Aktuelt om Statens Lønløsning
September 2020
2020-09-24
Hvor tilfreds er du med Økonomistyrelsens ydelser og systemer?
Økonomistyrelsen udsender 5. oktober 2020 den årlige brugertilfredshedsundersøgelse for vores systemer. Det gør vi, fordi vi er meget interesserede i vores brugeres input, i vores vedvarende forbedring af vores systemer. Undersøgelsen tager kun få minutter at gennemføre, men den kan gøre en stor forskel.

Undersøgelsens spørgsmål vedrørende Statens Lønløsning, skal dels følge op på sidste års undersøgelse, hvor vi lærte, at der generelt er stor tilfredshed med vores system, men undersøgelsen skal også vise, hvor vi fortsat kan forbedre os. Sidste år blev vi gjort opmærksomme på en række udfordringer, hvorfor vi nu blandt andet har endnu større fokus på løbende at opdatere vores brugervejledninger.
Det er vigtigt, at Statens Lønløsning er målrettet dig som slutbruger af vores system i hverdagen, hvorfor vi håber, du vil deltage i undersøgelsen og give os konkrete input til en løbende udvikling af vores system.
Du vil modtage spørgeskemaundersøgelsen i din mailboks.
Flere benytter sig af udenlandske betalinger via SLS
I år blev der åbnet op for udenlandske betalinger via SLS. Vi har målt en stigning i antallet af udbetalinger og antallet af institutioner, der anvender faciliteten. Siden første kunde kom på er der udbetalt et tocifret millionbeløb. Vi udbetaler ca. 3 mio. kr. pr. måned (timeløn og månedsløn).

Du kan læse mere om udenlandske betalinger i vejledning hos Statens Administration
Har du viden om tidssystemer og vil du indlånes til Statens Tid?
Økonomistyrelsen skal udvikle et nyt tidssystem til hele staten. Vi er allerede i fuld gang og har brug for flere dygtige kolleger i teamet. Har du eller kender du nogen, der har erfaring med tidssystemer, hører vi gerne fra dig! Kontakt teamleder Nadia Koppel på nakop@oes.dk eller tlf. 2448 5425, hvis du vil vide mere om mulighederne. Måske kan du blive indlånt til projektet i en periode på fuld tid eller deltid. Økonomistyrelsen vil i så fald betale (en del af) din løn i perioden.

Hvis du bliver indlånt til Statens Tid, får du en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af et nyt, fælles system med markant ledelsesfokus, høj ekstern eksponering og en sjælden anledning til at forme og påvirke systemet fra start til slut.
Ny lønseddel
Vi har over de sidste par måneder, finpudset layout på den nye lønseddel og modtaget positiv feedback fra de udvalgte kunder, der har hjulpet os i udviklingsfasen. Vi er nu så langt i testen, at vi kan begynde at sende lønsedlen igennem lønsystemet, og få afprøvet hele processen, fra lønsedlen genereres, til den lander i e-Boks. Næste fase er en pilottest med udvalgte kunder, derefter glæder vi os til at kunne præsentere den nye lønseddel for jer.
"Ofte stillede spørgsmål" og "Udviklingstiltag og kundeønsker" på hjemmesiden
Vi har udarbejdet en 'ofte stillede spørgsmål' på Økonomistyrelsens hjemmeside. Her vil vi forsøge, at besvare de mest stillede og generelle spørgsmål fra vores brugerundersøgelse i 2019.
Udover 'ofte stillede spørgsmål', er der tilføjet en sektion med udviklingstiltag og kundeønsker til Statens Lønløsning. Du kan følge med i vores "pipeline sektion" på samme side, der indeholder udvalgte projekter vi arbejder på. Begge sektioner vil blive opdateret løbende.

Du finder de nye sektioner her:
Ofte stillede spørgsmål
Udviklingstiltag og kundeønsker
Nyt team skal udvikle Statens Lønløsning
Den 31. august 2020 indgik Økonomistyrelsen en ny kontrakt med it-firmaet DXC Technology Danmark A/S om drift og vedligeholdelse, legacy reduktion og udvikling af Statens Lønløsning. DXC Technology Danmark A/S skal sammen med deres underleverandører transformere og løfte systemet over på en moderne platform.
Til webservicekunder:
DXC har skiftet mailadresse, så fremadrettet skal I sende besked om fx firewallåbninger til den nye forvaltningspostkasse : DXC-OES-forvaltning@dxc.com
Kontakt os gerne
Har du noget du gerne vil spørge om i forbindelse med Statens Lønløsning, så kontakt os. Send en mail til vores kundebrevkasse kbklon@oes.dk. Alle der henvender sig til os, får en tilbagemelding.
Afmeld nyhedsbrevet her
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
oes@oes.dk