POP-UP-DRIVE-IN-BIO: VERDENS BEDSTE KØRETUR SAMMEN MED CINEMATEKET LANCERER VI POP-UP-DRIVE-IN-BIO I KØBENHAVNS NORDHAVN Verdens bedste køretur: I en tid, hvor mange sukker efter at muntre sig på byens restauranter, og må se langt efter biografbesøg og festivaler, kalder det på nye samarbejder og initiativer. Derfor lancerer vi sammen med Cinemateket, en pop-up drive-in-bio med indbyggede madoplevelser ved Tunnelfabrikken i Københavns Nordhavn. Første filmvisning er allerede i morgen aften.
Store filmklassikere kan nydes bag rattet Over ti dage i maj kan man skifte Netflix og TV i isolation ud med filmklassikere på det store lærred, som kan nydes sammen med hundredvis af andre fra hver deres bilsæde. Otte forskellige film – heriblandt ’Thelma & Louise’, ’Pulp Fiction’, ’Mine Aftener i Paradis’ og ’Blinkende lygter’ – er på plakaten i Nordhavns midlertidige biograf ved Københavns kommende kulturelle smeltedigel, Tunnelfabrikken.
• Hvornår? 2.-11. maj 2020. Filmstart 30 minutter efter solnedgang, ca. kl. 21:15. Pladsen åbner kl. 20.
Følg med på instagram: @sult.cinemateket @appleflowerfestival og @cinemateket Projektet er muliggjort af By & Havn. FILMPROGRAM VERDENS BEDSTE KØRETUR Initiativet er udtænkt, planlagt og koordineret på få uger via en ivrig mailkorrespondance og online-møder mellem de bærende kræfter fra Det Danske Filminsitut, foreningen Apple Flower Festival og og Meyers og det glæder sidstnævntes grundlægger, Claus Meyer:
”Når man virkelig godt kan lide at skabe øjeblikke, der glæder andre, så bliver man sat noget tilbage af Corona. Men så opstår der heldigvis nye idéer, som man kan gribe. Jeg håber, at vi med drive-in biografen kan skabe en oplevelse, som folk vil mindes længe, og samtidig bidrage til at give folk lyst til at gå lidt mere i biografen, når Danmark åbner op igen. En stor tak til Thomas Vibe fra AppleFlower for den gode idé og til Tunnelfabrikken for at stille grunden til rådighed.” Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|