Tag dine elever med på en forårstur på ARKEN og sæt perspektiv på verden gennem forårets udstillinger med de to kunstnere Eva Helene Pade (DK) og Marguerite Humeau (FR). |
|
---|
| | Forårsofret Forårsofret af den danske kunstner Eva Helene Pade (f. 1997) præsenterer en monumental serie af nye værker inspireret af komponisten Igor Stravinskys berømte ballet Le Sacre du Printemps fra 1913 og koreografen Pina Bauschs fortolkning af samme fra 1975. Balletten hensætter os til en hedensk myte, hvor en jomfru udvælges blandt stammens unge kvinder og ofres til foråret. Pades malerier vender værkets offerfortælling på hovedet og gør den kvindelige hovedfigur til et handlekraftigt omdrejningspunkt. Malerierne rummer en urkraft, der udtrykker længsel, ensomhed, glæde og lidelse. Forårsofret åbner d. 10.04.2025. Læs mere her.
|
|
---|
| | Marguerite Humeau I forårets store udstilling med den franske kunstner Marguerite Humeau (f. 1986) inviteres vi ind i et sanseligt totalunivers. Gennem udvalgte serier af værker udfolder udstillingen sig som en opera med forskellige scener, der hver fortæller en imaginær historie. Hvad nu hvis elefanterne var blevet den dominerende art på Jorden? Hvad hvis den eneste måde at overleve på Jorden er oppe i dens atmosfære? Hvad hvis mennesket blev til kollektive væsener, der stræbte efter at leve i samklang med alle andre livsformer? Humeau undersøger livets opståen, menneskets tidlige historie og mulige scenarier for, hvordan livet kan fortsætte i fremtiden. Værkerne spiller hver især på deres egne frekvenser, men skaber samtidig en fælles, mangfoldig fortælling om livets sammenhænge, modsætninger og potentialer her på Jorden. Marguerite Humeau åber d. 22.05.2025. Læs mere her.
|
|
---|
| | Hønsegården Husk, du også kan bruge museets samlingsværker i din undervisning. Lige nu kan du bl.a. opleve den danske kunstner Benedikte Bjerres installation Lisa’s Chickens (Farm Life) bestående af en stor flok heliumhøns. Under fødderne på hver høne er de 100 mest populære pigenavne i Danmark. Værket leger med betydningen ’chicks’ og kommenterer bl.a. på kvinders rolle i samfundet og i historiebøgerne og rejser spørgsmål om vores markedsdrevne og kønsopdelte verden.
|
|
---|
| |
---|
| Fotos:
Eva Helene Pade. Foto: Petra Kleis
Marguerite Humeau, The Holder of Wasp Venom, meys, 2023. White Cube Bermondsey, 2023. Foto: Ollie Hammick
Benedikte Bjerre, Lisa's Chickens (Farm Life), 2016/2021. Foto: Peter Bjerke
|
|
---|
|
|
|