Vores klassiske nytårsmenu forener råvarer fra øverste hylde med godt håndværk og intense smagsnuancer. Resultatet er en menu, der med garanti vil imponere dine gæster. Forret: Bisque af danske strandkrabber med fyld af kammusling, hjertemusling og glaskål syltet i peberrod sammen med syltede, grønne tomater og dansk tang. Hovedret: Dansk, økologisk oksemørbrad serveret med pommes rösti med rødbeder glaseret i blommegastrik, svampe duxelles, rødvinssauce og syltede kantareller. Dessert: Mørk chokoladebrownie med syrlig solbærkompot, solbærmousse og solbærcoulis serveret med crumble. |