I september fik jeg 300 nye høns. Det er en ny rase – Lomann White. De er bedre til at gå på pinde og til at gå ud af hønsehuset og rundt i hele hønsegården. De trives, og jeg er glad for den nye rase.
Jeg har fået Karen til at skrive lidt om næringsstoffer i æg i dette nyhedsbrev:
Æg er god som en basisfødevare, fordi den indeholder samtlige livsnødvendige aminosyrer (proteiner) og fedtsyrer. Protein er nødvendig for alle livsformer og indgår som byggesten for celler, muskler, bindevæv, knogler, enzymer og hormoner. Fedtsyrer er indlejret i alle vores cellemembraner og bruges lokalt i krop og hjerne til at justere inflammation. Fedt, også kolesterol, er en vigtig energikilde og central for dannelse af hormoner og D-vitamin.
Det er specielt æggehviden som indeholder protein, hvorimod størstedelen af æggeblommen består af fedt samt vitaminer og mineraler.
Både protein og fedt giver en god mæthed, så vi ikke behøver spise hele tiden.
Æg indeholder stort set alle vigtige vitaminer og mineraler – undtagen C-vitamin. Æg er særligt rig på vitamin B12 og vitamin D. D-vitamin er central for et godt immunforsvar, muskelfunktionen og optagelsen af calcium. Vitamin B12 er nødvendig for celledeling, nervesystemet samt omsætningen af fedt og protein. Derudover er æg rig på B2 og B3, E-vitamin, jod, selen, jern og zink.