Åbningen af Vores CISU må vente en uge På grund af en uforudset fejl i datamigrering bliver åbningen af Vores CISU udskudt til mandag 24/8. Det betyder, at man må vente med at bruge det online system til at indsende ansøgninger, tilmelde sig kurser og anmode om rådgivning. Da systemet kort før weekenden i sidste uge skulle have det sidste data fra det gamle system over i det nye, opstod en fejl. Den skal rettes, før man kan komme videre. Ellers risikerer man, at nye ansøgninger og lignende bliver slettet, når det gamle data bliver flyttet. - Jeg naturligvis rigtig ærgerlig over, at vi skal udskyde åbningen, men det er dog glædeligt, at selve systemet kører som det skal. Vi tør bare ikke tage nogen chancer i forhold til at miste data, som bliver tastet ind, siger sekretariatsleder Jeef Bech. Udskydelsen får ingen betydning for ansøgningsfrister på CISUs puljer, men man må desværre vente med at indsende til de løbende frister.
Der vil være et webinar om det nye system 31. august. |