| Kristiane Dicte Wedel | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om en afrikansk dansetrup, der fik offentlig støtte til at gæste Danmark – hvorefter de fik nej til et visum. Det handler også om socialdemokratiets kulturordfører, der opfordrer bestyrelsesmedlemmerne bag JP/Politikens Hus til at trække sig, om politikernes manglende indgreb mod dansk lovs mulige menneskeretsbrud over for transkønnede børn og om Moderaternes håndtering af sagen om elendigt arbejdsmiljø, som en professionel kalder »rigtig uprofessionel«. | |
| De skulle have danset for danske unge: Men nu er de stemplet som en sikkerhedstrussel | |
| En afrikansk dansetrup kommer ikke til Danmark. Det var ellers meningen, at gruppen Nafsi Africa skulle have været en gang med en Danmarksturné med 40 forestillinger på gymnasier og højskoler. Siden 2004 har Nafsi Africa hjulpet børn og unge fra Nairobis slumområder ved at tilbyde dem undervisning i dans, teater, musik og akrobatik, og gruppen har fire gange tidligere besøgt Danmark – senest i 2022. | |
| Turneen havde fået 325.000 kroner i støtte fra Udenrigsministeriets Globus-pulje, så rejse, kost og logi var dækket. Men den har nu også fået afslag på at kunne rejse hertil. Årsagen er, at gruppen er stemplet som en trussel af de danske udlændingemyndigheder: »En eller flere medlemsstater betragter dig som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed«, hedder det om deltagerne i dansetruppen. | |
| Samtidig fremhæves det, at deltagerne ikke har ret mange penge til deres daglige ophold. De skulle være i Danmark i 67 dage og derfor kunne dokumentere, at de havde 23.450 kroner, svarende til 350 kroner pr. dag. »De her folk har ikke en jordisk chance for at skaffe de midler. De kommer fra slummen og tjener måske 1.000 kroner om måneden«, siger Torben Vosbein fra den danske ngo Spor, der har deltaget i projektet. Tidligere har myndighederne ved lignende sager advaret om, at kulturarrangementer som bl.a. sportsstævner er blevet misbrugt af deltagerne til at søge asyl. | |
| Mogens Jensen mener, at mediefondes bestyrelser burde trække sig efter JP/Politikens Hus-skandalen | |
| Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen undrer sig over, at Erhvervsstyrelsens benhårde kritik af forholdene i JP/Politikens Hus’ ejerfonde ikke rigtig har fået nogen konsekvenser for bestyrelserne. Derfor opfordrer han nu de indblandede bestyrelser til simpelt hen at trække sig. Og samtidig slår han ifølge Berlingske fast, at sagen kan få konsekvenser ved den forestående revidering af mediestøtte-ordningen. | |
| »Når man får store offentlige tilskud, som både Jyllands-Posten og Politiken gør, har man en større pligt til åbenhed, god ledelse og selvfølgelig helt basalt at overholde fonds- og selskabslovgivningen. Det er en skærpende omstændighed, at det her er foregået, mens man har fået millioner i offentlige støtte,« siger han. | |
| Ordføreren finder det »meget foruroligende«, at nogle af de store støtteudbetalinger indirekte er gået til ulovlige og utidssvarende millionbonusser til bestyrelsesmedlemmer, og at der tilsyneladende hverken har været styr på basal lovgivning eller retningslinjer for, hvordan man skal agere i en bestyrelse. Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen vil også have sagen i baghovedet, når mediestøtten forhandles, meddeler han. | |
| Dansk lov rammer transkønnede børns menneskerettigheder | |
| Børnene havde ret til at skifte cpr-nummer og dermed køn. Men de fik alle et nej. Og flere ministre har gennem en årrække været klar over, at dansk lov skulle ændres for at leve op til menneskerettighederne på det punkt. Men de gjorde intet for at sikre, at det skete, skriver Jyllands-Posten. Og det får Institut for Menneskerettigheder til at skyde med skarpt: »Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det har ødelagt den helt klassiske retssikkerhed for de her borgere,« siger instituttets nationale chef Pernille Boye Koch. | |
| Også Helge Sune Nymand fra Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn tager afstand fra politikernes slendrian: »Det betyder enormt meget for alle mennesker at blive set og anerkendt som dem, de er. Især for børn, der jo er en sårbar gruppe. Derfor er retten til et cpr-nummer, der passer til ens køn, så vigtigt«. | |
| Ifølge avisen har ministerierne mindst fem gange de seneste fire år advaret om, at dansk lovgivning stred mod menneskerettighederne, fordi den stiller krav om, at man er fyldt 18 år, førend man kan skifte køn juridisk. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har vurderet, at det skal være helt og aldeles op til børnene selv at tage stilling, lød vurderingen. | |
| Ekspert kalder Moderaternes håndtering af sag om sexisme og mobning »rigtig uprofessionel« | |
| »Både ligebehandlingsloven og arbejdsmiljølovgivningen er meget tydelige. Det er arbejdsgivers pligt at stille et chikanefrit miljø til rådighed«, siger Anette Borchorst, der er professor emeritus i kønsstudier ved Aalborg Universitet. Hun har fulgt sagen om Moderaternes store problemer med krænkelser og mobning og undrer sig over, at partiet ikke er gået videre end at hyre en erhvervspsykolog, bebude besøg fra Arbejdstilsynet og indføre en whistleblower-ordning. | |
