C2C: DEADLINE FOR FORBEDRINGER HVERT ANDET ÅR

Recertificeringer driver den grønne omstilling i praksis

Cradle to Cradle Certified® er ikke bare en produktcertificering. Det er også et værktøj, der kan drive den grønne omstilling i praksis. Hvert andet år skal produktet recertificeres med dokumenterede fremskridt. Det kræver dedikeret vedholdenhed. Det har man hos Cerama. Virksomhedens penselglasurer er netop rykket fra Bronze til Sølv.

Platin er målet. Det er det altid, når man certificerer et produkt efter Cradle to Cradle Certified® Product Standard. Men man må starte et sted. For eksempel som Cerama på Bronze, og så skal der være en handleplan for forbedringer. Planen justeres løbende, og målet er at nå Platin-niveau uanset, hvor realistisk eller urealistisk det er fra begyndelsen. Platin er det ultimative mål om absolut bæredygtighed.

Cerama har været i tæt samarbejde med en underleverandør om at udvikle et sundere alternativ for at opnå Sølv. Læs mere om arbejdet med at gå fra Bronze til Sølv, og hvad der er næste skridt på vejen i artiklen.
 
LÆS ARTIKLEN
Del nyhedsbrevet Del nyhedsbrevet
Tweet det Tweet det
Send til en ven Send til en ven
Del på LinkedIn Del på LinkedIn

BLIV KLAR TIL NYE EU-KRAV

Er din virksomhed klar til at imødekomme Europa-Kommissionens nye forslag om at kræve særligt samfundsansvar, også kaldet due diligence? 
 
Ellers er det en god idé at se med her.

Hvis direktivet vedtages, vil det pålægge due diligence pligt til virksomheder over 250 ansatte. Dermed skal de leve op til en række krav om at sikre menneskerettigheder og undgå negative miljøpåvirkninger i virksomhedens egen drift, deres datterselskaber og deres værdikæder. Desuden skal de have en forretningsstrategi, der er forenelig med Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.

Små og mellemstore virksomheder skal ikke leve op til samme krav, men vil få mulighed for at få støtte til det, hvis de frivilligt ønsker det.

Læs mere på EU-kommissionens hjemmeside.
 

På forkant med Cradle to Cradle Certified

Forslaget skal nu behandles af Europa-Parlamentet, og når det er vedtaget, har medlemsstaterne to år til at indføre den nødvendige lovgivning. Cradle to Cradle Certified® version 4.0, der trådte i kraft sidste år, dækker til fulde de nye omfattende krav i direktivet. 

"Vi har skærpet kravene i Social Fairness kategorien væsentligt, og standarden er på forkant med de kommende EU-krav. Virksomheder, der certificerer efter version 4 vil derfor være godt forberedt på EU-lovgivningen," siger direktør for Vugge til Vugge ApS, Annette Hastrup. 
 

FLERE NYE CERTIFICERINGER

Vugge til Vugge er i gang med mange produkter, der skal Cradle to Cradle certificeres enten første gang eller recertificeres. Følgende nye certificeringer er blevet afsluttet, siden sidste nyhedsbrev i april:
Green Graphic har opnået Cradle to Cradle Certified Bronze for deres Ecoprint tryksager. Green Graphic er underleverandør til reklamebureauer og trykkerier. Det er det fjerde danske trykkeri, der har opnået Cradle to Cradle certificering, så det er for alvor blevet et konkurrenceparameter i branchen.
Schmidt Group har opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze på en helt ny kollektion af sweatshirts, sweatpants m.m. til voksne, børn og babyer. Tøjet kommer til salg i Europa til april 2023 hos en stor forhandler. 
 

VI FLYTTER I BREDGADE

Vugge til Vugge ApS udvider med tre nye medarbejdere, som vi glæder os til at præsentere, når de tiltræder til september 2022. Det kræver mere plads, så 15. august rykker vi ind i nye kontorlokaler i hjertet af København. Adressen bliver Female Founders House i Bredgade 45 B, 1260 København K. Det er et helt nyt kontorfælleskab, der blev indviet 10. juni i år.
 

