Måske er du gået ind i 2024 med ønsket om lidt grønnere spisevaner, og da er sæsonens skifte et vigtigt pejlemærke. Det sikrer dig både de råvarer, der er friskest og smager af mest, men du vil også opleve, at fisk, grøntsager og frugter er billigere og sundere, når du vælger efter årstiden.

I januar står de smukke grønkålsstokke stadig og strutter i køkkenhaven. Under jorden er rødbeder, persillerod og pastinak klar til at blive høstet, og de umamitætte østershatte bruger vi også flittigt af, ligesom vinteræbler- og pærer også er sprøde og fulde af smag.

Husk også, at torskerogn er i sæson og er billige og bedst lige nu. 

Læs med nedenfor og få en god portion inspiration til grønnere måltider i januar.

Vidste du, at grønkål regnes for en af de sundeste kåltyper og er rig på bl.a. A-, B- og C-vitamin. Spiser du 50 g grønkål dagligt, får du dækket dit daglige behov for K- og C-vitamin og 25 procent af dit A-vitamin-behov.

Grøntsagen er nok mest kendt som den gængse, syltede kompagnon, serveret ovenpå et stykke højtbelagt smørrebrød eller til en portion brændende kærlighed. Men, rødbeden kan meget mere end at være tilbehør på rugbrødsmaden. Kigger man over mod det russiske køkken, har rødbede en meget central rolle, for eksempel i nationalretten "borsjtj" - en skøn rødbedesuppe.

Udover de skønne farver, der i levnedsmiddelindustrien blev brugt som rød farve, er rødbeden er skøn kilde til kostfibre og vitaminer, som kan være med til at holde dig mæt og styrke dit immunforsvar. Samtidig er kalorieindtaget minimalt, og der er kun omtrent 43 kcal per 100 g. Du kan derfor spise en ordentlig portion rødbeder med god samvittighed. Få inspiration til opskrifter med grøntsagen herunder:

Jordskokker er den lidt sære knold, som mest af alt ligner en krydsning mellem frisk ingefær og jordede kartofler

Jordskok er en urt, der kan blive op til to meter høj, og den er i sæson i årets koldere måneder, nærmere bestemt fra september til april.
Den søde rodfrugt stammer fra Nordamerika, hvor den er blevet dyrket i flere tusinde år af Indianerne inden den fik sin udbredelse i Europa i 1600-tallet, da en fransk opdagelsesrejsende bragte den hertil. Det var dog først op igennem 1980’erne, at den for alvor fik udbredelse i danske køkkener. Her er de blevet særligt populære at bruge i supper, men også i en bagt eller gratineret udgave smager de skønt. Udover deres dejlige smag, kan vi varme os ved tanken om, at de rent ernæringsmæssigt bidrager med vigtige kostfibre - jordskokker har nemlig et højt indhold af insulin, som er med til at stabilisere blodsukkeret.

De lækre, knasende og sprøde gulerødder er en rodfrugt, som man kan bruge som tilbehør til en ret, inkorporere i juicer med andre grøntsager og frugter eller gnaske løs på som en hurtig snack. De kan pryde måltidet med masser af farve, når man blander de lilla, hvide, gule og orange på tallerkenen.

Gulerødder er rige på en masse vitaminer og kostfibre, som blandt andet sidder i skrællen, og du kan derfor med fordel pakke skrælleren tilbage ned i køkkenskuffen og spise rødderne ved blot at skylde dem godt - så du får alle vitaminerne og kostfibrene, der sidder i skrællen.

Gulerødder er skønne at bruge i sit bagværk. De tilfører både boller og kage en naturlig sødme og giver en mere saftig krumme.

I januar står kåltyperne grønkål, rosenkål og savoykål på spring for at få lov til at pryde din middagstallerken. Kål er fantastisk at anvende i januar, hvor vi grundet de mange mørke timer har brug for et ekstra skud vitaminer.

