Lige nu plukker vi æbler på livet løs. Det er et godt æbleår, hvor de fleste træer bugner med pæne æbler.
Mine forældre har en stor plantage, som vi høster i, og jeg har selv en del æbletræer i hønsegården, samt fire træer lige før du kommer til gården.
I gårdbutikken sælger vi sorterne Elstar og Filippa nu. Senere kommer der Ingrid Marie, Topaz, Cox Orange, Belle De Boskoop og Pigeonæbler.
Jeg sælger dem lige nu i 1 kilos poser til kr. 30,-