| Anders Brøndsholm | | Journalist | | |
|
|
| | Det er blevet fredag, og weekenden banker på døren. Men først skal vi have morgenens nyhedsbrev, som i dag handler om den store shoppedag Black Friday, der i dag løber af stablen. For på trods af, at dagen er kritiseret for at lægge op til overforbrug og være klimaskadelig, så kunne vi faktisk bruge langt flere penge, end vi gør. | |
| | Derefter skal vi en lang tur sydpå til Kenya, hvor flere bortførsler af demonstranter har fået lande i Vesten til at løfte en pegefinger over for det store østafrikanske land. Så tager vi hjem igen og runder det store nedbrud i mobil- og tognettet, som skete i går, for det bør ifølge en ekspert være et »wakeupcall«. | |
| | Vi slutter ugen af med nogle beregninger, som Jyllands-Posten har fået lavet, der viser, hvad en særlig krigsskat kan komme til at koste i kroner og øre for den enkelte dansker. | |
| Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| | Black friday har kurs mod rekord, men faktisk kunne salget være langt vildere | |
| | Det kunne være meget værre. Det kan ses som en lidt opgivende konstatering, men når det kommer til Black Friday, så passer det faktisk meget godt. For selv om den store udsalgsdag, der løber af stablen i dag, får meget kritik for at være en (over)forbrugsfest og skadelig for klimaet, så peger eksperter på, at salget faktisk er lavere end det, man kunne forvente i den nuværende økonomiske situation. | |
| | Det går nemlig overordnet set godt for danskernes økonomi. I tredje kvartal af 2024 steg lønnen i snit med 4,8 procent inden for Dansk Arbejdsgiverforenings område, mens inflationen kun var på 1,2 procent. Den lønstigning er noget af det højeste i 30 år. Men når danskerne så alligevel ikke kaster sig ud i den store forbrugsfest, så skyldes det ifølge eksperter, at inflationskrisen stadig sidder i mange af os. Vi holder ganske enkelt på pengene, selv om hver dansker i snit har 242.000 kroner stående i banken. Et rekordhøjt tal. | |
| | »Der er kommet lidt mere gang i forbruget mod slutningen af året, men den helt store forbrugsfest bliver det næppe. Dertil er forbrugerne stadig for tilbageholdende«, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, blandt andet. | |
| Foto: Simon Maina/Ritzau Scanpix |
| | De blev bortført og gemt væk af hemmelige politistyrker – nu blander CIA og Danmark sig | |
| | Kenya har haft en forventning fra Vesten om at være et demokratisk foregangsland i Afrika, men nu rejses der flere bekymringerne over for det østafrikanske land efter flere bortførelser af demonstranter oven på sommerens uroligheder i landet, hvor tusindvis af unge demonstrerede mod en ny finanslov. Det skriver Thomas Foght fra hovedstaden Nairobi. | |
| | Han har blandt andet talt med de 26-årige jurastuderende Joshua Okayo, som oplevede at blive bortført af ukendte mænd, efter han gik ud i pressen med et krav om løsladelsen af to medstuderende og opfordrede andre til at bruge deres ytringsfrihed. | |
| | »Jeg blev holdt fanget i et mørkt rum, hvor de flere gange afhørte mig og udsatte mig for vold«, siger han. | |
| | I alt er 71 kenyanere blevet bortført siden sommer, og det har også skabt reaktioner fra udlandet. Blandt andet fra USA, der betragter Kenya som en strategisk vigtig allieret i Afrika. Da den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, talte med Kenyas præsident, William Ruto, tidligere på måneden, var det med det klare budskab, at bortførslerne skal stoppe. | |
| | Ekspert efter nedbrud: »Vi skal se det som et wakeupcall« | |
| | Det er næppe gået manges næse forbi, at der var store problemer med både mobil- og tognettet i går torsdag. I store dele af Jylland holdt togene stille, og nedbrud i TDC’s netværk betød, at mange ikke kunne ringe fra deres mobiltelefoner. Heller ikke 112. | |
| | Det fik flere steder beredskabet til at sende køretøjer ud for at hjælpe borgere, som måtte have brug for det, og i København sendte man ambulancer rundt i gaderne. Selv om det tyder på, at det hele skyldtes tekniske fejl hos TDC og Banedanmark, så røg tankerne for mange hurtigt hen på et muligt cyberangreb. | |
| | Derfor mener Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, også, at vi bør se hændelsen som et wakeupcall. For selv om der ikke skete noget i denne omgang, så bør vi være klar på lignende hændelser i en anspændt tid. | |
| | »I stedet for at hele vores arm havner i kakkelovnen, har vi i denne omgang kun brændt den ene finger«, siger han. | |
| | Her til morgen melder DSB om, at der stadig er udfordringer med togtrafikken visse steder i Jylland. | |
| | Sådan kan regningen for en krigsskat se ud | |
| | Der skal oprustes kraftigt i det danske forsvar. Det er efterhånden et vedtaget faktum, men det bliver dyrt, og derfor har en særlig krigsskat været foreslået. Nu har Jyllands-Posten regnet på, hvad en sådan ekstra skat vil koste den enkelte dansker. | |