Forskning har vist, at med sit unikke indhold af vitaminer og andre sundhedsfremmende stoffer kan kål beskytte mod livstilssygdomme. Desuden mætter kål ualmindeligt godt og er en billig spise.

Et godt tip er i øvrigt at vende den snittede kål med lidt salt og sukker, så den falder mere sammen og bliver mere behagelig og let at spise. 

Når man skal tilberede kål, er det godt at undersøge, hvordan den specifikke kåltype opfører sig, og hvordan man får mest smag ud af den. Grønkål og rosenkål er for eksempel fantastiske i rå tilstand i salater, mens hvidkålen derimod kan tåle lang tilberedningstid, og derfor kan blive særlig smagfuld af en tur i ovnen.

På rejse mod grønnere spisevaner har vi brug for fremsynede og innovative producenter, der går forrest for at udvikle velsmagende alternativer til det klimabelastende kød.

En af spillerne på markedet er vores venner fra MATR, som har skabt en helt ny type plantefars, der har struktur og saftighed som godt kød, men planternes sundhed og næring. Ved hjælp af en særlig svampefermenteringsteknik forvandles økologiske rodfrugter, korn og bælgfrugter helt uden brug af tilsætningsstoffer. Resultatet kaldes fungi plantefars og er en helt ny oplevelse – også hvis man har prøvet plantebaseret før.

Og den helt gode nyhed er, at du fra nu af kan finde MATRS produkter hos Nemlig.com. 

”Vi har ikke prøvet at skabe noget, der er identisk med kød. Men vi har undersøgt grundigt hvad naturen kan skabe af smag og tekstur, hvis man tager svampenes rige verden til hjælp. Og med inspiration fra en gammel asiatisk tradition anvendt på lokale danske råvarer, har vi udviklet en helt ny ingrediens, der på den ene side har sin egen smag og på den anden side kan erstatte svine- eller oksekød i de fleste retter med et virkeligt lækkert resultat”, siger Randi Wahlsten, der er direktør for det lille selskab.

Alle elsker ramen – men det er lidt af en kunstart at ramme det ægte japanske bryg 100%. Så sænk skuldrene, og hop på denne quick-fix udgave af alt-i-én-suppen, som toppes med ristet MATR Blok. Der må slubres. 

10. januar vil POP UP ARTS afholde sin anden kunstudstilling på Brasserie Post. Kom forbi fra kl. 17:00-18:30 og udforsk kunsten fra tre unge kunstnere og nyd et glas bobler på huset.

POP UP ARTS støtter kunstnere i at bryde igennem på den danske og internationale kunstscene:

Jasmin Aiche Mahallatis kunstpraksis udvikler sig konstant og omfatter maleri, skulptur, video og grafik. Jasmin, med en queer palæstinensisk baggrund, skildrer ofte sin opvækst i sit arbejde eller bruger det som inspiration. Hun arbejder intuitivt og udforsker i øjeblikket abstrakt sprog i skulptur og akvarel.

Anne Sofie Djernis arbejder med maleri og er fascineret af, hvordan vi opfatter og forstår verden gennem formidling - via billeder og information indlejret i materialer. For hvert maleri bruger hun forudgående billeder og tekster, hun støder på i sit miljø, og skaber nye kompositioner og sammenstillinger for at udfordre og lege med vores opfattelse.

Jonas Erboes produktioner er baseret på almindelige og gentagne handlinger, der over tid stiller spørgsmålstegn ved accepterede sandheder om identitet, sprog og sociale relationer. Med brug af overdrevenhed, absurditet og humor har Jonas' seneste arbejde fokuseret på fænomenet maraton. At løbe en maraton bruges som en kunstnerisk metode til at skabe nærvær og reflektere over forskellige emner afhængigt af konteksten.

Det er muligt at spise middag på Brasserie Post efterfølgende. Vi anbefaler at booke bord på forhånd.

Lær at sætte bælgfrugter og andre gode grønne proteinkilder i centrum for velsmagende og varierede måltider.

Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.   

Vi passer på dine personlige oplysninger

Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Dampfærgevej 10, 2100 København Ø