| | Denne morgen handler det om truslerne fra USA’s efterretningstjenester. Regeringen vil give dem frit spil til at operere, som de lyster, flere steder i Jylland. Og på Grønland, som amerikanerne vil overtage, er der ikke enighed om, hvordan der skal svares på USA’s planer om at øge spionage- og påvirkningsarbejdet. | |
| | Det handler også om den amerikansk-britiske handelsaftale, der ifølge Politikens finansanalytiker er en tynd kop te. Og så handler det søreme også om en amerikaner til sidst: Den nye pave, Leo den 14, er såmænd fra USA. | |
| Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix |
| | Regeringen vil give USA’s efterretningstjenester frit spil flere steder i Danmark | |
| | CIA og de andre amerikanske efterretningstjenester får frit slag flere steder i Jylland. Og ikke mindst får amerikanerne lov at afvise danske myndigheder, der vil kontrollere, hvad de render rundt og laver. Det bekræfter regeringen ifølge Jyllands-Posten - på et tidspunkt, hvor Wall Street Journal har afsløret, hvordan amerikanerne vil øge deres spionage- og påvirkningskampagne i forhold til det Grønland, de vil annektere. | |
| | »Det understreger blot, hvor sindssygt det er at aflevere nøglerne til dele af vores territorium til USA – altså, ’Kom bare og spionér mod os, der er fri bane’«, siger Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach om den omstridte baseaftale. Den giver amerikanerne ret til at udstationere faste styrker i Aalborg, Karup og Skrydstrup, som vel at mærke ikke er underlagt nogen som helst form for dansk kontrol og ikke er underlagt danske love og regler. | |
| | De styrker kan, fremgår det af et folketingssvar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), sagtens bestå af efterretningsenheder. »Hvem er det, de skal tage efterretninger på? Indgår de i et fremskudt, amerikansk efterretningsnet?«, spørger Enhedslistens udenrigsordfører, der advarer om, at regeringen efter hendes vurdering ikke aner, hvad den siger ja til. | |
| | Grønlandsk modstand mod at lukke USA’s konsulat i Nuuk efter spionageafsløringer | |
| | Signalerne fra Grønland er meget delte. Den omstændighed, at landets befolkning nu tilsyneladende står over for en spionage- og påvirkningskampagne fra de amerikanske efterretningstjenester får ifølge Berlingske den erfarne veteranpolitiker Aqqaluk Lynge til at slå alarm: »Jeg vil gerne sende den opfordring til Danmark og de danske myndigheder, at vi har brug for hjælp. Det må stoppe her. Danmark skal tale skarpt over for den amerikanske ambassadør. Vi kræver statens beskyttelse på alle områder, det kan kun gå for langsomt«. | |
| | De konservatives Rasmus Jarlov har reageret på amerikanernes kurs over for rigsfællesskabet ved at foreslå, at USA’s konsulat i Nuuk lukkes: »Konsulatets hovedopgave er at undergrave Grønland og især at undergrave forholdet mellem Danmark og Grønland. Det er jo ikke noget, vi har nogen interesse i«. Forslaget møder forståelse fra formanden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i det grønlandske parlament, Pipaluk Lynge (IA): »Man skal tale om Trumps administration, som den er. Det er en ulv i fåreklæder«. | |
| | På den anden side afviser nogle fra grønlandsk side, at de amerikanske skridt skal få den følge. »Grønland skal ikke isoleres fra det diplomatiske rum. Hvis man ønsker at rejse den debat, bør man være konsekvent og samtidig insistere på, at Danmark skal lukke den amerikanske ambassade i København« , mener selvstændighedspartiet Naleraqs Aki-Matilda Høegh-Dam. | |
| Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix |
| | Handelsaftalen mellem USA og Storbritannien er undervældende | |
| | USA’s præsident, Donald Trump, kunne torsdag eftermiddag dansk tid præsentere en handelsaftale mellem USA og Storbritannien over en videoforbindelse med den britiske premierminister, Keir Starmer. Det var en tynd kop te, mener Frank Hvid Petersen, der er økonomisk kommentator på Politiken: »Det er ikke en aftale, der kommer til at fjerne det pres, som Trump mærker fra det amerikanske erhvervsliv, investorer og kapitalfonde. Præsidenten formåede at tale handelsaftalen med Starmer op på sociale medier, men det lyder ikke så stort, når de egentlig blot har lavet en forholdsvis lille aftale med en mindre handelspartner, som Storbritannien er«. | |
| | Frank Hvid Petersen bemærker, hvordan aktiemarkedet forholdt sig i ro under offentliggørelsen af handelsaftalen, hvilket ifølge ham er en god markør for, at aftalens omfang er undervældende i en global kontekst. | |
| | Kritikere har den seneste tid fremhævet, hvordan det endnu ikke er lykkedes for den amerikanske præsident at få en sejr i den handelskrig, han indledte mod verden for over en måned siden – en dag, som Trump døbte ’befrielsesdagen’. Og ifølge Frank Hvid Petersen markerer handelsaftalen med Storbritannien ingen befrielsesdag for et udfordret amerikansk og internationalt erhvervsliv: »De små og mellemstore virksomheder har ikke råd til, at Trump fortsætter sine handelskrige. De taber stadig milliarder af kroner, fordi toldkrigene fortsætter med langt større handelspartnere som Kina, EU, Canada og Mexico«. | |
