View this email in your browser
Nyhedsbrev 17 september 2020
Kære læser 

Her kommer et nyhedsbrev fra CISU, hvor sekretariatet er ved at gøre klar generalforsamlingen på lørdag.

Den var planlagt til at foregår med en stor fest i april, men blev udskudt på grund af coronarestriktioner. Den skulle så foregå i Odense på lørdag, men på grund af en genopblussen af smittetilfælde, er den nu blevet gjort digital. Det giver forhåbentligt flere mulighed for at være med, og de kan som noget helt særligt tilmelde sig helt ind til fredag eftermiddag.

I nyhedsbrevet kan du også læse om kampen for et styrket råderum, muligheder for at blive mere bæredygtig, om drop in-rådgivning og et nyt værktøj til at monitorere og evaluere projekter.

God læselyst.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Stor interesse for at støtte styrkelsen af civilsamfundets råderum

Onsdag d. 9/9 var første ansøgningsfrist for Civilsamfundspuljens nye støtteform ”Styrkelse af Civilsamfundets Råderum” (Rebuilding Civic Space). CISU modtog til fristen 14 ansøgninger for i alt ca. 9,7 mio. kr., der nu er sendt til vurdering hos CISUs eksterne bevillingsudvalg. Ansøgere får svar senest d. 14. oktober. Puljen har ansøgningsfrist næste gang d. 11. november.

Organisatorisk læring omkring civic space
CISU arrangerer i samarbejde med en række danske og internationale organisationer en online læringsdag om civic space. Det er særligt relevant for organisationer, der er blevet påvirket af indskrænkningerne i civilsamfundets råderum.
Læringsdagen Civic Space in Contemporary Changing Contexts afholdes d. 24/9 fra 9.30-14.00, og deltagerne har muligheden for at vælge tre forskellige spor. Hver især er det læringsspor, der kan styrke det organisatoriske vidensniveau, forståelse af helt konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, civilsamfundet møder.
LEARNING TRACK 1: Digital space, resilience and security
LEARNING TRACK 2: Acting on legal civic space restrictions and opportunities - during and after COVID-19
LEARNING TRACK 3: Institutional resilience

Deltagere kan skrive sig op på linket her og vil få tilsendt link til deltagelse.
 

CISUs generalforsamling er digital i år

På grund af corona har CISU været nødsaget til at ændre formatet for årets generalforsamling og markering af 25 års jubilæum som vil blive afholdt lørdag 19 september. Bestyrelsen og ledelsen vil være samlet på Kosmopol i København i forbindelse med generalforsamlingen og tilmeldte vil kunne deltage online.

- Alle tilmeldte er sidste uge blevet informeret om disse ændringer, siger Ditte Marie Andersen, som er ansvarlig for organisering af generalforsamling.

Hun fortsætter: 

- Det er en ny og anderledes måde for os alle at afholde generalforsamling på, men vi vil gøre vores bedste for at få en god dag og komme godt igennem programmet, siger hun.

I år har CISU 25-års jubilæum, og i forlængelse af generalforsamlingen vil der være en samtale mellem CISU medlemsorganisationer om partnerskaber, engagement og hvad der har motiveret dem. Derudover afholdes en paneldiskussion med eksterne oplægsholdere og CISU medlemsorganisationer om det danske civilsamfunds rolle i udviklingssamarbejde fremover. Rapkunstneren Per Vers vil være konferencier på dette og vil sikre en festlig markering af jubilæet.

Grundet det nye digitale format er det muligt at tilmelde sig indtil på fredag d. 18/9 kl. 12, hvis man ikke i forvejen har tilmeldt sig generalforsamlingen. Man kan tilmelde sig jubilæumsmarkeringen indtil lørdag d. 19/9 kl. 12. Tilmelding foregår ved at skrive en mail til Ditte Marie Andersen på dma@cisu.dk.

Det vil være muligt som medlemsorganisation at deltage i generalforsamlingen fra Kosmopol i København, men på grund af COVID-19-smittetrykket anbefales det på det kraftigste, at man deltager online. Fysisk fremmøde kræver tilmelding til Ditte Marie Andersen på dma@cisu.dk senest fredag d. 18/9 kl. 12.

Materialer, program og mere information er tilgængelig på hjemmesiden via følgende link: www.cisu.dk/generalforsamling

Ny guide til monitorering og evaluering af mindre projekter

CISU har udviklet en ny guide med fire enkle værktøjer til at måle og forbedre effekten af mindre projekter. Guiden er udviklet specifikt til engagements- og oplysningsprojekter, men værktøjerne kan bruges til andre projekter også.

Find den her på både dansk og engelsk.
 
Guiden er et produkt af FRAME, VOICE, REPORT! projektet, hvor vi har arbejdet specifikt med enkle metoder til monitorering og evaluering.
 

Styrk bæredygtigheden

Bæredygtighed er på dagsordenen i mange organisationer – måske endnu mere nu, hvor coronakrisen har givet en oplagt anledning til at kigge vaner omkring møder, rejser, forbrug og arrangementer efter i sømmene, men hvordan kommer man bedst i gang? Og hvordan kan arbejdet med social retfærdighed såvel som klima- og miljømæssig ansvarlighed bedst integreres i de aktiviteter, man allerede har gang i?
 
På fyraftenskurset ”Styrk jeres bæredygtighed” 20. og 22. oktober deler CISUs medlemsorganisationer Økologisk Landsforening og Ghana Venskab deres erfaringer med, hvordan man som organisation kan arbejde med intern bæredygtighed. På begge kurser vil du også møde Liv Detlif, som er klima- og bæredygtighedsrådgiver hos Globalt Fokus. Liv vil fortælle om, hvordan man skaber fælles ejerskab internt til en større klima/miljømæssig bevidsthed i organisationer, der måske typisk har haft størst fokus på lighed og social retfærdighed. 
Vi præsenterer også CISUs nyudviklede bæredygtighedsmodel og giver eksempler på, hvordan medlemsorganisationer og CISU selv arbejder med bæredygtighed.
 
Kurset foregår 20 oktober i Aarhus og 22. oktober i København. Læs mere og find tilmeldingsformular her
 

Kom forbi til rådgivning

Rådgivning er en af CISUs kerneydelser og har været det i 25 år. Normalt skal rådgivninger bestilles gennem en formular på cisu.dk. Det giver bedst mulighed for forberedelse og dermed den bedste rådgivning.
Men ind i mellem er der også mulighed for at komme forbi til en mere spontan rådgivning eller mulighed for at høre ind om mere generelle emner. Det foregår på de såkaldte drop in-rådgivninger i Århus eller på Vartov i København.

Det foregår næste gang 24/9 i Århus og 29/10 i København.
 
Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle. I efteråret er der følgende tilbud:

 
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.