‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
17. APRIL 2024
 
   
  Omkring 135 personer var involveret i brandslukningen.  
Sarah Skarum
Journalist
 
  Godmorgen  
  Det her er godt nok et nyhedsoverblik, hvis fineste - og eneste - opgave er at give dig overblikket over, hvad der er sket i nat og hertil morgen.  
  Men vi begynder alligevel med Børsen, som brændte i går. For det er svært, nærmest at tænke på meget andet end at vi er vågnet op til en by, hvor Dragespiret mangler.  
  Men her er også nyheden om, at det tidligere Dansk Folkeparti-medlem Martin Henriksen i går aftes blev valgt som nyformand for Nye Borgerlige, en enestående skrap engelsk rygelov og formanden for repræsentanternes hus i den amerikanske kongres Mike Johnson, der måske får så meget støtte fra Trump, at han kan få vedtaget en række hjælpepakker.  
  Lad os komme i gang.  
  Børsen brændte. Tænk Børsen brændte  
Børsen skulle i september 2024 have fejret sit 400 års jubilæum. Men 16. april brændte den. .Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Børsen skulle i september 2024 have fejret sit 400 års jubilæum. Men 16. april brændte den. .Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  Nogle vidste, de elskede Børsen. For andre er dragespir og børsbygning måske noget, der i årevis bare er gledet forbi i udkanten af synsfeltet på deres vej gennem byen. Men derfor kan tabet godt føles både stort og personligt.  
  Måske fordi man straks mærker, at det er et stykke af hovedstolen, der er ved at gå op i røg, når noget så gammelt og uerstatteligt forsvinder. Andre generationers livsværker og kraftpræstationer. Billeder af deres tanker og tid fastholdt i sten, jern, træ og cement.  
  Noget, som i generationer er gået i arv, og som man også gerne selv – ved man pludselig – havde givet videre til de næste.  
  I går gik det op for os alle sammen.  
  Men den tragiske brand på Børsen kan også åbne nye muligheder, siger to arkitekter til Politiken.  
 
Liste ikon   Reportage: »Jeg tænker: Kom nu! Kom nu! Kom nu! Kom med en helikopter, og smid noget vand på! Kom med alt, hvad I kan«
Liste ikon   Overblik: Her er, hvad vi ved og hvad vi mangler at få at vide
Liste ikon   Den lange liste: Hvorfor har vi ikke lært af tidligere brande?
Liste ikon   Se billederne: Børsen er udbrændt
Liste ikon   Leder: Børsen minder os om det, vi er bedst til her i landet
Liste ikon   Arkitekturredaktør: Børsen er umistelig kulturarv
 
  Martin Henriksen: »Stort arbejde foran os«  
Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige, hvis tidligere formand forsøgte at lukke partiet.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige, hvis tidligere formand forsøgte at lukke partiet.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
  Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige.  
  Det har partiets medlemmer valgt tirsdag aften på et ekstraordinært årsmøde - cirka halvanden time efter at de samme medlemmer stemte for, at Nye Borgerlige skal fortsætte som parti.  
  Kort inden klokken 22 kom Martin Henriksen gående ned ad en lang, hvid trappe fra 1. sal i Fredericia Idrætscenter og overbragte nyheden til pressen, der ikke måtte være til stede under afstemningen.  
  »Nu skal vi i gang med arbejdet. Der er ikke nogen tvivl om, at der står et stort arbejde foran os«, lød det fra Martin Henriksen.  
  Den nye formand slog det mere ubeskrevne blad Daniel Fischer fra Sydfynskredsene i et kampvalg om posten.  
  Nye Borgerlige er ikke repræsenteret i Folketinget og skal derfor, hvis partiet skal opstille til det kommende folketingsvalg, indsamle ca. 20.000 underskrifter.  
 
