Klik for at se nyhedsbrevet i din browser
BLIV HØRT: DUF lancerer ny guide til unge - Dansk

BLIV HØRT: DUF lancerer ny guide til unge

BLIV HØRT: DUF lancerer ny guide til unge

I denne uge har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd lanceret guiden 'Bliv Hørt', der skal hjælpe unge med at stå stærkere i inddragelsesprocesser.

Unge spiller en vigtig rolle i samfundet, og det er afgørende, at flere unge bliver hørt i beslutninger, der påvirker unges liv. Mange organisationer, kommuner og politikere gør en indsats for at involvere unge for at forstå unges synspunkter. Men hvad skal der til for at blive hørt og taget alvorligt? Netop dette stiller vi skarpt på i DUFs nye guide.

Guiden tilbyder praktiske værktøjer og 18 gode råd, indsamlet fra en bred vifte af unge i DUFs medlemsorganisationer. Den dækker alt fra, hvordan man forbereder sig på at deltage, til hvordan man navigerer i en inddragelsesproces.

I løbet af 2024 vil DUF også udvikle en guide målrettet initiativtagerne til ungeinddragelse, herunder kommuner, organisationer og offentlige myndigheder.

Find DUF på Folkemødet 2024

Find DUF på Folkemødet 2024

Så er tiden meget snart inde til, at massevis af danskere drager til demokratifest på Solskinsøen. Her har DUF i samarbejde med medlemsorganisationerne strikket et fedt Folkemødeprogram sammen til jer.

I år har DUF – Ungdommens Scene fået en ny placering. Det er på den nye plads 'U-Vendingen', som ligger lige overfor Cirkuspladsen, hvor scenen lå placeret før. Her glæder vi os til at invitere jer til vores egne og en lang række dedikerede medlemsorganisationers fede debatter og spændende samtaler. DUFs program er fuldt pakket, og vi glæder os til at byde velkommen på B10.

Vi glæder os til at se en masse engagerede mennesker.

Lokalforeningspuljen åbner snart for ansøgninger

Lokalforeningspuljen åbner snart for ansøgninger

Der er snart mulighed for at søge penge til din lokale forenings arbejde med børn og unge i Danmark, når DUFs lokalforeningspulje åbner igen d. 20. juni 2024.

DUFs lokalforeningspulje støtter de lokale foreningers arbejde for børn og unge i Danmark og Sydslesvig og kan søges af lokalforeninger i DUFs medlemsorganisationer og observatørorganisationer.

Det er også muligt at søge puljen til projekter, der skal foregå i efteråret.

Når I indsender ansøgningen skal I vælge mellem 'ansøgninger op til 15.000 kr.' og 'ansøgninger over 15.000 kr.'

Ansøgningsmodulerne lukkes når/hvis DUF vurderer, at der er modtaget ansøgninger for mere end det beløb, der er tilgængeligt i hver af de to grupper, og senest ved ansøgningsfristen 1. august 2024, kl. 9.

Modstrøm søger tre nye medarbejdere

Modstrøm søger tre nye medarbejdere

Vores medlemsorganisation Modstrøm søger i øjeblikket tre nye medarbejdere til deres sekretariat.

Der er tale om disse stillinger:

  • Elevrådorganizer
  • Udviklingskonsulent
  • Kampagne- og kommunikationskoordinator

Du kan læse mere om de tre stillinger her

Deltag i PlanBørnefondens Youth Summit

Deltag i PlanBørnefondens Youth Summit

Kunne du tænke dig at informere beslutningstagere om danske unges bud på internationale problemstillinger? Eller bidrage til at positionere unge som relevante aktører i dansk og global politik? Så kan du deltage i PlanBørnefondens Youth Summit d. 26. august 2024.

Når verdens lande mødes til Summit of the Future i New York i september er bæredygtighed og globale fremskridt på plakaten. Mødet markerer midtpunktet mellem, at Verdensmålene blev vedtaget i 2015 og deres mål om at blive opfyldt i 2030. Derfor vil PlanBørnefonden gerne høre unges tanker om agendaen i FN.

Derfor får du sammen med 100 andre unge muligheden for at give dit bud på, hvad den danske delegation skal tage med til Summit of the Future. Det kan du gøre inden for et af de følgende fem temaer:

1. Bæredygtig udvikling og finansiering af udvikling
2. Fred og sikkerhed
3. Videnskab, innovation og digitalt samarbejde
4. Unge og fremtidige generationer
5. Global governance

Arrangmentet afholdes i Folketingets fællessal, og der er tilmeldingsfrist d. 21. juni.

youtube facebook instagram twitter linkedin
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er tilmeldt via vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, benyt nedenstående link.
Afmeld nyhedsbrev