Sommerferielukket uge 29-30

Inden da skal vi lige holde lidt sommerferie. Vi holder selv ferielukket fra 16. juli til 1. august (uge 29-30). Vi ønsker alle vores kunder, samarbejdspartnere og nyhedsbrevets læsere en rigtig god sommer.
 

HIGHLIGHTS FRA DEN INTERNATIONALE CIRKULÆRE SCENE

Circular Shift 2022 Amsterdam er vel overstået med mange gode og interessante talere. Flere danskere var med - enten som deltagere eller oplægsholdere - blandt andet fra Bang & Olufsen, Rockfon og Troldtekt.

Du kan læse en opsummering med highlights fra eventet i artiklen: "Leaders demonstrate circular transformation at Institute's summit in Amsterdam - Circular Shift 2022". 

Eller læs Joel Makower's reflektioner i GreenBiz:  "In Europe’s budding circular economy, regulation = innovation"

Følg også Cradle to Cradle Products Innovation Institute på deres YouTube kanal og LinkedIn side, hvor der i løbet af de kommende uger offentliggøres video optagelser fra de forskellige sessions og andre opdateringer.
 

NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN

NY CIRKULÆR DESIGN PORTAL - Ellen MacArthur Foundation har lige lanceret en ny hjemmeside om cirkulært design. Den nye designguide forklarer, hvordan vi i praksis omstiller til cirkulær økonomi, hvor alt kan redesignes efter brug. Hjemmesiden rummer praktiske værktøjer, eksempler og andre nyttige informationer. Se den her.
 
TRE VEJE TIL CIRKULÆRT BYGGERI - Læs Green Paper no. 2 fra Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB). Rapporten giver et overblik over tre afprøvede og udbredte veje til at bygge cirkulært: selektiv nedrivning, genbrug og genanvendelse. Det er primært målrettet til bygherrer eller rådgivere, som gerne vil, men endnu ikke har taget de første skridt i retning af cirkulært byggeri. Download her.
 
NY GENBRUGSGUIDE - VCØB står også bag denne nye genbrugsguide, der giver overblik over virksomheder og andre aktører, der kan modtage dit brugte byggematerialer til genbrug eller forberedelse til genbrug. Indtil videre er der 14 aktører i guiden, der dog ikke omfatter kommunale genbrugspladser, oplagringspladser eller virksomheder, der er listet i affaldsregisteret. Se guiden her.
 
BUILDING GREEN - Sæt kryds i kalenderen, når der er Building Green i København 2.-3. november. Temaet er absolut bæredygtighed, og det kan vi jo kun bakke op om. Læs mere om Building Green
 
SPAR ENERGI  - og få støtte til det fra Erhvervspuljen under Energistyrelsen. Energispareprojekter kan både sænke energiudgifterne og forbedre konkurrenceevnen. Tilskud fra Erhvervspuljen giver kortere tilbagebetalingstider, så flere projekter kan blive til virkelighed. Se mere om puljen her.
 
MODTAG NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der vil have interesse i at læse vores nyhedsbrev, så send dem det her, så kan de selv skrive sig op her.
TILMELD NYHEDSBREVET
SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE - Har du misset et af vores seneste nyhedsbreve, så kan du altid finde en oversigt over vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Se dette link.
 
Følg os på LinkedIn
Følg os på LinkedIn
Tjek vores hjemmeside
Tjek vores hjemmeside
Send os en email
Send os en email
Vugge til Vugge ApS er akkrediteret vurderingsorgan for Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Det betyder, at vi må vurdere produkter, så de kan blive certificeret efter Cradle to Cradle Certified® standarden.
Copyright © 2022 Vugge til Vugge ApS, All rights reserved.
Hvis du har fået denne mail direkte i din mailbox, er det nok fordi, du har tilmeldt dig nyheder om Cradle to Cradle. Ellers kan du tilmelde dig her.

Vores postadresse:
Vugge til Vugge ApS
Ingolfs Allé 39
Copenhagen S 2300
Denmark

Add us to your address book


Afmeld nyhedsbrev    Ret dine præferencer