| Foto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix |
| | Stor overraskelse: Den nye pave er en kardinal fra USA | |
| | »Habemus papam« – Vi har en pave – råbte publikum torsdag aften, mens de ventede på, at navnet på den kommende pave blev offentliggjort. »Habemus papam«, lød det en time senere også fra balkonen på Peterskirken. Og så trådte den 69-årige amerikaner Robert Francis Prevost frem med foldede hænder, før han vinkede til de fremmødte. | |
| | Som pave kommer Prevost til at gå under navnet Leo den 14. Han har frem til sin udnævnelse til pave været biskop i Peru. Det var et – for mange – uventet valg. Aldrig før har en amerikaner været udnævnt til pave, og Robert Francis Prevost var ikke blandt de navne, der blev nævnt som favoritter som efterfølger af den argentinske Pave Frans, der døde 21. april i en alder af 88 år. | |
| | Pave Frans demonstrerede i sit 13-årige virke som pave et afslappet forhold til tidligere katolske tabuer som prævention, abort, homoseksualitet og cølibat. Det fik flere til at karakterisere ham som en politisk korrekt pave, der afveg fra traditionen og som delte vandene i den katolske kirke. Hvordan Pave Leo kommer til at præge den katolske kirke, er endnu uklart. Det er stadig uvist, hvordan han helt nøjagtigt vil forholde sig til de store dagsordener, der presser sig på i den katolske kirke, som kvindelige katolske præster, homoseksuelles rettigheder og krigen i Ukraine. | |
| | Vi oplever i stigende grad, at unge bliver ubehageligt til mode, når de bliver modsagt | |
| | »Netop det, at mange unge i dag ikke tør sige, hvad de mener – eller måske endda (og det er langt værre) – ikke rigtig har lyst til at mene noget som helst, ser vi i stigende grad. Når vi spørger vores elever, hvorfor de ikke har megen lyst til at deltage i en debat, er svaret, at de er bekymrede for ikke at vide nok og/eller at komme til at træde nogen andre holdningsmæssigt over tæerne, og dermed enten gøre dem kede af det eller møde deres kritik eller forargelse. De vil ikke risikere at sætte sig selv uden for det fællesskab, de i forvejen syntes, er svært at være sikker på, de er en del af«. Højskoleforstander Anja Rykind skriver om den snævre meningskorridor, nogle unge påtvinger alle de andre. | |
| Foto: Bfaa/Ritzau Scanpix |
| | Generation Sephora ødelægger deres unge smukke hud | |
| | Unge anvender kosmetik som aldrig før. Men det er en foruroligende tendens. Vi ved helt enkelt, at børns hud er mere sensitiv og tyndere end voksnes, hvilket gør den mere udsat for irritation og bivirkninger som rødme, tørhed og skæl. På trods af en omfattende mediedækning og problematisering det seneste år – også her i Politiken, hvor hudlæger og andre fagkyndige har advaret om skadelige effekter for de unges hud og om faren for at udvikle livslang hudallergi – ser tendensen ikke ud til at være på retur. Der er derfor brug for, at vi som forældre, fagpersoner og samfund gør noget. Det, vi er vidne til lige nu, er en gal udvikling. Lektor Andrea Heinz og forfatteren Trine Øveraas advarer mod unges brug af hudplejemidler. | |
| | Deepfake porno: Sådan gravede Ida digital mørkemand frem | |
| | Det her er en usædvanlig historie, hvor noget svært er lykkedes. Nemlig at finde frem til en de digitale mørkemænd, der skaber og deler krænkende pornografisk indhold om kvinder på nettet. Den begynder med en undren her i Danmark. | |
| | Sidste år følger Politikens Ida Herskind dækningen af, hvordan kendte udenlandske kvinder - fra Angela Merkel til Greta Thunberg - er ofre for deepfake-pornografi på nettet. I deepfake porno bliver kvindernes ansigter udnyttet til at lave falske pornofilm - uden at de på nogen måde har samtykket. | |
| | Ida sætter sig til at undersøge, om det her også sker for danske kvinder. Nu har hendes undren ført til, at en af bagmændene bag den største hjemmeside for deepfake-porno i verden er blevet afsløret. | |
| | I dag handler ’Du lytter til Politiken’ om historien om MrDeepFakes. Og så er det historien om graverjournalistikkens muligheder i en verden, hvor vi alle sammen – også dem, der gør alt for at undgå det – efterlader tråde og spor i vores digitale færden. Og de spor kan lede andre frem til, hvem vi er, og hvor vi er. | |
| | | | | Der flages i anledning af Europadagen, et EU-arrangement, der angiveligt hylder fred og sammenhold. | | | | Der ventes at komme tal for Kinas import og eksport i april, den måned, hvor landet blev ramt af amerikanernes handelskrig med høje toldsatser. | | | | Den første sag om den udskældte koranlov skal efter planen behandles i dag. Det sker i Retten på Bornholm. | | | | I Moskva markeres sejren over tyskernes aggression under Anden Verdenskrig ved en militærparade. | | | | USA og Kina indleder forhandlinger om den amerikanske handelskrig. Det sker ved et møde i Schweiz. |
| |
| Foto: Claus Nørregaard/Politiken-tegning |
| | En tydelig diplomatisk markering | |
| | Udenrigsministeren har indkaldt den amerikanske ambassadør til møde for at få en forklaring på anklagerne om spionage i Grønland. | |
|
