Spil på alle dine strenge

Beethoven alle gode gange tre

250-året for Beethovens fødsel indledes med et tresidet portræt af verdens måske mest indflydelsesrige komponist.

Tre sider af Beethoven

16.-17. januar kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Den rå, unisone klang af strygerakkorderne, der indleder Coriolan-ouverturen, siger det hele: Dette er alvor. Heinrich Joseph von Collins tragedie ”Coriolan” fra 1804 handler om romeren Gaius Marcius Coriolanus, der har sat sig for at invadere Rom for at få hævn og oprejsning. Det smukke melankolske sidetema er i dur, og det symboliserer bønnen fra Coriolanus’ moder om at skåne byen. Kontrasten mellem de dystre, brutale strygerakkorder og det blide sidetema er en konflikt, der gennemsyrer ouverturen, og bliver en historie om mennesket i sin allermest blotlagte form, ansigt til ansigt med sin egen indre moral. På blot ni minutter blotlægger Beethoven et menneskes yderste kamp og nederlag, en tragik så stor, at den ikke burde kunne rummes i så kort et stykke. Men det kan den.

Beethovens Klaverkoncert nr. 5 er komponistens sidste fuldendte klaverkoncert – og i meget høj grad en krone på værket. Koncerten har en nobel og velordnet karakter, og har man først én gang hørt tilnavnet "Kejserkoncerten" er det ikke svært at tillægge musikken noget både regalt og grandiøst. Aftenens solist, Philipp Scheucher, som vandt Aarhus International Piano Competition i 2015, uddyber:

”Beethovens femte klaverkoncert er et enormt værk, som ikke kun kræver stor udholdenhed og en meget varieret klang af både solist og orkester. Den største udfordring er efter min mening at fortælle musikken som en kontinuerlig historie. Den heroiske første sats kræver en enorm kontrast mellem sin aggressive virtuositet og sin intime, pianissimo, kammermusiklignende karakter. Anden sats frigiver denne spænding til en næsten meditativ atmosfære med guddommelig skønhed, før den sidste sats fører til en stor fest med dansante rytmer og forløsning af alle de øjeblikke, der leder op til dette punkt.”

Beethovens Symfoni nr. 2 blev skrevet i 1802 på et tidspunkt, hvor hans døvhed tiltog, og han begyndte at indse, at den måske var uhelbredelig. I symfonien kan man dog ikke mærke komponistens fortvivlelse. Den fremstår i stedet som en antitese hertil – som en stædig fastholden af, at livet er værd at leve. Eller måske er den bare en flugt til et rarere sted at være. 

Og symfonien er et virkelig et rart sted at være. Berlioz er en af de (mange) komponister, der har været optaget af symfonien, og han beskriver den således: ”I denne symfoni er alting nobelt, energisk, stolt. Indledningen er et mesterværk. De smukkeste effekter følger en efter en, uden forvirring og altid på en uventet facon.” 
 

Program:

L. v. Beethoven: Coriolan-Ouverture
L. v. Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 – Kejserkoncerten
 --- PAUSE ---
L. v. Beethoven: Symfoni nr. 2

Varighed i alt: ca. 110 minutter.

Køb billet til Beethoven
Download koncertprogrammet (pdf)

BAGGRUNDSHISTORIE

Coriolan – en af Beethovens helte

Coriolan-ouverturen afspejler et indre drama, som trods heroisme, stolthed og hævntørst alligevel ender på tragisk vis med selvmord og død.  
  
Læs tidl. musikchef Leif V. S. Balthzersens gennemgang  af værket på vores hjemmeside.

Læs mere om Coriolan-ouverturen

KOMMENDE KONCERTER

Mit fædreland
23. januar kl. 19.30 i Symfonisk Sal

Segerstam & Smetana

Fra det nordligste Finland til hjertet af Bøhmen; fædrelandet slår rod i musikken med eventyrlig kraft og uforbeholden kærlighed. Oplev Smetanas storværk Má vlast (Mit fædreland) i sin helhed samt 1. gæstedirigent Leif Segerstams egen Symfoni nr. 327.

Køb billet til Segerstam og Smetana

Gabrieli, Haydn, Dvořák, Strauss, Sparke, Young & Jobim
26. januar kl. 15.00 i Symfonisk Sal

Kammerkoncert

Oplev et utradtiotionelt kammeroncertprogram med overvældende chance for at blive blæst bagover - når en kvartet af tre af orkestrets basunister og tubaist indtager scenen i Symfonisk Sal.

Kammerkoncerterne er en unik mulighed for at opleve den klassiske musiks mest intime øjeblikke og komme tættere på symfoniorkestrets medlemmer. Koncerterne er sammensat til lejligheden af musikerne selv efter personlig smag og efter hvilke værker, de synes udfordrer og fremhæver deres sammenspil.

Køb billet til kammerkoncerten

"Hybridkoncert"
2. februar kl. 15.00 i Symfonisk Sal

BaroqueAros

Mange af de barokke danseformer har overlevet og transformeret sig frem til i dag forklædt som eksempelvis folkedanse og som spillemandsmusik. Ved denne hybridkoncert vil Bachs Brandenburgkoncert nr. 3 blive kombineret med musik af Telemann, Roman og en masse svensk folkemusik, både ældre traditionelle melodier og nye arrangementer, tilpasset direkte til BaroqueAros.

Gæstesolist: Mia Marin, violin

Køb billet til koncerten med BaroqueAros

Lyrisk og legende
27. februar kl. 19.30 i Symfonisk Sal

Stravinskij & Rachmaninov

Svær musik, der er let at elske – og to russere med hver sin metode til at nå ind i musikkens og lytterens inderste kammer. Virtuosen Kolja Blacher folder sig ud i Stravinskijs Violinkoncert i D og orkestret dyrker det moderne romantiske med Rachmaninovs Symfoni nr. 2.

Køb billet til Stravinskij & Rachmaninov
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2020 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.