‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN MORGEN
 
 
 
Drabet skete i dette shelter på Bornholm.
Godmorgen.
 
Folkedomstolen har hvæsset høtyvene og gjort klar til at lægge de sigtede på hjul og stejle.
 
Det mener anklager og forsvarer, der reagerer mod voldsomme udfald i sagen mod et bornholmsk brødrepar, som er sigtet for at have slået en kammerat ihjel på Bornholm. Offeret havde afrikansk baggrund, og den ene af brødrene har angiveligt et hagekors tatoveret på benet. Og så behøver man ikke at vide mere, inden man på de sociale medier med fasthed i stemmen kan konkludere, at der er tale om en racistisk motiveret forbrydelse.
 
Det er et syn på sagen, der ivrigt er blevet spredt af bl.a. folketingspolitikere fra Enhedslisten og indvandringsdebattører, som forsøger at få det tilføjet Black Lives Matter-perspektivet, selv om påstanden er blevet afvist, af anklager, forsvarere og venner og bekendte af de tre implicerede. De var ifølge lokale bedste venner. Men de to sigtede er vokset op i et hjem med social armod og psykiatriske diagnoser, skriver Information.
 
Nu siger chefanklager Benthe Pedersen Lund, at brugerne af de sociale medier må lade være med at sprede billederne af de to sigtede. »I nogle situationer står der, at de er skyldige i drab, men det skal anklagemyndigheden først bevise. Jeg bryder mig ikke om den form for folkedomstol«, siger hun ifølge Ritzau.
 
Det er ved at blive undersøgt, om persondataloven er blevet brudt ved at dele billederne, og om gerningsmændene til delingerne på de sociale medier dermed kan straffes.
 
Også forsvareren for en af de sigtede har taget afstand fra de sociale mediers standret. Grundlovsforhøret over de to sigtede blev gennemført bag lukkede døre, så deres forklaringer er ikke blevet offentligt tilgængelige. Det bør de være, mener han: »Det er for at fjerne den misforståelse, rygter og de beskyldninger, der florerer på Facebook, om at min klient skulle være racist eller har begået et racistisk motiveret drab. Racisme har ikke spillet en rolle i den her sag«, siger han til Politiken.
 
Han vil ifølge BT bede retten om at sørge for, at motivet for det skete bringes til offentlighedens kendskab og dermed få standset rygtesmedenes amokløb på de sociale medier.
 
»Overordnet set er det min opfattelse, at skribenterne ikke ved, hvad de taler om«.
 
     
 
’Slagteren fra Hama’ er manden bag en blodig massakre i Syrien
 
Han er for kort tid siden blevet dømt for at have hvidvasket millioner, der blev ført ind i Europa gennem adskillige banker. Og så har han i øvrigt også været kunde hos Jyske Banks filial i Gibraltar, skriver Berlingske. Men hverken hans historie som mistænkt for massemord eller hans øvrige adfærd førte angiveligt til, at der blev stillet spørgsmål om, hvor han dog fik pengene fra. Det beklager banken nu i en pressemeddelelse, men forløbet viser, at bankerne fortsat stiller sig til rådighed for skurke og banditter, advarer skattespecialist Christian Hallum fra Oxfam Ibis: Det viser endnu engang, at finanssektoren ikke selv formår at rydde op. Trods gentagne løfter«.
 
     
 
De mente det sikkert godt, politikerne
 
Men det spiller ikke rigtigt, når de slår ud med armene og gør det gratis at komme med færgerne ud til de danske øer denne sommermåned. For nu står folk i kø i en grad, så færgerne må efterlade mange på kajen, når de stævner ud. Det rammer bl.a. Orøs beboere, der pludselig ikke ved, om der overhovedet er plads, når de forsøger at komme hjem med færgen efter dagens arbejde, oplyser TV2 Øst ifølge Ritzau. Problemet gælder færgeruter landet over, hvor der nu er opstået flaskehalsproblemer - som Småøernes Færgeselskaber vel at mærke advarede politikerne om inden vedtagelsen.
 
     
 
Nogle burde fortælle amerikanerne, at ikke alle rekorder er attråværdige
 
Det gælder for eksempel den seneste opgørelse over antallet af registrede coronasmittede. På blot et døgn er der fundet 54.879 nye tilfælde, skriver Ritzau. Det er det højeste tal for noget land i verden. Og så er det vel at mærke anden dag i træk, amerikanerne sprænger rammerne. Problemet er, at smittespedningen er ude af kontrol lige op til uafhængighedsdagen den 4. juli, der normalt er en stor dag med fest og farver i venners lag. Om det lykkes at hindre sammenstimlen er ikke til at sige. Men kan det gå galt, så hører det med til billedet, at USA har registreret 128.677 coronadødsfald.
 
     
 
Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
 
I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.
 
Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?
 
 
     
 
Normalt ville du her kunne læse en gennemgang af, hvad der sker. Men det er ferietid. Du skal slappe af, når dine egne fridage går i gang.
 
Politiken Rejser har samlet en lang række gode idéer til ferien i sommerlandet.
 
Men skulle der opstå dage med ludovejr, så er Politiken også med dig. Du kan læne dig tilbage i sofaen med de mange gode indslag fra vores mange podcastudsendelser. Og mangler du noget at samles om, når der er vådt derude, så er der jo brætspillenes verden. Filmstribens finurlige fund. Eller lydbøgernes univers.
 
Morgennyhedsbrevet vender tilbage efter sommerferien, men opsamlingen af dagens begivenheder fortsætter uafbrudt med nyhedsbrevet Dagens Overblik, som Politiken udsender hver eftermiddag hele sommeren igennem.
 
Indtil da: Nyd sommeren. Spis en is. Besøg en strand. Se dig omkring. Læs en bog. Tag en morfar. Gå en tur. Og ikke mindst: Slap af - både irl og på de sociale medier.
 
 
 
Med venlig hilsen
 

Journalist på Politiken
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 »Jeg tager ikke opsigelsen personligt«
 
 
 
2 Spildevandsprøve fra sjællandsk by afslører, at Danmark var tidligere ramt af corona
 
 
 
3 »Det gør enormt ondt i øjne og mave«: Så kom ledighedstallet, økonomerne har set frem til med gru
 
 
 
4 Henrik Palle: Denne Netflix-serie er virkelig, virkelig godt banket sammen
 
 
 
5 Usædvanlig situation gør det svært at købe bolig
 
 
Annonce
 
 
 
Underviser til STU og 10. klasse i “Autismehuset”
 
Frist: 20/07/2020 Læs mere
 
Sundhedsdatastyrelsen søger en Lead ETL-udvikler til data warehouse
 
Frist: 30/07/2020 Læs mere
 
Energiplanlægger søges til By, Kultur og Miljøsekretariatet
 
Frist: 08/08/2020 Læs mere
 
Faglig stærk planlægger til byer og det åbne land
 
Frist: 10/08/2020 Læs mere
 
Strategisk kommuneplanlægger
 
Frist: 10/08/2020 Læs mere
 
Se alle jobs