Spil på alle dine strenge

Alle fortjener et øjebliks lykke

I denne uge krænger den eminente italienske filmkomponist Nino Rota sit hjerte ud og Hector Berlioz skildrer kærlighedens altfortærende natur.
---
NB! Statsministeriets indkald til pressemøde i fredags betød, at vi først mandag kunne sende nye siddepladser ud til alle jer, der har billetter til forestillingerne torsdag og fredag i denne uge. Så husk at tjekke jeres mails, da I har fået nye pladser og jeres gamle billetter ikke længere er gyldige.

Et øjebliks lykke

Torsdag 29. oktober kl. 19.30
Symfonisk Sal

 

”Jeg ville give alt for at give alle et øjebliks lykke.
Det er det, der er sjælen i min musik”
– Nino Rota

Ulykkelig kærlighed og heftige hallucinationer: Der er fuld kraft på både følelser og effekter i Berlioz’ opiumsrus af en symfoni. ”Symphonie fantastique er et af mesterværkerne i det franske repertoire – og så er det sjov musik! Ikke mindst på grund af rytmerne og orkestrets mange farver,” siger chefdirigent Marc Soustrot om det værk, der er gået hen og blevet et af hans varemærker.

Nino Rota løftede filmmusikken til nye højder – og med musikken til La dolce vita bringer han stemningen af den uophørlige jagt på kærligheden, kunsten og det søde liv helt ind i koncertsalen. Også hans Cellokoncert nr. 2 er fyldt med filmiske billeder og indfølt italiensk sjæl; den går lige i hjertet. Koncerten er lagt i hænderne på Aarhus Symfoniorkesters solocellist Eugene Hye-Knudsen.

Program:

N. Rota: La dolce vita – suite
N. Rota: Cellokoncert nr. 2
 --- PAUSE ---
H. Berlioz: Symphonie fantastique

Varighed i alt: ca. 120 minutter.

Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19.00 er der koncertoptakt ved produktionsleder for Aarhus Symfoniorkester Nicholas Pilvang og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk

Læs mere om koncerten med Rota og Berlioz [pt. udsolgt]
Download koncertprogrammet (pdf)

Fyraftenskoncert
Forelskelsens symfoni

Fredag 30. oktober kl. 17.00
Symfonisk Sal

En koncert til kærligheden, kæresteparret og kunsten at kurtisere – og om alt det, der sker, når man taber hovedet. Bliv weekendklar med et romantisk eventyr af højeste karat, når Berlioz skildrer en fortabt ungersvends kamp i Symphonie fantastique.

Program:

H. Berlioz: Symphonie fantastique

Varighed i alt: ca. 55 minutter.

Køb billet til fyraftenskoncerten

BAGGRUNDSHISTORIE

Symphonie fantastique – en kærlighedshistorie

Berlioz’ berømte symfoni var foranlediget af en voldsom og lidenskabelig forelskelse i den unge skuespillerinde Henrietta Smithson.

Læs Peer Kjær Andersens gennemgang af de musikalske motiver, som Berlioz brugte til at skildre sin elskede på vores hjemmeside under “Baggrundshistorier”.

Læs om Berlioz' fantastiske symfoni

SIKKER OG TRYG KONCERT

OBS! Nye pladser til ALLE koncerter i efteråret = bedre afstand og større tryghed. Husk at tjekke din mail.

De fortsatte krav til afstand mellem publikum og størrelsen på forsamlinger gør, at man vil opleve, at alle koncerterne her i efteråret bliver tilpasset inden premieren. Derfor skal man huske at tjekke sin mail, inden man tager til koncert med os i Symfonisk Sal.

For at sikre afstand, det rette antal mennesker og de bedste rammer for jer, kan følgende være ændret:

👉 Vi har sendt dig nye pladser i salen
👉 Vi har aflyst visse pladser i salen
👉 Vi har aflyst arrangementet

Dine gamle billetter med virker ikke mere – og dine oprindelige siddepladser vil være annullerede uafhængigt om du er blevet flyttet eller ej.

Musikhusets billetsalg kontakter alle billetkøbere direkte ca. en uge før arrangementet per email og/eller sms. Vi beder dig derfor tjekke din mail inden du besøger os. Det er vigtigt, at du udskriver dine nye billetter og medbringer dem til koncerten – for korrekt at kunne få anvist dine nye siddepladser (såfremt dine pladser eller koncerten ikke er blevet aflyst, naturligvis. I de tilfælde vil du automatisk få refunderet dit oprindelige billetkøb). Hvis du ikke har mulighed for at udskrive dine nye billetter, kan du også medbringe billetterne downloadet til din telefon.

Har du ikke modtaget en mail fra os inden koncerten – eller er du i tvivl omkring noget med din billet? Skriv en mail til musikhuset@aarhus.dk med dit arrangement og billetinformation.

Vi beklager naturligvis de gener, det måtte medføre, og håber på en snarlig opblødning af maksimum antal gæster, så vi kan få nogle af de “udsolgte” koncerter åbnet igen.

Besøg vores hjemmeside og læs mere om hvordan vi og Musikhuset sørger for trygge forhold i Symfonisk Sal - og hvordan du skal forholde dig, når du er til koncert i denne periode.

Læs mere om orkestrets og Musikhusets coronatiltag

KONCERTPROGRAM - NY PRIS

Koncertprogrammerne stiger i pris til 20 kr.
Hav lige penge eller MobilePay parat.

Fra 1. september og gældende fra starten af sæson 20/21 stiger prisen på koncertprogrammerne til 20 kr. 

Programmerne kan selvfølgelig stadig downloades gratis som pdf inden koncerten via link fra nyhedsbrev og hjemmeside.

Køber du et trykt program før koncerterne, bedes du have lige penge eller MobilePay parat, da programsælgerne ikke kan håndtere byttepenge pga. Covid-19 restriktioner.

MobilePay: Benyt orkestrets MobilePay-nummer 64434 og hav evt. betalingen indbetalt allerede inden du når frem til programsælgeren. Så kan du nøjes med at vise din digitale kvittering på 20 kr.
CD'er o.a. kan også betales via MobilePay.

Download programmet til ugens koncert
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2020 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.