i flere år har været anvendt til samme patientgruppe i alle nordiske lande og i de fleste EU-lande. Det har Medicinrådet besluttet. – Sagen bør gå om. Medicinrådet har truffet en dybt uretfærdig og uforståelig beslutning for uhelbredeligt syge kvinder med æggestokkræft, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Læs Kræftens Bekæmpelses kritik

Nyt projekt skal mindske ulighed i screening

Særligt sårbare mennesker deltager sjældent i kræftscreeningsprogrammerne. Derfor skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvorfor og hvordan man kan få flere til at deltage. Projektet er ét af otte forskningsprojekter, som netop har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om forskningsprojektet

Ny podcast om HPV-vaccination: Giv dit barn en vaccine, der kan redde deres liv

En ny podcast ”Sidste stik” sætter fokus på HPV-vaccination med både følelser og fakta. I første afsnit taler tre kendte mødre om det store ansvar forældre har for deres børns liv. HPV-vaccination beskytter mod en række kræftsygdomme og kan altså redde liv.
Læs mere podcasten - og lyt til den

Det skriver andre medier om kræft
 

Ny rapport: Hver femte teenager vejer for meget

(TV 2/Ritzau 18-11-2020)

Hvert femte barn i teenagealderen er overvægtigt. Er forældrene lavt uddannede, så er det hvert tredje barn. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed kaster en ny bombe ind i debatten om voksende overvægt hos danskerne, hvor mere end hver anden voksen allerede er overvægtig.
Læs artiklen

BOG: Kræftvidenskab for patienter

(titan.uio.no 16-11-2020)

Med mere og mere individualiserede kræftbehandlinger er det ikke let for patienterne, at forstå hvad der foregår i deres behandlinger. Derfor har en norsk universitetslektor skrevet en bog med titlen: 'Ny kunnskap om kreft – på veg mot framtidas kreftbehandling'.
Læs om bogen på letforståeligt norsk

Støtte til forskning i sammenhængende behandlingsforløb

(Novo Nordisk Fonden 16-11-2020)

Novo Nordisk Fonden har etableret et nyt program, hvori fonden støtter forskningsprojekter, der har til formål at skabe ny viden om sammenhængende patientforløb i det danske sundhedsvæsen. I alt uddeles 4 mio. kr.
Læs pressemeddelelsen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Ønsket om en røgfri fremtid samler danskerne

Skal der ananas på pizza? Og er det bedst at sove nøgen? En ny kampagne, speaket af Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, slår fast, at vi kan være uenige om meget, men ikke om en røgfri fremtid - 9 ud af 10 ønsker ikke at give tobakken videre til næste generation.
Læs mere om Røgfri Fremtid

Flot opbakning til Lyserød Lørdag sikrer godt 3,2 mio. kr. til brystkræftsagen

Forskningen i brystkræft og støtten til brystkræftpatienterne har endnu en gang fået flot opbakning til årets Lyserød Lørdag. Trods benspænd fra coronaen lykkedes det at afholde omkring 350 aktiviteter rundt omkring i landet og indsamle 3,2 mio. kr.
Læs mere årets lyserøde lørdag