Tre sider af Beethoven 16.-17. januar kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus Den rå, unisone klang af strygerakkorderne, der indleder Coriolan-ouverturen, siger det hele: Dette er alvor. Heinrich Joseph von Collins tragedie ”Coriolan” fra 1804 handler om romeren Gaius Marcius Coriolanus, der har sat sig for at invadere Rom for at få hævn og oprejsning. Det smukke melankolske sidetema er i dur, og det symboliserer bønnen fra Coriolanus’ moder om at skåne byen. Kontrasten mellem de dystre, brutale strygerakkorder og det blide sidetema er en konflikt, der gennemsyrer ouverturen, og bliver en historie om mennesket i sin allermest blotlagte form, ansigt til ansigt med sin egen indre moral. På blot ni minutter blotlægger Beethoven et menneskes yderste kamp og nederlag, en tragik så stor, at den ikke burde kunne rummes i så kort et stykke. Men det kan den.
Beethovens Klaverkoncert nr. 5 er komponistens sidste fuldendte klaverkoncert – og i meget høj grad en krone på værket. Koncerten har en nobel og velordnet karakter, og har man først én gang hørt tilnavnet "Kejserkoncerten" er det ikke svært at tillægge musikken noget både regalt og grandiøst. Aftenens solist, Philipp Scheucher, som vandt Aarhus International Piano Competition i 2015, uddyber:
”Beethovens femte klaverkoncert er et enormt værk, som ikke kun kræver stor udholdenhed og en meget varieret klang af både solist og orkester. Den største udfordring er efter min mening at fortælle musikken som en kontinuerlig historie. Den heroiske første sats kræver en enorm kontrast mellem sin aggressive virtuositet og sin intime, pianissimo, kammermusiklignende karakter. Anden sats frigiver denne spænding til en næsten meditativ atmosfære med guddommelig skønhed, før den sidste sats fører til en stor fest med dansante rytmer og forløsning af alle de øjeblikke, der leder op til dette punkt.”
Beethovens Symfoni nr. 2 blev skrevet i 1802 på et tidspunkt, hvor hans døvhed tiltog, og han begyndte at indse, at den måske var uhelbredelig. I symfonien kan man dog ikke mærke komponistens fortvivlelse. Den fremstår i stedet som en antitese hertil – som en stædig fastholden af, at livet er værd at leve. Eller måske er den bare en flugt til et rarere sted at være.
Og symfonien er et virkelig et rart sted at være. Berlioz er en af de (mange) komponister, der har været optaget af symfonien, og han beskriver den således: ”I denne symfoni er alting nobelt, energisk, stolt. Indledningen er et mesterværk. De smukkeste effekter følger en efter en, uden forvirring og altid på en uventet facon.”
Program: L. v. Beethoven: Coriolan-Ouverture
L. v. Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 – Kejserkoncerten
--- PAUSE ---
L. v. Beethoven: Symfoni nr. 2
Varighed i alt: ca. 110 minutter. | 
