For første gang udbyder CISU et introducerende kursus til humanitært arbejde. Kurset er særligt målrettet personer og organisationer, som arbejder med langsigtet udvikling, men som er nysgerrige på humanitært arbejde. Der er oftest en flydende overgang mellem humanitært arbejde og langsigtet udvikling. Kurset er derfor også for personer og organisationer, som ikke har planer om at lave humanitære indsatser, men som for eksempel oplever, at konteksten for deres arbejde til tider kan være skrøbelig og der derfor bør tages særlige hensyn.
Kurset vil give et indblik i den globale humanitære sektor, kerneprincipper, definitioner og standarder samt give inspiration til hvilke typer aktiviteter som kan give mening at implementere i en krisesituation. Efter kurset vil deltagerne have fået større forståelse for grundlæggende forhold for at implementere humanitære indsatser samt inspiration til en eventuel ansøgning til CISUs Danish Emergency Relief Fund (DERF). Kurset afholdes på engelsk.
Læs mere om kurset her