Ingen billeder? Web-version

Året 2020

Kære John

Ved årsskiftet til 2020 bød rådet velkommen til flere nye medlemmer, der stod klar til at kaste sig over arbejdet med nye, spændende projekter på rådets arbejdsplan.

Inden coronapandemien ramte nåede rådet i februar at udgive sin udtalelse om etiske dilemmaer i retspsykiatrien med fokus på tre overordnede etiske problemstillinger: 1) Hvordan psykisk syge mennesker bliver retspsykiatriske patienter; 2) Hvor længe de er retspsykiatriske patienter; og 3) Den langvarige bæltefiksering, som visse retspsykiatriske patienter er blevet udsat for. Dette arbejde blev siden fulgt op af rådets første podcast, Syg/dom, hvor du kan høre personlige beretninger fra mødet med retspsykiatrien. Rådet følger udviklingen på psykiatriområdet og har også senest bemærket, at Folketingets Ombudsmand har konstateret manglende lovhjemmel ved indgreb over for psykiatriske patienter på flere afdelinger.

Rådet arbejdede endvidere med projekterne om omsorg i sundhedsvæsenet og brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, blandt andet med planer om afholdelse af en større konference om ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.

Med den radikalt ændrede samfundsdagsorden valgte rådet at sætte planlagte aktiviteter på pause, for i stedet at arbejde med emnet COVID-19 og etik. Der var ingen tvivl om, at situationen med en verdensomspændende epidemi ville stille flere befolkningsgrupper og hele samfund over for meget vanskelige valg og prioriteringer. Aldrig har etikken spillet så vigtig en rolle, som når samfundet stilles over for så vanskelige udfordringer, hvor beslutninger skal træffes på ganske kort tid og samtidig har så store konsekvenser for borgerne. Trufne beslutninger skal kunne forsvares og forklares, også når vi engang i fremtiden kigger tilbage på håndteringen af pandemien. Her bliver det afgørende, at de etiske dilemmaer bliver belyst og vejet op imod hinanden. På temasitet har rådet udfoldet de etiske dilemmaer, der følger af blandt andet prioritering i en krisetid, digital overvågning og privathed, beskyttelse af sårbare grupper, epidemilov og tillid – og senest i dag har rådet offentliggjort en ny debattekst om COVID-19 og vaccination, som du finder præsenteret herunder. Rådet vil fortsat følge udviklingen, ikke mindst for at se nærmere på, hvordan konsekvenserne af pandemien vil præge vores samfund i årene fremover.

I løbet af efteråret har rådet atter fået sat skub i projektarbejdet med 'omsorg i sundhedsvæsenet' og 'kunstig intelligens i sundhedsvæsenet' med planlagte udgivelser omkring sommer 2021.

Sundheds- og Ældreministeren henvendte sig tidligere på året med en anmodning til rådet om at belyse de etiske aspekter forbundet med en eventuel udvidelse af opbevaringstiden for befrugtede æg og ubefrugtede ægceller. Anledningen hertil var blandt andet et borgerforslag om en udvidelse af opbevaringstiden. I sin udtalelse anbefaler et samlet råd en udvidelse af opbevaringstiden.

Hvilket år, det har været!

Det Etiske Råd ønsker dig og dine nære en tryg og glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem til at kunne fortælle mere om vores arbejde i 2021, og kan forhåbentlig snart se ind i en tid, hvor vi igen kan omgås familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere.

+ Se rådets aktuelle arbejdsplan

+ Se hvem der er medlem af Det Etiske Råd

COVID-19 og vaccination

Mellem jul og nytår 2020 har de første danskere udsigt til at kunne blive vaccineret mod COVID-19. Forhåbentlig vil det medføre en opbremsning af epidemiens udvikling, så vi atter kan vende tilbage til en mere normal hverdag. Forudsætningen er dog, at størstedelen af befolkningen vil modtage vaccinen, og det rejser en række etiske problemstillinger og bringer stærke værdier i spil, som rådet beskriver i sin nye tekst om COVID-19 og vaccination. Teksten er i dag offentliggjort på temasitet om COVID-19 og etik og diskuterer blandt andet:

Forholdet mellem individ og samfund. For at beskytte sårbare befolkningsgrupper, fremme folkesundheden og sikre en gradvis samfundsgenåbning, kan udbredt vaccination mod COVID-19 være i mange menneskers interesse. Fra et individperspektiv kan der være fordele ved at lade sig vaccinere, både i forhold til eget helbred og af solidaritetshensyn. Der kan dog også være bekymringer forbundet med vaccinationen, som måske for nogen vil veje tungere end de positive forventninger til den beskyttende effekt. Dette rejser et etiske dilemma om, hvordan balancen mellem hensynet til individets selvbestemmelse og hensynet til samfundsinteresser bør afvejes, og hvorvidt visse former for påvirkning af den enkeltes valg kan forsvares.

