‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 03-02-2020

Antabus kan være et nyt våben mod kræft – skal nu testes på kræftpatienter

Antabus, som hjælper alkoholikere med kvitte alkohol, kan slå kræftceller ihjel og forlænge livet hos kræftpatienter. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Nu skal det testes på kræftpatienter i forsøg på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Læs mere om de nye forsøg

Forskning giver håb om ny behandling mod spredt tarmkræft

En ny kombination af lægemidler kan forlænge livet for patienter med tyk- og endetarmskræft, der har spredt sig, og hvor lægerne ikke har flere tilbud om behandling. Det viser ny forskning, som netop er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Lancet Oncology.
Læs mere om det spændende resultat

Det skriver andre medier om kræft
 

Ikke-screenede kvinder har tre gange så stor risiko for at dø

(fyens.dk 02-02-2020)

Alle danske kvinder over 23 år indkaldes alt efter alder enten hvert tredje eller femte år til en screening for livmoderhalskræft. Men ved omkring hver tredje screeningsindkaldelse dukker kvinden ikke op. Og det kan have fatale konsekvenser. En kvinde, der ikke er screenet, har tre gange så stor risiko for at dø af sin livmoderhalskræft sammenlignet med en kvinde, der er screenet. Det bekræfter ny forskning, som blandt andre Kirsten Jochumsen, overlæge og ph.d. ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på OUH, står bag.
Læs om den nye forsknkng

Henriettes kræft blev overset

(TV 2 Øst 27-01-2020)

Langt fra alle kræftdiagnoser bliver stillet hurtigt og præcist. Desværre. Henriette Brostrøm fra Vemmelev ved Slagelse blev i 2016 syg og fik diagnosen lungebetændelse. To år senere viste det sig, at lægerne havde taget fejl. Det var lungekræft. Efterfølgende har hun klaget til Patienterstatningen og fået medhold. Sygehusledelsen beklager forløbet og ændrer nu procedure. Af afgørelsen fra Patienterstatningen fremgår det, at Henriettes overlevelsesprognose i sommeren 2016 var på 48 pct. Den er nu forringet til fem pct.
Læs om sagen her

Støtte fra andre kræftpatienter giver håb, når sygdommen rammer

(Videnskab.dk 27-01-2020)

Patienter med nyopdaget kræft i blodet kan få vigtig støtte af patienter, der tidligere selv har været igennem forløbet. Det kan give dem fornyet tro og håb om en fremtid. Sådan lyder konklusionen fra et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Konceptet kaldes 'Patient Ambassadør Støtte' og går ud på, at patienter i behandling for nydiagnosticeret blodkræft matches med en patientambassadør, som følger og støtter patienten i 12 uger.
Læs mere om projektet

Familier med alvorligt syge børn er mærket for livet

(Politiken 24-01-2020)

Hver 10. børnefamilie i Danmark oplever på et tidspunkt, at et af deres børn rammes af en alvorlig sygdom eller en ulykke. Det har store konsekvenser for hele familien, viser de hidtil mest omfattende analyser af familier med alvorligt syge børn, udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension. Mens børnene klarer sig dårligere i skolen, får forældrene ofte en lavere indkomst og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med raske børns forældre, og familierne rammes hyppigere end andre af skilsmisse. Konsekvenserne er med andre ord livslange og alvorlige.
Læs mere

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

10-kampen giver sunde vaner: Folkelig sundhedsdyst forebygger kræft

Alle danskere inviteres nu til at være med i den store sundhedsudfordring ’10-kampen,’ som Kræftens Bekæmpelse står bag. Spørger man deltagerne fra sidste år, svarer syv af ti, at de har nemmere ved at ændre dårlige vaner sammen med andre. Og netop 10-kampen giver det vigtige fællesskab, siger ekspert.
Læs mere og tilmeld dig 10-kampen