UNDERVISNING OG FORMIDLING
Du kan stadig nå at booke undervisningsforløb i udstillingerne BRICKS – PER KIRKEBY og APOLONIA SOKOL i januar og februar, før vi bygger nye udstillinger op. Læs her, hvordan forløbene inviterer dine elever til anderledes og kreative møder med kunsten!

Grundskole og ungdomsuddannelse

Undersøg arkitektur med Per Kirkeby 

Det er med kroppen og sanserne forrest, at vi i undervisningsforløb begiver os ind i udstillingen BRICKS – PER KIRKEBY. Vi må nemlig for en gangs skyld gerne røre ved kunsten!

Hvilke erfaringer gør vi os med materialer, former og rum, når vi iscenesætter vores egne kroppe i Kirkebys arkitektoniske murstensskulpturer, eller når vi går på ordjagt blandt dem? Hvilke refleksioner opstår, når vi i værkstedet bygger nye former til fremtiden?

”Det har været helt fantastisk for mine elever, at de har måttet være i og røre ved Kirkebys skulpturer! De har haft billedkunst på en helt anden måde, end de plejer. De har fået smagt på mange nye ord om arkitektur, som er blevet gentaget på alle mulige måder: De har lavet ordene med kroppen, bygget dem i forskellige materialer og fundet dem i udstillingen.” - Lærer i 6. klasse

Læs mere og book forløb

Udskoling og ungdomsuddannelse 

Samtidsportrætter med Apolonia Sokol

I dette undervisningsforløb eksperimenterer vi med at gå i dialog med personerne i Apolonia Sokols værker gennem forskellige kreative metoder. Hvad fortæller samtidsportrætterne os, og hvordan kan vi spejle os i mødet med dem?  

Apolonia Sokol arbejder ofte med et klassisk og traditionsrigt portrætformat, men det er ikke magthavere og konger, hun maler. Hendes modeller er hendes venner, familie, kærester, ofte kunstneriske og aktivistiske personligheder på kanten af samfundet, som hun giver betydning og kraft gennem portrætterne.  


Læs mere og book forløb

Valgfag i billedkunst

Fra produkt til proces

I projektet Kreativt Valgfagslaboratorium har vi undersøgt, hvordan partnerskaber mellem museum og skole kan forstyrre skolens logikker og hjælpe med at innovere undervisning.

Vi delte resultater fra projektet på symposiet Fra produkt til proces – Billedøkologi som forstyrrelse i skolens valgfagsundervisning. Deltagerne afprøvede eksempler på kreative undervisningsmetoder, og mødte oplæg om kunstens værdi, hjernens krøllede veje og refleksioner over fagsyn i billedkunstundervisningen. En afsluttende debat handlede om, hvordan fokus på proces frem for produkt kan inspirere og 'forstyrre' skole og uddannelse. 

Vi arbejder på at udbyde kreative laboratorieforløb for billedkunstvalghold fra skoleåret 2024-25.  
Symposiet var muliggjort af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der gennem tre år har støttet Kreativt Valgfagslaboratorium.

Se ''En lille film om at være i proces'' som blev vist til symposiet.
Filmen introducerer den ''billedøkologiske'' tænkning, som vi har udviklet i projektet. 

Kontakt
 

ARKEN Undervisning kan kontaktes på e-mail: booking@arken.dk 
Følg os

facebook     instagram     youtube     issuu     tiktok
ARKEN
Museum for Samtidskunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Se aktuelle åbningstider
arken.dk
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld