View this email in your browser
Nyhedsbrev 20. januar 2021
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Denne gang kan du læse om muligheden for at påvirke den danske strategi på udviklingsområdet, om et spændende webinar om engagement i klimaretfærdighed og om et nyt netværk og platform for kommunikations- og oplysningsfolk i CUSUs medlemsorganisationer.

God fornøjelse

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Skal vedtægterne ændres?

Frem til 24. februar kan man stille forslag til ændring af CISUs vedtægter. Forslagene vil blive behandlet på CISUs generalforsamling den 24. April. Man stiller et forslag ved at sende en mail til stabsmedarbejder Ditte Marie Nørmark Andersen på dma@cisu.dk med forslag til ændring af teksten samt den originale tekst fra vedtægter vedtaget i 2020. Har man spørgsmål, kan man også kontakte Ditte Marie.  
Find vedtægterne på cisu.dk/vedtægter.

På generalforsamlingen bliver CISUs initiativpris også uddelt. Har man forslag til, hvem der skal have den i 2021, kan man udfylde formularen på linket her.
 

Deltag i CISUs kommunikationsnetværk


CISU undersøger for tiden behovet og muligheden for et netværk og nogle platforme for kommunikation og oplysning i CISUs medlemsorganisationer.

Netværket kunne for eksempel udveksle viden og idéer, og platformen kunne være en fælles måde at dele produktioner som podcasts eller pressemeddelelser i et nyhedsrum for interesserede journalister, der på den måde havde en fælles indgang.

Interesserede repræsentanter for medlemsorganisationer kan udfylde formularen for linket her og blive en del af netværket.
 

Påvirk Danmarks kommende strategi


Udenrigsministeriet har igangsat arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi, som skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.
I den forbindelse har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen inviteret civilsamfundet og andre interessenter til at komme med bidrag og input til, hvad den nye strategi skal indeholde.
Alle kan indsende skriftlige høringssvar til Udenrigsministeriet frem til den 5. februar til apdudvprointdl@um.dk.
- Vi opfordrer medlemsorganisationer, der ønsker at få indflydelse på strategien til at udarbejde og indsende egne høringssvar, men vi stiller os også til rådighed for at indsamle et fælles input på vegne af medlemsorganisationerne, siger faglig leder Jeef Bech.
Send derfor meget gerne din organisations input til CISUs høringssvar til cb@cisu.dk senest den 3. februar kl. 12.00.

Læs mere om høringen og vigtige datoer på linket her

Stadig midler til engagement

Der er stadig mulighed for at søge Engagementspuljen, hvis man søger em indsats til under 100.000  kroner. Men det haster efterhånden lidt med at få ansøgningen indsendt. 2/3 af midlerne er nu bevilget, og ansøgningerne behandles efter først-til-mølle- princippet.

Seneste frist for indsendelse af ansøgninger er 1. marts 2021, og det vil blive meldt ud på cisu.dk/engagementspuljen, hvis puljen løber tør for midler inden da.

Webinar om engagement i klimakampen

 
Hvordan kan civilsamfundsorganisationer bruge klimaretfærdighed som indgangsvinkel til at engagere danskere i udviklingssamarbejde? Det kan du høre meget mere om på CISU webinar Hvordan skaber vi mere folkeligt engagement i den globale klimakamp?

På webinaret får deltagerne inspiration og redskaber til at engagere flere til at bekæmpe den globale ulighed i forhold til, hvordan klimaforandringerne rammer.
Deltagerne får også bud på udfordringer og potentialer - og indsigt i hvordan andre er lykkedes med at engagere frivillige i klimakampagne-arbejde, skabe klimaengagement gennem digitale medier og tiltrække 1000-vis af deltagere til lokale klimaevents.

Du kan finde en invitation her
Og tilmelde dig her

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.