Prioritering af befolkningsgrupper i forhold til vaccinetilbud. Indledningsvist vil der sandsynligvis være begrænset adgang til COVID-19-vaccinen, og det kan derfor blive nødvendigt at prioritere, hvem som skal have den først. Flere forskellige etiske argumenter kan bringes i spil i overvejelserne om, hvordan sundhedspersonale, ældre, sårbare, børn og unge eller andre befolkningsgrupper skal prioriteres indbyrdes. Både nationalt, men også globalt, kan der rejses spørgsmål om, hvordan vaccinen skal fordeles. Mulighederne for at kunne kontrollere epidemien og behandle COVID-19 kan være meget forskellige i verdens lande, hvilket også gælder mulighederne for vaccination. Derfor kan det være relevant at medtænke globale hensyn og forpligtelser i forhold til vaccinestrategi.

Transparens og kommunikation fra myndighedernes side er generelt af stor betydning for at opnå tillid og tilslutning til et vaccineprogram. Dette er især af stor vigtighed i forhold til indførslen af de nye og hurtigt udviklede COVID-19-vacciner med det formål at bibeholde befolkningens høje tillid til myndighederne.

Langsigtede sociale effekter. Efterhånden som vaccinationerne mod COVID-19 gennemføres, vil befolkningen opdeles i to grupper – de vaccinerede og de (endnu) uvaccinerede. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en sådan befolkningsopdeling vil påvirke samfundet uhensigtsmæssigt, og den måde, hvorpå vi omgås hinanden.

+ Læs øvrige tekster om COVID-19 og etik

Høring om social ulighed i sundhed 20. januar 2021

I efteråret vedtog rådet en ny arbejdsplan, og her blev 'Social ulighed i sundhed' udvalgt til behandling i 2021. I den kommende tid skal arbejdsgruppen samles og diskutere udformningen af kommissoriet for projektet.

Drøftelser om den sociale ulighed i sundhed har ganske ofte afsæt i sundhedsvidenskabelig/samfundsvidenskabelig/økonomisk fagkundskab, mens rådets kommende arbejde vil blive centreret om etikken og de etiske dilemmaer og vinkler, der kan være forbundet med en given ulighed. Der er efterspørgsel på rådets etiske betragtninger, og allerede den 20. januar 2021 er rådet inviteret ind i Folketinget til Høring om ulighed i sundhed.

Det er Sundheds- og Ældreudvalget, der står bag arrangementet, og alle er velkomne til at følge høringen i Landstingssalen 20. januar fra kl. 9:00–11:30, som sendes direkte på Folketingets tv-kanal og www.ft.dk.

Fik du læst?

Det Etiske Råds høringssvar til epidemiloven

Den meget omdiskuterede foreslåede epidemilov har været sendt i høring og Det Etiske Råd har afsendt et høringssvar.

Der kan være helt særlige situationer, hvor lov må hastes igennem med kortere processer end vanligt. Spørgsmålet er dog, om ikke man må mane til besindighed i denne helt særlige situation og tage den fornødne tid til at gennemarbejde lovforslaget, så epidemiloven får den brede parlamentariske opbakning, i stedet for i vid udstrækning at lægge op til en permanentgørelse af de beføjelser, ministeren blev tildelt ved hastelovgivningen i foråret.

En evaluering af perioden fra foråret og frem til nu bør efter rådets opfattelse indgå i lovens udarbejdelse. Særligt henset til at lovgivning på så vigtigt og indgribende et område må være gennemtænkt og gennemdebatteret, således at både forarbejder og lovens bestemmelser er solidt etisk og sundhedsfagligt forankret med en bred opbakning fra de folkevalgte.

Vi afventer nu høringen om det reviderede lovforslag.

Læs høringssvaret

NY ARBEJDSPLAN 2020-2022:

Social ulighed i sundhed, nye fødevareteknologier, COVID-19 og vaccination, omsorg i sundhedsvæsenet og kunstig intelligens

Det Etiske Råd har netop vedtaget en ny arbejdsplan med opstart af to større projekter om social ulighed i sundhed og nye fødevareteknologier. Desuden har rådet også vedtaget et mindre projekt om COVID-19 og vaccination.

Som noget nyt inviterede rådet eksterne parter til at indsende projektforslag, og det resulterede i mange rigtig gode forslag. Med vedtagelsen af de nye projekter er det tydeligt, at der venter rådet et stort og vigtigt arbejde, som taler ind i en aktuel dagsorden og som – ikke mindst – optager rigtig mange i samfundet.

Det næste års tid er arbejdsplanen således godt fyldt op, da rådet allerede har godt gang i to andre projekter om omsorg i sundhedsvæsenet og brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Disse to projekter forventes afsluttet omkring sommer 2021.

Læs mere om arbejdsplanen