Kantar Gallups nye undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet om boliglån viser, at manden stort set altid er med i beslutningerne om boliglån og at de fleste boliglånsejere er forberedte på renteændringer... Ingen billeder? Web-version Beslutninger om boliglån er en fælles opgave og de danske boligejere forventer ikke de store renteændringer på deres boliglån Kantar Gallups nye undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet om boliglån viser, at manden stort set altid er med i beslutningerne om boliglån og at de fleste boliglånsejere er forberedte på renteændringer Når det handler om, hvem der i hjemmet typisk tager sig af beslutninger om husstandens realkredit- eller prioritetslån, så svarer syv ud af ti der er gift/i registreret partnerskab, at de gør det sammen. Blandt dem der er samlevende svarer seks ud af ti, at det er en fælles beslutning. Når det ikke er en fælles beslutning, så er det oftere manden som står for det end kvinden.
I undersøgelsen fortæller 67 % at de har et fast forrentet boliglån og 31 % har et variabelt forrentet lån. Syv ud af ti, af de der har et fastforrentet lån, har en rente ml. 1,5-2,5 %. Blandt dem som har et variabelt forrentet lån, har 72 % ikke renteloft og det er mest udbredt at renten ændres hvert 5. år. Undersøgelsen viser, at de fleste boliglånere ikke forventer de store renteændringer. 48 % forventer at boligrenterne vil være uændrede over det næste år, kun 2 % forventer stærke rentestigninger. Flertallet med variabelt forrentede lån forventer ikke, at renten stiger.
Find panelets gode råd og værktøjer om boliglån på Raadtilpenge.dkFor yderligere informationKontakt formand for Penge- og Pensionspanelet, Carsten Tanggaard, på telefon 87 16 55 73 og mail ctanggaard@econ.au.dk
Kontakt specialkonsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet, Louise Skjødsholm, på telefon 33 55 83 06 og mail lsh@ftnet.dk Find hele undersøgelsen på Raadtilpenge.dkUndersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup blandt 1271 danske boligejere ml. 18-74 år, der har optaget/omlagt et realkreditlån eller prioritetslån inden for de seneste 3 år, og ikke har sat deres ejerbolig til salg eller overvejer at sælge den inden for det kommende år. Fakta:
Undersøgelsen er gennemført i perioden 3. oktober – 11. oktober 2017. Raadtilpenge.dk er drevet af Penge- og Pensionspanelet, som ligger under Erhvervs- og Vækstministeriet. Læs mere om Penge- og Pensionspanelet påwww.raadtilpenge.dk |