‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 01-03-2021

Bare kræften var blevet opdaget noget før

Charlotte, Elisabeth og Kristina har været gennem smertefulde og kaotiske forløb, før deres kræft blev fundet. For at hjælpe andre patienter som dem, har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet en rapport med forslag, der skal forbedre mulighederne for tidlig opsporing af kræft.
Læs de tre fortællinger og Kræftens Bekæmpelses bud på, hvad der skal gøres

Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i et kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse har netop udsendt en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.
Læs mere om, hvordan vi kan sikre tidligere kræftdiagnoser

Kræft er ikke det første, en læge tænker på - men unge får faktisk også kræft

Lange udredninger er også et problem for en del unge kræftpatienter. De oplever, at det tager lang tid og kræver flere lægebesøg, før de får deres kræftdiagnose. Nogle oplever ligefrem, at de ikke bliver taget alvorligt af deres læge, når de henvender sig. Problemet er kendt. Men løsningerne ligger ikke lige for. Men her er eksperternes bedste bud - og læs også fire unge kræftpatienters personlige historier.
Læs artiklen

Forskere på sporet af ny viden om blodkræft

Der er lagt op til nytænkende forskning i blodkræft, når Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 1. marts byder velkommen til professor Henrik Hjalgrim. Med afsæt i epidemiologisk kræftforskning vil han sikre, at ny forskningsviden hurtigt kommer ud til patienterne.
Læs hvad den nye forskningsgruppe vil arbejde på

Corona giver store forsinkelser i svar på brystkræftscreening

Kvinder, der deltager i brystkræftscreening i Region Hovedstaden, har i løbet af de seneste måneder måttet vente helt op til 58 dage på at få svar på undersøgelsen. Det er urimeligt lange ventetider og kan have alvorlige konsekvenser, advarer Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Patientorganisationer og eksperter slår alarm: Det massive fokus på covid-19 i sundhedsvæsenet skader andre patienter, som er havnet på lange ventelister.

(Berlingske 27-02-2021)

Tusinder af syge er blevet skubbet til side og har fået forsinket deres hjælp, fordi opmærksomheden og store ressourcer i sundhedsvæsenet primært har været rettet mod at håndtere indsatsen for at bekæmpe coronaepidemien. Danske Patienter anslår, at det har ført til, at der i 2020 er blevet afviklet cirka 150.000 færre såkaldte udredningsforløb end normalt for andre patienter, som har brug for at få afklaret, hvad de fejler eller få tjekket, hvordan deres behandling kan forbedres.
Læs mere her (bemærk: betalingsmur)

Hjælp til børn i sorg: Esbjerg Kommune starter nyt initiativ efter påske

(Jydske Vestkysten 01-03-2021)

Efter påskeferien starter Esbjerg Kommune et nyt initiativ for børn, der er ramt af sorg. Trivselsgrupper for børn i 3.-9. klasse skal give mulighed for, at børnene kan dele deres oplevelser med andre. Og det vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse, der har spillet en stor rolle i projektet.
Læs mere her

Virtuelle morgen Talks om ulighed i sundhed

(cancer.dk 01-03-2021)

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, der er stiftet af Kræftens Bekæmpelse, inviterer til spændende Morgen Talks om ulighed i sundhed. Læs mere om alliancen eller lyt med på de spændende digitale oplæg ved at følge linket.
Læs mere og lyt med her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Vores genbrugsbutikker genåbner fra i dag

Efter mere end to måneders tvungen nedlukning kan Kræftens Bekæmpelses 15 genbrugsbutikker endelig begynde at genåbne. Allerede i dag slår de fleste af butikkerne dørene op, mens resten åbner i morgen. Og takket være stor opbakning fra både de frivillige og ansatte, vender butikkerne tilbage med mere eller mindre ’normale’ åbningstider.
Læs mere om genåbningen

Kreative frivillige holder liv i genbrugsbutikker under nedlukningen

Mens genbrugsbutikkerne har været lukket ned på grund af corona, har en række frivillige ildsjæle fundet nye og kreative måder at holde gang i biksen på. Takket være deres indsats er det lykkedes at lancere Click & collect og at tage imod 150 donationer med kvalitetsgenbrug.
Læs om de fine initiativer her

10-kampen: Bevæg dig mere i hverdagen

I denne uge sætter forebyggelseskampagnen 10-kampen fokus på, hvordan og hvor meget vi bevæger os i hverdagen. Motion og fysisk aktivitet kan nemlig forebygge flere kræftsygdomme.
Få gode råd til fysisk aktivitet - og tilmeld dig 10-kampen