| Der mangler noget, mener hun: »Jeg tænker, at en uvildig undersøgelse ville være en god idé, specielt fordi det er ord mod ord, og fordi det er ledelsen, der er problemet«. | |
| Det er ifølge Borchorst ikke unormalt, at man i et nyt parti ikke har en professionel arbejdsmiljøramme på plads, men tiltaget om en whistleblowerordning er særligt kærkomment i Moderaterne, da man ved tidligere lejlighed har nævnt, at den skulle oprettes. Håndteringen af sagen har, mener hun, været »rigtig uprofessionel«. | |
nullFoto: Peter Hove Olesen |
| 17-årig nordjyde: Regeringens forsøg på at redde landdistrikterne kan ende med at få mig til at flygte til storbyen | |
| »Barndommen er nem nok, for de fleste børn er tilfredse, hvis bare deres legekammerater bor i nærområdet. Unge er derimod meget sværere at tilfredsstille. De fleste begynder at drage til den nærmeste provinsby – Aalborg i mit tilfælde – for at påbegynde en ungdomsuddannelse og gå i byen. | |
| Dog kan det nogle gange føles, som om der er meget langt derind på grund af dårlige transportmuligheder. (...) Det må regeringen også have fået nys om, da transport fylder fire hele sider i udspillet. Regeringens løsning er dog ikke at smide penge i at øge frekvensen af busafgangene eller sænke priserne, men derimod at forringe den offentlige transport og give alle en bil i stedet. I dag kører min bus halvtimesdrift i myldretiden og timedrift resten af tiden, og den 15 kilometer lange tur ind til Aalborg koster 44 kr. (!) hver vej, pr. mand, hvis man ikke har ungdomskort. Måske er det derfor, at der er så lave passagertal i busserne?«, skriver Anton Mollerup Lassen, der er gymnasieelev i et debatindlæg. Han ventede spændt på regeringens udpsil om at redde landdistrikter, men blev skuffet efter at have læst det. | |
| Michael tager GHB flere gange om måneden: »Jeg lever i nuet og har intet ønske om at blive gammel« | |
| »For to år siden sad Michael i en sauna i Spanien. Han var på ferie med nogle venner, det var en dejlig eftermiddag, hvor stemningen langsomt blev mere og mere berusende, husker han. På et tidspunkt begynder Michael og vennerne at tage GHB – eller ’G’, som han blot kalder det. Andre kalder det ’hætter’. De vil have den euforiske rus og den seksuelle opstemthed, som det flydende stof giver. Men Michael husker ikke mere. Det hele bliver sort. Han får en overdosis. »Jeg kollapser bare. Jeg er ikke i kontrol med mig selv. Jeg får en mærkelig følelse af, at jeg kan sove for evigt. Jeg ved ikke, hvor længe jeg er væk, men har fået fortalt, at det er i nogle få timer« Michael, som vi kalder manden i denne artikel, bor til dagligt i København. I hverdagen underviser han på et universitet. I weekenderne tager han til fest i det alternative, elektroniske københavnske klubmiljø. Og trods hans oplevelse i en sauna i Spanien for to år siden, tager Michael stadig GHB flere gange om måneden«, Michael arbejder på et universitet i hverdagen, men i weekenden tager han i byen, hvor han indtager GHB, bedre kendt under navnet ’hætter’. | |
nullFoto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix |
| Filmfestivalen i Venedig: Klimadystopi og stjernebesættelser | |
| Filmfestival i Venedig foregår i disse dage, mens en hedebølge har ramt den italienske by. Det er 32 grader. Om natten vel at mærke. Derfor føles det særligt, at Thomas Vinterbergs nye klimadystopiske serie ’Familier som vores’ har fået premiere på filmfestivalen. Det siger Politikens film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad fra Venedig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om en filmfestival, der tidligt forstod, at man var nødt til at invitere tv-serierne indenfor. Og hvor Hollywood-stjerner som Brad Pitt kan få selv erfarne filmjournalister til at tabe værdigheden på gulvet i håb om at få et godt billede med hjem. | |
| | | Retsmøde om tilbageholdelse af Paul Watson i Grønland: Retten i Grønland har retsmøde om fængslingen af miljøaktivist Paul Watson, som Japan ønsker udleveret på grund af en hændelse i 2010. Watson har siddet fængslet i Nuuk siden 21. juli. Grønlands Landsret har stadfæstet tilbageholdelsen, men hans forsvarshold har sagt, at de vil søge om tilladelse til at anbringe sagen for Højesteret. | | | Carlsbergfondets forskningspriser uddeles: Carlsbergfondets Forskningspriser 2024 uddeles i dag og overrækkes bl.a. af dronning Mary. Priserne gives til to fremragende danske forskere inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab/humaniora. | | | Kronprinsen rejser til Afrika: Kronprins Christian rejser den 4. september på et længerevarende ophold i det østlige Afrika, hvor han bla.a skal indgå i den daglige drift at to farme. | | | Rued Langgard Festival åbner: I dag åbner Rued Langgard festival dørene i Ribe fra 4-8 september. Årets tema er tro, som festivalen vil udforske gennem værker af komponisterne Anton Bruckner, Benna Moe og Rued Langgaard. | | | Ungdommens Folkemøde går i gang: Det er ottende gang, Ungdommens Folkemøde løber af stablen, når det finder sted 4.-5. september i Valbyparken. Der er fokus på samfundet gennem talks, workshops, samtaler og møder over de to dage. | | | Historisk streng straf i våbensag for landsretten: Vestre Landsret indleder sag mod bandemedlem, som i januar blev dømt for besiddelse af skydevåben. 14 års fængsel lød straffen på. Sagen behandles over syv retsdage frem mod 19. september. |
| |
nullFoto: Per Marquard Olsen |
|