Hvis du har undervist i matematik, har du garanteret hørt elever sige noget i stil med: "Jeg bliver aldrig god til matematik, mine forældre har nemlig heller aldrig kunnet finde ud af det". Det skal vi have sat en stopper for! Forskning viser nemlig, at jo mere vi taler om matematik som noget, der ikke kan læres af alle, begynder eleverne at tro på det. Det går ud over deres selvtillid i matematik og kan være en af årsagerne til matematikangst. Derfor har vi kigget nærmere på, hvad fænomenet egentlig dækker over – for hvorfor findes der fx ikke "historieangst"? Men endnu vigtigere, så har vi også samlet nogle råd til, hvordan du kan forebygge matematikangst og støtte dine elever. Det kan du alt sammen lære mere om ved at klikke ind på bloggen herunder.
|