Godmorgen, kære læser Så er der kun 11 dage til, at EM i fodbold begynder. Det danske landshold er i den sidste forberedelsesfase og spiller i denne uge to testkampe. Mod Tyskland på onsdag på neutral bane i Innsbruck i Østrig og på søndag mod Bosnien i Brøndby. Derefter går det løs mod Finland ved EM i Parken lørdag 12. juni. QUIZ: Prøv Politikens EM-quiz og vind et fedt headset fra Jabra Politiken har fulgt landstræner Kasper Hjulmand gennem de første syv dage af forberedelsesfasen. Tusinder af overvejelser kulminerede, da Hjulmand i tirsdagS udtog sin EM-trup. Tankerne var så mange, at han ikke kunne styre dem og måtte forlade golfbanen. Men nu føler han sig klar til EM i Danmark – trods et lille chok lørdag eftermiddag. Læs hele beretningen her. Seneste nyt fra Sportsdøgnet Tennis. Den japanske stjerne Naomi Osakas boykot af pressemøder skaber kontroverser ved French Open i Paris. Senest har arrangørerne fjernet et tweet fra deres konto på Twitter, hvor de roser andre stjerner for at stille op til pressemøder i modsætning til japaneren. »De forstod opgaven«, stod der i Twitter-opslaget, som viser spillerne Rafael Nadal, Kei Nishikori, Aryna Sabalenka og Coco Gauff smile, mens de deltager i interview. 23-årige Osaka havde i sidste uge varslet medieboykot, da hun mener, at obligatoriske pressemøder lægger et urimeligt pres på spillernes mentale helbred. Efter sin sejr søndag i 1. runde mod Patricia Maria Tig fra Rumænien fik Osaka en bøde på 15.000 dollar (92.000 kroner) for at udeblive fra pressekonferencen. Nu truer French Open med udelukkelse, såfremt den finaleseedede Osaka udebliver på ny. Fodbold. Mens EM-turneringen trods pandemien indledes på næste fredag i Rom, så hersker der voldsom tvivl om afviklingen af Copa América, det sydamerikanske mesterskab. Turneringen, skal starte 13. juni, har allerede mistet Colombia som vært, og et en ny smittebølge i Argentina får nu det kontinentale fodboldforbund til at overveje andre værtslande mindre end to uger før start. »I betragtning af de nuværende omstændigheder har Conmebol besluttet at suspendere planlægningen af Copa América i Argentina«, skriver fodboldforbundet på Twitter. »Conmebol evaluerer tilbud fra andre lande, der har vist interesse for at være vært for den kontinentale turnering«, meddeler Conmebol. Ishockey. Det danske landsholds muligheder for en plads i VM-kvartfinalen blev markant forringet søndag aften, da Sverige besejrede Slovakiet med 3-1. Det danske hold skal dermed besejrede Tjekkiet i sidste runde af gruppespillet, for overhovedet at holde sig ind i kampen om en plads i top-4. I VM’s gruppe B er Finland klar til kvartfinalerne, mens USA er godt på vej. Kasakhstan, Tyskland, Letland og Canada bejler til det to sidste pladser. Dagens tv-tip. U21-landsholdet spiller EM-kvartfinale i aften kl. 21 mod Tyskland. Se med på DR1 kl. 21. | Med venlig hilsen Bo Moshage Journalist/jourhavende, sportsredaktionen på Politiken |
|
|
|
|