Loading...
Ser indholdet ikke korrekt ud? Åbn mailen i din browser ALT GODT FRA HAVET spis mere fisk og skaldyr Selvom vi bor i et land omringet af vand, er det ikke os alle, der husker at udnytte den velsmag og sundhed, der bevæger sig rundt ude i de danske farvande. Derfor skal det i dag handle om fisk og skaldyr, og hvordan du kan servere dejlige måltider fra havet.
Kostrådene har i årevis fortalt os, at vi skal spise mere fisk, og de nye opdaterede kostråd fra Fødevarestyrelsen er ingen undtagelse. Her lyder budskabet; ”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”. Det er nemlig både sundt og mere bæredygtigt at sætte sild, torsk, muslinger og alle de andre havfavoritter på middagsbordet, og de fisk, der trives i de kølige vande omkring Danmark, er faktisk nogle af de bedste råvarer, vi har i Norden.
Men mange af os kender nok til fornemmelse af ikke at have helt samme selvsikkerhed med tilberedning og håndtering, når det kommer til hele fisk med skæl, ben og glinsende øjne.
Derfor træder vi i fredagens nyhedsbrev ind i fiskekøkkenet og kigger på grundtilberedninger som dampning, stegning, bagning og grill, ligesom du kan finde en håndfuld af vores yndlingsopskrifter med de fisk, der er i sæson lige nu.
FRISKE ANRETNINGER TATAR AF KULLER MED ALLEHÅNDE, CITRONSYLTET SELLERI OG RYGEOSTCREME
TORSK TILBEREDT SOM CEVICHE
Her giver vi dig Claus Meyers bud på en ceviche lavet af torsk med rosenkål, pære, peberrod og krydderurter. Klikker du på linket til opskriften, finder du sågar en video af Claus Meyer, der guider dig igennem tilberedningen af retten. Opskrift REJEMAD MED MAYO OG DILD
Rejepilning er bedst ved håndkraft og er et gammelt erhverv, som kræver snilde og erfaring – hvis altså kadencen skal være god. Men oven på en skive surdejsbrød med hjemmepisket mayo - så har du et himmerrigs-frokostmåltid. Opskrift
DE 2 GANGE OM UGEN At spise fisk og skaldyr er fordelagtigt for vores sundhed, da det bidrager med både fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler som D-vitamin, jod og selen, der ikke altid er nemt at få fra andre fødevarer. Når vi spiser fisk flere gange om ugen, mindsker vi samtidig risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Blandt andet derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at vi spiser 350 g. fisk om ugen, hvilket svarer til cirka 2 aftensmåltider, hvor fisk udgør hovedretten.
LIVRETTER FISKEFRIKADELLER MED REMOULADE Hvis du vil lave gode fiskefrikadeller, så start med hakket torsk eller en anden billig torskefisk – ikke med færdigblandet fars.
Du kan også købe rødspættefileter, når de er billige i supermarkedet, og hakke dem selv med en stor kniv eller i en foodprocessor OpskriftSTEGT RØDSPÆTTE MED KARTOFLER OG SMØRSOVS
Med de lunere temperaturer kommer også oplagte lejligheder til at finde grillen frem og tilberede aftensmaden over gløderne. Læg sæsonens fisk på risten og se frem til et dejligt måltid - måske under åben himmel?
#Tip 1 Fisk, der er faste i kødet, samt de fleste fisk med skind, kan lægges direkte på grillen.
#Tip 2 Fisken slipper nemt, hvis du pensler skindsiden med olie, og ikke flytter på fisken, før den selv slipper risten. Varmen får sukkerindholdet i skindet til at karamellisere og danne en dejlig skorpe.
Tip 3 Fisk, som er løsere i kødet, bliver bedst, når de er indpakket eller tilberedt i en foliebakke. Pak dem gerne med friske krydderurter og skåret citron.
KOM MED PÅ VORES KURSUS På kurset 'Havet omkring Danmark' lærer du at lave forrygende mad med de bedste fisk fra Norden.
Vi tilbereder en række delikate retter, og du lærer håndtering og udskæring af hele fisk; at filetere, fjerne ben uden at ødelægge kødet og fjerne skindet på en let måde. Vi slutter med et overdådigt måltid i fælleskab.
Du forlader kurset med nye færdigheder og et repertoire af tilgange, der vil løfte dit fiskekøkken betydeligt. Læs mere og book
SALAT MED MUSLINGER, KORN OG STRANDURTER En lækker salat med smørristede blåmuslinger, babyspinat og perlerug. Brug f.eks. ramsløg eller andre vilde urter, der er i sæson. Salaten fungerer særlig godt som en forret, og kan serveres sammen med godt brød. OpskriftDAMPEDE MUSLINGER MED HVEDEØL OG NYE PORRER En dansk variation af den franske klassiker moules marinières.
Her er vin skiftet ud med hvedeøl og æblecider. Retten serveres med små, nye, danske porrer. Opskrift
DAMPEDE MUSLINGER I BLANQUETTE Dampede limfjordsmuslinger overhældt med sauce blanquette og masser af friske krydderurter. Sauce blanquette er i familie med franske klassikere såsom bearnaise og hollandaise Saucens natur, gør den dog lidt mere brugervenlig, når det kommer til risikoen for, at saucen skiller.
Server retten som et dejligt weekendmåltid eller som forret til en større middag. Opskrift
VÆLG BÆREDYGTIGT NÅR DU VÆLGER FISK De kølige vande omkring Danmark rummer nogle af verdens bedste spisefisk. Vi vil gerne bidrage til en udvikling, hvor vi øger fokus på vores regionale fiskearter og er med til at fremme de mindre havnes aktivitet og kultur. Vi har i Meyers sat os som mål, at alle de ferske fisk og skaldyr, vi bruger, skal være fanget med skånsomme fangstmetoder og ikke fra overfiskede bestande.
Hvis man vil tage hensyn til klimaaftryk, fiskebestande og opdræt kan det nogle gange være svært at vide, om den fisk, der kigger op på dig fra køledisken, er et bæredygtigt valg.
Sammen med WWF Verdensnaturfonden er vi i vores kantiner gået sammen om en pixi-opskriftsbog, der både guider til valget af de bæredygtige fisk og skaldyr og giver opskrifter på enkle, velsmagende måltider. Læs Meyers og WWFs pixibog her
HAVETS ØVERSTE HYLDE SAFRANSYLTET TORSK MED ÆG OG SPRØD BACON
Kombinationen af torsk, beder, æg, sprød bacon og sennep er en dansk klassiker, der her mødes i en salat, som er skøn som et let måltid.
Safranens farve og aroma går virkelig godt i spænd med det fine hvide torskekød. Du kan sagtens bruge andre torskefisk, som kulmule eller kuller, eller skifte de gule beder ud med røde af slagsen. Gnid torsken med salt et par timer i forvejen, dæk den med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet. OpskriftØSTERSSUPPE MED PERSILLE, SPINAT OG ØSTERSTOAST
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Loading...
Loading...