Liste ikon   10. januar: Pernille Vermund anbefalede at opløse partiet
Liste ikon   Analyse: Derfor ville Vermund nedlægge partiet
 
  Historisk streng britisk rygelov  
 Er du født efter 2009 i Storbritannien, bliver det forbudt at købe cigaretter og udstyr til at vape. .Foto: Miriam Dalsgaard
Er du født efter 2009 i Storbritannien, bliver det forbudt at købe cigaretter og udstyr til at vape. .Foto: Miriam Dalsgaard
  Den britiske regering har sikret sig opbakning til en lov, der forbyder alle født efter 2009 at købe cigaretter og udstyr til at vape. Målet er at skabe en totalt røgfri generation, skriver BBC.  
  Loven er blevet inspireret af en tilsvarende lov i New Zealand, som dog blev afskaffet, da der kom en ny regering. Den britiske lov er dermed en af verdens allerskrappeste rygelove.  
  Den konservative regering afviser dog at der er tale om indgreb i borgernes frihed, når man forhindrer dem i at købe cigaretter.  
  »Der er ingen frihed i afhængighed, sagde sundhedsminister Victoria Atkins. Hun sagde også, at målet med loven er at skabe »en røgfri generation«.  
  Det vil være tilladt for unge englændere at tage cigaretter med hjem, som de har købt i udlandet, men altså ikke at købe dem selv i hjemlandet.  
 
Liste ikon   Analyse: Derfor gør den danske regering så lidt mod ungdomsrygning
Liste ikon   Kortlægning: Rygning stjæler over tre år af livet
Liste ikon   Leder: Regeringens slatne tilgang til unge og rygning
 
  Kan Mike Johnson få - bare lidt - styr på Trump?  
Donald Trump og Mike Johnson mødtes 12. april på Trumps ejendom Mar-a-Lago. Efter mødet sagde Trump, at han står bag formanden.Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Donald Trump og Mike Johnson mødtes 12. april på Trumps ejendom Mar-a-Lago. Efter mødet sagde Trump, at han står bag formanden.Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
  Formanden for repræsentanternes hus Mike Johnson er på lidt af en opgave. Han skal forsøge at forene Trumps og dele af partiets højrefløjs populisme og sloganet om at sætte Amerika først med en verden i brand, hvor der flere steder på kloden er hårdt brug for USA’s bistand.  
  Mike Johnsons job med at forene det splittede republikanske parti er svært i forvejen. Men det bliver nærmest umuligt, fordi Trump gør det umuligt.  
  For eksempel i spørgsmålet om grænsepolitik har Trump gjort det klart, at republikanerne ikke skal stemme for forslag, selv når de imødekommer flere af partiets ønsker. Frem til valget i november vil republikanernes præsidentkandidat blokere for alt, hvad der kan betyde færre flygtninge, fordi spørgsmålet om immigration er afgørende for hans kampagne. Det giver dagligt republikanske politikere forklaringsproblemer i deres hjemstater.  
  Men nu kan det måske lykkes Mike Johnson at løse et af de helt store problemer, nemlig at få vedtaget hjælpepakker til Israel, Ukraine og Taiwan, skriver Jacob Fuglsang i denne analyse.  
 
Liste ikon   Afstemning: Huset skal stemme om hjælpepakkerne, siger formand
Liste ikon   Forstå sammenhængen: Sådan kan Irans angreb på Israel hjælpe Ukraine
Liste ikon   Fyringstruet formand: Hvad er Mike Johnsons opgave?
 
   
  Du lytter til Politiken  
Brandfolk ved Børsen, hvor efterslukningen forventes at vare hele onsdagen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Brandfolk ved Børsen, hvor efterslukningen forventes at vare hele onsdagen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  »Børsen brænder«. Sådan udbrød mange til hinanden, da de mødte ind på arbejde tirsdag morgen. Få kunne begribe, at det ikoniske dragespir ikke længere stak op over de københavnske hustage.  
  Helt tæt branden steg flere af de forbipasserende af cyklerne for at hjælpe med at slæbe Børsens historiske malerier væk fra flammerne.  
  I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller arkitekturredaktør Karsten Ifversen, hvorfor det rammer så mange af os følelsesmæssigt, at Børsen er brændt. Og så sætter han ord på, hvad det er, der gør en by.  
  Hør afsnittet her.  
   
