Nu har vægge, staffelier og hylder i snart et stykke tid stået helt tomme her på Kunstskolen Sønderbygaard og det har faktisk være lidt trist at se på, men der skulle gøres rent og gøres klar til den kommende weekends store arrangement med Åbne Døre. Hvor en lang række kunstnere rundt omkring i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner slår deres atelier-døre op for at byde alle velkommen indenfor til en oplevelse af kunsten og kunstnerne bag. Og således naturligvis også på Kunstskolen Sønderbygaard. Men endelig er de her, weekendens udstillende kunstnere, og der stilles op, hænges malerier på væggene, stilles an og rettes til. Og der kommer flere til i løbet af ugen. Det er noget helt særligt, at nogle af mine mangeårige kursister kommer og udstiller på Kunstskolen Sønderbygaard og jeg glæder mig vildt meget til at tilbringe en weekend sammen med dem og deres kunst. Men især glæder jeg mig, sammen med alle udstillerne, til at fortælle om og formidle maleriets og kunstens fantastiske verden - til at motivere og inspirere. Kom forbi på Sønderbygård og oplev kunsten, hvor kunsten opstår. Mød de udstillende kunstnere: Billedkunstnerne - Jette Hvid, Maren Grønkjær, Karen Qvist Kristiansen, René Bitsch, Christina Kjelsmark, Fotograf - Catharina Kjelsmark, Billedkunstner og keramiker - Bente Stæhr, Billedkunstner og tekstilhåndværker - Anne Lise Sørensen samt Billedkunstner og tekstildesigner - Tove Jensen. Naturligvis byder vi på en kop kaffe eller thé samt lidt sødt i form af æblekage af æbler fra min egen have. Vi ses på Kunstskolen Sønderbygaard Østergårdvej 7 7830 Vinderup
De allerbedste og travle hilsner
Del in Pin |