| | Præcis hvor mange penge, der skal bruges på forsvaret, ved vi endnu ikke, men avisen tager udgangspunkt i, at der skal findes 30 milliarder kroner ekstra om året. Det svarer til 1 procent ekstra af Danmarks BNP. Hvis de penge skal findes i danskernes skat, så vil det ifølge beregningerne være en ekstra skatteregning på 1.600 kroner om måneden for en arbejderfamilie, der tjener 51.500 om måneden efter skat. | |
| | For en funktionærfamilie med en årlig indtægt på 900.000 kroner efter skat er regningen 2.300 kroner mere om måneden, mens den enlige studerende må hoste op med 600 kroner ekstra hver måned. Det er vigtigt at påpege, at en krigsskat ikke lige nu er på vej. | |
| | Venstre er helt imod ideen, mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har afvist en permanent skattestigning, men dog været åben for en midlertidig forhøjelse, som kan bruges til at betale for støtten til Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen har til Børsen udtalt, at hun ikke har aktuelle planer for en særskat, men at hun heller ikke vil udelukke noget. | |
| | I mors panderynker og udmattede øjne har jeg set alt det, der er gået galt i folkeskolen | |
| | I denne klumme skriver Politiken-journalist Mikkel Østrup-Jeppesen om sin mor, som han har oplevet gå ned med stress, fordi hun af kærlighed til undervisningen og skoleeleverne valgte at blive folkeskolelærer. | |
| | Det er hun ikke alene om. Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at knap hver femte skolelærer må sygemelde sig som følge af arbejdsfremkaldt stress. | |
| | »I de 10 år, der er gået, siden jeg selv afsluttede folkeskolen, har jeg set den forandre sig gennem min mor. Alt det, der er gået galt, har jeg set i min mors dybere og dybere panderynker, i hendes blanke og udmattede øjne. Og jeg har hørt det på hendes stemme og i hendes historier fra dagligdagen som lærer«, skriver han. | |
| Albert Rudbeck Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas som søn og far i, hvad der kan minde om en teaterscene i en film, hvis styrke er dens vekslen mellem realisme og æstetisk iscenesættelse. .Foto: Martin Dam Kristensen/Scanbox |
| | Sådan her skaber Nikolaj Lie Kaas filmkunst med sit knudeansigt | |
| | Filmanmelder på Politiken Joakim Grundahl er begejstret for den nye film ’Vejen hjem’, som havde biografpremiere i går torsdag. Han kvitterer med fem hjerter til filmen og kalder den for »en sandblæst, ensfarvet, klaustrofobisk og stærk oplevelse«. | |
| | Filmen er instrueret af Charlotte Sieling og har Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Christian, der tager til Syrien for at lede efter sin søn Adam (Albert Rudbeck Lindhardt), som er blevet radikaliseret af jihadister. | |
| Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix |
| | Våbenhvile i Mellemøsten: Tør vi virkelig tro på det? | |
| | Allerede før nyheden om en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah var nået ud til verden, begyndte strømme af fordrevne libanesere at pakke sammen og køre tilbage mod syd. Og her begyndte fejringen af den snarlige fred at sprede sig i gaderne med både bilhorn og jublende mennesker. | |
| | Men hvordan er Israel, Hizbollah og USA kommet frem til den fred? Og kan den vare ved? | |
| | Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Marcus Rubin, Politikens tidligere mellemøst-korrespondent som forklarer, hvorfor krigens parter er interesserede i en våbenhvile, og hvad det kan betyde for udsigten til fred i Gaza. | |
| | | | | En biografi om Johnny Madsen bliver udgivet. Den er skrevet af hans mangeårige ven Henrik Røde Jensen og er baseret på optagelser fra en podcast. Det var Johnny Madsens eget ønske, at bogen først skulle udgives efter hans død. | | | | Iran mødes til atomforhandlinger med Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Det sker i den schweiziske by Genève. Det Internationale Atomenergiagentur fordømte 21. november Iran for manglende samarbejde, efter man længe har frygtet, at landet igen er i gang med at udvikle atomvåben. | | | | Danmarks kvindelandshold i håndbold spiller sin første kamp ved EM, som i år spilles i Østrig, Schweiz og Ungarn. De møder Kroatien klokken 20.30. | | | | Klimarådet kommer med ny analyse om Danmarks klimamål i 2035, der har titlen ’10 spørgsmål og svar om et kommende 2035-mål’. Det sker klokken 12. | | | | Østre Landsret tager hul på en sag, hvor en mor og stedfar er tiltalt for dødsvold mod et spædbarn. De blev begge kendt skyldige og idømt fire års fængsel af Retten i Nykøbing Falster 13. maj, men valgte at anke dommen til landsretten. Den forventes at blive afgjort enten 5. eller 13. december. |
| |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|