  Det bedste fra Politiken  
  Hvorfor bliver man bange for tandlægen?  
For nogle er tanken om det her så styg, at de lader helt være med at gå til tandlæge.Foto: Miriam Dalsgaard
For nogle er tanken om det her så styg, at de lader helt være med at gå til tandlæge.Foto: Miriam Dalsgaard
  12 pct af patienterne i en undersøgelse hos norske tandlæger svarede, at de har tandlægeskræk. 5 procent så voldsom, at den påvirker deres tandlægebesøg. Men vi taler ikke nok om problemet, mener professor Tiril Willumsen:  
  »Det er meget vigtigt med fokus på tandbehandlingsangst, fordi så mange mennesker har det. Men der er mange, der end ikke overvejer det. Jeg har patienter med tandbehandlingsangst, der har gået i terapi i årevis, men som aldrig har talt om deres tandbehandlingsangst. Fordi psykologen aldrig har spurgt! Vi skal tale meget mere om tandbehandlingsangst, fordi så mange har det i stilhed«.  
  En flok newyorkere har købt sig en dansk fodboldklub  
 En flok amerikanere har købt bogklubben AB.Foto: Philip Davali/Philip Davali
En flok amerikanere har købt bogklubben AB.Foto: Philip Davali/Philip Davali
  En morgen i sidste måned er dusinvis af amerikanske fodboldfans samlet på en bar i Brooklyn for at heppe på en middelmådig klub fra den tredjebedste række i Danmark.  
  Mange er mødt frem i klubbens grønne trøjer og halstørklæder og bruger ordet ’vi’, når de taler om holdet. Kort før kampstart sendes en statuette, der ligner klubbens fuglemaskot, rundt i lokalet.  
  I de næste to timer jubler og bander gruppen af tv-skærmene. Der serveres shots og øl sammen med traditionelt dansk bagværk. Hele situationen kunne virke uforståelig – et slæng af amerikanere, der ivrigt hepper på et skandinavisk hold fra de lavere rækker – hvis ikke lige det var for én ting:  
  Det er dem, der ejer klubben, danske AB.  
   
  Det sker i dag  
 
Liste ikon   Statsminister Mette Frederiksen og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder sammen med Holland og Tjekkiet pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles om ammunition til Ukraine.
Liste ikon   Kroatien stemmer i dag ved Parlamentsvalg
Liste ikon   EU-landenes stats- og regeringschefer indleder to dages topmøde i Det Europæiske Råd.
 
 
     
 
VESTERAGER INHABIL
 
 
Jeg har aldrig hørt, at EU-Domstolen på den måde erklærer en kommissær inhabil
Vestager ramt af fortiden: Jeg har aldrig hørt, at EU-Domstolen på den måde erklærer en kommissær inhabil Jeg har aldrig hørt, at EU-Domstolen på den måde erklærer en kommissær inhabil
 
 
 
BARCELONA NEDSMELTEDE
 
Stor Barcelona-nedsmeltning på endnu en dramatisk aften i Champions League
Stor Barcelona-nedsmeltning på endnu en dramatisk aften i Champions League
 
 
KLIMAKRISE OG KORALREVENE
 
Værste masseblegning nogensinde rammer Great Barrier Reef
Værste masseblegning nogensinde rammer Great Barrier Reef
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Minut for minut: Sådan brændte store dele af Børsen ned på en halv dag
 
 
 
2 Børsen står i flammer: Det ikoniske dragetårn er kollapset
 
 
 
3 Grædende kobberdækkere sendt hjem med tilbud om krisehjælp
 
 
 
4 Topleder svarer igen: Kære Lawand, fedt for dig, at du kan træne i din arbejdstid. Her er et par tanker til din næste løbetur
 
 
 
5 Midt i infernoet sætter direktørerne sig på vejen og flår sider ud af ringbindet med et overblik over kunst i Børsen
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Uddannelsesleder til læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
 
Frist:­ 03/05/2024   Københavns Professionshøjskole Læs mere
 
  Direktør - Campus Bornholm
 
Frist:­ 05/05/2024   Campus Bornholm Læs mere
 
  Genitor SEARCHKONSULENT
 
Frist:­ 02/05/2024   Genitor Læs mere
 
  Kontorchef til Personalejura og Forhandling i Københavns Kommune
 
Frist:­ 28/04/2024   Københavns Kommune Læs mere
 
  Rektor
 
Frist:­ 30/04/2024   VIA University College Læs mere