| | Ryan Gosling blev oscarnomineret for sin birolle som Ken. Margot Robbie blev ikke skuespillernomineret for sin hovedrolle, men som producer af filmen 'Barbie'. | |
 | | Kristoffer Hegnsvad | | Film- og tv-redaktør på Politiken | | |
|
|
| | Åh, ’Barbenheimer’ er tilbage. Det kulturelle megafænomen, der er filmene ’Oppenheimer’ og ’Barbie’, har blockbustet hele verden siden 21. juli 2023 og racer nu om kap frem mod Oscar-showet. | |
| | Oscar-statuetterne uddeles først til marts, men denne uge blev nomineringerne i de mange kategorier offentliggjort, og det, der fyldte allermest, var ’Barbenheimer’, særligt om ’Barbie’ blev forbigået. | |
| | Har du brug for det i kort form og kort for hovedet, så: Ja. At Greta Gerwig ikke blev nomineret som bedste instruktør for ’Barbie’ i stedet for Christopher Nolan for ’Oppenheimer’, er udtryk for en form for strukturel chauvinisme og bias i Oscar-akademiet. | |
| | Så er det sagt. Men lad mig sige noget mere, så vi ikke forsimpler alt til binære positioner. | |
| | For Oscar er verdensmesterskabet i amerikansk filmkunst. Den største filmpris overhovedet og det eneste tv-show i USA, der næsten kan gøre sig op imod sportsbegivenheder og præsidentvalg. Så det er vigtigt, selv om det jo også tit føles ... lidt tåbeligt. | |
| | ’Oppenheimer’ er en klassisk Hollywoodfilm. Sådan en Oscar-akademiet kan lide. Det er et historisk drama. Den handler om krig. Den vil noget godt, humanistisk for verden på overfladen, men fastholder i sin form rimelig meget verden, som vi kender den. | |
| | ’Barbie’ er en mere kulørt blockbuster. Den anses typemæssigt som en ungdoms- eller superheltefilm, som notorisk har haft det svært ved Oscar. Det har ’Batman’ og ’Top Gun’ også måttet sande. De kan dominere vores biografer og kulturelle samtale. De kan tjene penge. Men helt fine nok til Oscar er de ikke. På den vis bliver ’Barbie’ behandlet kun næsten lige så ringe som de såkaldte drenge-film gennem tiden, udskammet for ikke at være voksne nok. | |
| | Det er selvfølgelig også udtryk for en form for chauvinisme og bias, at akademiet hælder mere til historiske bomber end kommercielle dukker. Men det er svært at være ægte trist på instruktør Greta Gerwig og hovedrolleindehaver Margot Robbies vegne. De er kun nomineret som producere i hovedkategorien bedste film, men blev forbigået i instruktør- og skuespilkategorien. Men otte nomineringer er vanvittigt mange til ’Barbie’. Det er de 13 til ’Oppenheimer’, der er forfærdeligt. | |
| | Det er de samlet set 21 nomineringer til ’Barbenheimer’, der er en skandale for filmkunsten. For om ti år taler vi ikke om de to film som andet end habile. | |
| | Fred være med det. Men husk blot, at det er en diskussion, der foregår i et megaprivilegeret ekkokammer, hvor hvide mennesker kønsbekriger hinanden med store marketingbudgetter. | |
| | Der er mange, langt mere trængende, der bliver taletidsmæssigt forbigået i denne proces. Jeg behøver slet ikke at nævne alle dem, der ikke er nomineret overhovedet. Men tag Celine Song, der har instrueret ’Past Lives’. Den er også blevet ’forbigået’ som ’Barbie’ ved kun at blive nomineret til bedste film, men hverken modtage nomineringer i bedste instruktør eller kvindelige skuespiller-kategorier. Og den film er instrueret og spillet af ikke-hvide kvinder. | |
| | Mindre hvidt, mindre maskulint | |
| | Oscar er den store midtbane. Oscar-akademiet er sært, fordi dets medlemmer lever af blockbusters, men egentlig ikke bryder sig om de nye typer. Samtidig identificerer Oscar-akademiet sig som kunstnere, men deres begreb om, hvad en kunstfilm kan være, rækker kun lige til det, der kan ses i kommercielle biografer. | |
| | De seneste år har man aktivt forsøgt at ændre akademiets sammensætning: gøre det mindre hvidt, mindre maskulint, yngre og mere internationalt. Det er for en stor del lykkedes, men går selvfølgelig for langsomt. Især når man ser på det brede felt af nomineringer. For i toppen af hierarkiet – i kategorien årets bedste film – er en øget diversitetsbevidsthed slået igennem, når der stemmes: De seneste fire års vindere af hovedkategorien bedste film, ’Everything Everywhere All at Once’, ’CODA’, ’Nomadland’ og ’Parasite’, må siges at være bevis på en form for ændring. | |
| | Vindervalgene udtrykker den ændrede smag i Californien og New York, der kulturelt set repræsenterer den del af den vestlige verden, der bedre kan lide pink end atombomber. Det er i de samlede antal nomineringer og i fagkategorierne (instruktør og skuespiller etc.), at man kan se, at Oscar-akademiet stadig, mere eller mindre bevidst, fortsætter gamle vaner, hvor det historiske drama anses for finere. | |
| | Et anderledes filmsprog trænger sig på | |
| | At Margot Robbie og Greta Gerwig ikke blev nomineret i instruktør- og skuespilkategori, men at Ryan Gosling i manderollen Ken er nomineret, er oplagt til en kæk kommentar på internettet, men er i ordets konkrete forstand en kategoriforskydning. Birollekategorien er letvægt. De andre notorisk tunge. | |
| | Det tydeliggør mest, at venstrefløjen i akademiet nok var villige til at støtte fænomenet ’Barbie’ på de billige pladser, men fandt den for let som værk i kategorier, hvor konkurrencen blev tæt, og at ja, de klassicister, der sidder på højrefløjen, stadig bedst kan lide film om mænd, der bygger bomber. | |
| | Den mest markante ændring er internationaliseringen af Oscar (i år kom der stemmer fra 93 lande, sidste år var det 73). Hvilket betyder, at man i mindre grad end tidligere skal lave en Hollywood-film på dansk for at komme til Hollywood. Det led den danske ’Bastarden’ under i år. Til gengæld ser man flere og flere film, der tydeligere kommer udefra med et anderledes filmsprog. I år er det ’The Zone of Interest’, ’Poor Things’ og ’Frit fald’, der markerer det. | |
| | Jeg håber ikke, ’Barbenheimer’ skygger for meget for de andre film og andre diskussioner på hele verdens filmmidtbane. | |
|
