| | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | En ting er sikker. Fremtidens historikere vil få en fest med at udrede, hvad i alverden der egentlig skete i verden i begyndelsen af 2025. Hvordan den verdensorden, som USA og dets allierede møjsommeligt har opbygget gennem 80 år, blev smadret på nogle få uger. Utroligt nok ikke af udefrakommende fjender, men af USA selv – det land, der ellers har haft allermest nytte af den verdensorden (af gode grunde eftersom de designede den, og den understøttede deres position som den globale overmagt). | |
| | Et sted hvor historikerne passende kan starte for at se, hvor skørt det hele var, er den lille AI-genererede video om Trumps vision for Gaza, som USA’s 47. præsident i sin visdom delte på sine sociale medier denne uge. Med den slags vanvid er det – for mig – nærmest umuligt ikke at blive suget ned i kaninhullet. Mine lange rumænske romaner og snirklede brætspil er intet forsvar, jeg har set videoen igen og igen. At den er absurd siger sig selv, det er ligesom nærmest pointen, men at en mand med kontrol over USA’s atomarsenal sidder og deler den slags om en krigszone, hvor der er sket ufattelige lidelser, er så vildt, at mit hoved næsten eksploderer. | |
| | Andre er bedre til at bevare roen. Jeg var f.eks. imponeret over at se Frankrigs præsident Emmanuel Macron korrigere Trump til pressemødet i Det Hvide Hus omkring Europas støtte til Ukraine – der i virkelighedens verden overstiger USA’s – men om det nytter det store, kan man tvivle på. Trump selv virker både i pressemødet med Macron og generelt fuldkommen ligeglad med fakta. Det hele er ét stort show. Han er god til det, jeg kom selv til at trække på smilebåndet, da han ligesom afvisende vifter med hånden mod Macron, men overordnet set er det uendelig trist at følge. | |
| | Personligt tror jeg stadig, at det er værst for USA selv, og at vi i Europa nok skal klare os, selv om overgangen bliver krævende. Som Financial Times’ kloge udenrigspolitiske kommentator Gideon Rachman skriver i denne glimrende klumme, har Europa faktisk masser af styrker, vi skal bare huske på det og ikke lade os splitte og tale ned af bøllen i Washington. Regner man UK med, har vi en økonomi, der er 12 gange større end Ruslands, vi har 3 gange så stor befolkning, vi er verdens største eksportør af varer og tjenesteydelser, solide institutioner og forskning og firmaer i verdensklasse. Vi skal bare stå sammen – måske med andre liberale demokratier som Japan, Canada, Sydkorea og Australien, der nok også føler sig lidt alene i verden. | |
| | Der er med andre ord masser at debattere, masser at håbe på og tænke over, og det er vi stolte af at kunne bidrage til her på avisen. Debatten på Politiken er et sted, hvor meninger brydes, hvor der er plads til at være rygende uenige. Sidste uge havde vi en forrygende kronik, der kritiserede tildelingen af Politikens Frihedspris til Julija Navalnaja, enken efter den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der døde for godt et år siden. Og derefter et fremragende forsvar for beslutningen i en anden kronik. Vi bringer tekster, der glæder sig over USA’s interesse i Grønland, og tekster, der raser mod Danmarks manglende forståelse og vilje til kolonidebat. | |
| | Sådan er det ikke længere på Washington Post. Sidst Trump blev præsident, antog avisen, der er ejet af Amazon-stifteren Jeff Bezos, sloganet ’Democracy dies in darkness’. Sloganet er der stadig, men jeg skal love for, at piben har fået en anden lyd her under Trump version 2.0. Ikke bare stod Bezos sammen med de andre techgaziolionærer på nærmest forreste række og hyldede Trump ved indsættelsen 20. januar, denne uge besluttede han også at kastrere avisens debatsider. Fremover skal de debattekster, der bringes i Washington Post, hylde »den personlige frihed« og »det frie marked«. Alle andre holdninger må så blive bragt i andre medier. | |
| | At Washington Post, avisen der afslørede Watergate, væltede præsident Nixon og inspirerede generationer af journalister, af alle nu får mundkurv på, siger meget om, hvordan det står til i USA. I det hele taget er det ikke gode tider for demokratierne. Ifølge The Economist Intelligence Unit står det globalt set faktisk værre til end nogensinde i de to årtier, som de har lavet undersøgelser. Ligeså trist så det ud ifølge Freedom Houses årlige frihedsindex, der også kom denne uge. | |
| | Heldigvis sker der også andet end det endeløse Trump-show og autokraternes fremmarch. | |
| | Trivselskommissionens længe ventede rapport landede tirsdag med endnu en opsang til de danske forældre, der overbeskytter og indpakker deres børn. Let skal det ikke være, men læs det selv fra hesten eller rettere kommissionsformanden Rasmus Meyers og kommissionsmedlem Lene Tangaards egen mund i denne kronik. | |
| | Her på avisen uddeler vi ikke bare frihedspriser, men også litteraturpriser, noget vi i denne leder hylder som en slags alternativ trivselskommission (altså litteraturen, ikke priserne). | |
| | Fire ud af fem vindere var kvinder, endnu et tegn på at patriarkatets overherredømme er dødt eller i al fald hastigt døende. Mette Frederiksen sidder så solidt på magten at det næsten er svært at se nogle alternativer og også ude i det seksualiserede offentlige rum er man ved vende skråen. | |
| | Det mener i al fald min elskede tidligere kontormakker - som denne uge endda fysisk atter gæstede mit lille kontor - Ditte Giese. »Efter at mænd har beundret og dyrket kvinders afklædte, seksualiserede kroppe i århundreder i kunst, kultur, pornografi og ikke mindst på nettet og naturligvis stadig gør det, er det sjovt at følge de digitale tendenser med den ultraseksualiserede mand«, skriver hun og filosoferer over, om vi er gået ind i the female gaze-æraen. | |
| | Hvem ved, men verden går jo indtil videre videre trods Elon Musk, AI, Putin, patriarkatet. Vi høres ved næste uge, hvor jeg spår, at DR’s store satsning ’Slave af Danmark’, der har premiere denne weekend, vil være et af de store temaer. Medmindre naturligvis der sker noget endnu mere vanvittigt i Washington, hvad der langtfra kan udelukkes. Vi lever i interessante tider, som den kinesiske forbandelse siger. | |
| | Som altid, ris, ros og svedig (måske endda hvid sved, som DR’s konsulent på et diversitetskursus i forbindelse med Slave af Danmark ikke bryder sig om) skal sendes til marcus.rubin@pol.dk. | |
|
