View this email in your browser
Nyhedsbrev 11. april 2024
Godmorgen kære læser

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU. Vi nærmer os midten af april, og det må efterhånden være forår. Kan du ikke mærke det på temperaturene, kan du måske mærke det på antallet af indbydelser til generalforsamlinger. Det er virkelig højsæson lige nu, kan jeg personligt mærke.

CISUs generalforsamling er også lige rundt om hjørnet. Det er 4. maj i år, og du kan tilmelde dig her.

I nyhedsbrevet kan du læse om det ret utrolige sammentræf, at støtteværdige ansøgninger til klimapuljen CCAM svarede til midlerne i puljen. (Om ikke helt præcist så i hvert fald i jyske træskolængder.) Nu går jagten ind på nye midler, kan jeg godt fornemme på mine kolleger.

Hvis du er interesseret i at arbejde for klimaet uden at skulle søge puljer eller selv finde finansiering, kan jeg anbefale at kigge på klimahandledag.dk Det er en side, der samler initiativer for Danmarks Klimahandledag 25. april

God fornøjelse

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

CISU skal forvalte ny EU-pulje

 
CISU skal forvalte endnu en pulje, som skal støtte oplysning og engagement i Danmark. Denne gang er det den EU-finansierede pulje Connect for Global Change, der i forhold til de øvrige oplysningspuljer har det twist at unge og køn skal være en del af puljens engagementsarbejde.

Det er tredje gang, at CISU forvalter en EU-pulje, som er finansieret med midler fra EU's – DEAR (Development Education and Awareness Raising).

Engagementsrådgiver Helene Holbeck Kannegaard bliver CISUs koordinator for Connect for Global Change i Danmark.

Der kommer til at være to ansøgningsrunder i puljen, fortæller hun.

- Vi forventer den første ansøgningsrunde i efteråret 2024 og den anden i efteråret 2025. Vi planlægger derfor et lanceringsmøde inden sommerferien. Så snart vi har endelige datoer, melder vi det ud, siger Helene Holbeck Kannegaard.

De 11 øvrige partnere er:
  •  Wilde Ganzen (Holland)
  •  FINGO – Finish Development NGO’s (Finland)
  •  11.11.11 (Belgien)
  •  CISU - Civil Society in Development (Danmark)
  •  COP (Italien)
  •  RESACOOP (Frankrig)
  •  LAFEDE (Catalonien, Spanien)
  •  SLOGA- Slovenian Global Action (Slovenien)
  •  LAPAS (Letland)
  •  Grupa Zagranica (Polen)
  •  Lithuania Development Cooperation Platform (Litauen)

Naboskabspulje får advisory board


I forbindelse med lanceringen af CISUs naboskabspulje er der etableret et advisory board med det formål at bidrage med teknisk input og rådgive med relevant læring og trends i de østlige nabolande.

- Det gør vi for at sikre, at puljen er i trit med med skiftende behov og muligheder i kontekster, der er særdeles volatile disse år, siger rådgiver Jacob Thorsen.

CISU har udpeget følgende medlemmer:
  • Frederikke T. Jacobsen, Project Coordinator, Den Ny Demokratifond/Dansk Kulturinstitut
  • Julia Samokhvalova, Partnership Manager, Bevar Ukraine
  • Katrine Stevnhøj, Ph.d. Københavns Universitet, Østeuropæiske Studier
  • Ketevan Vashakidze, President Europe Foundation
  • Olga Nikolska, Programme Director Isar Ednannia

Medlemmer vil også bidrage med deres indblik og faglighed på kurser og seminarer særlig målrettet medlemmer med interesse og engagement i de østlige nabolande. En række arrangementer er under planlægning og bliver annonceret senere.

Naboskabspuljen er åben for løbende ansøgninger op til en halv million kroner, inden der igen er ansøgningsfrist til større indsatser 11. september.

Spørgsmål til naboskabspuljen kan stilles til Jacob Thorsen på jt@cisu.dk.
 

CISU følger arbejdet med Danmarks nye Afrikaplan

En meget stor del af CISUs medlemsorganisationer har deres primære engagement i Afrika. Derfor har mange medlemmer helt sikkert også for længst opdaget, at regeringen er begyndt at arbejde med, hvordan Danmarks engagement med afrikanske partnere kan styrkes. Udenrigsministeriet har indledt en såkaldt lytteproces, hvor danske aktører og deres partnere i Afrika kan komme med input til en plan for Danmarks engagement i Afrika.

Sekretariatsleder Jeef Bech deltog i lanceringen af processen

- Vi følger processen tæt og byder ind med emner som vigtigheden af lokalt lederskab i udviklingssamarbejdet, og at danskere har viden om og engagerer sig i globale udviklingsemner relateret til Afrika, siger han.

Jeef Bech har også repræsenteret CISU og det brede danske civilsamfund til en rundbordssamtale i med ledelsen i Udenrigsministeriet om, hvordan civilsamfundets stærke partnerskaber kan styrke planen.

Læs hele nyheden her
Arrangementet blev live streamet på altinget.dk. Nysgerrige kan derfor se arrangementet her og læse Globalnyts artikel om de signaler, Danmarks regering gav om indholdet af Afrikaplanen her.

Klimapuljen er tom


Klimapuljen CCAM er nu løbet tør for midler, idet der ved den seneste ansøgningsfrist var 20 godkendte ansøgninger til 53,6 millioner kroner. Det svarer meget godt til de 53,7 millioner kroner, der var tilbage til støtteformen.

De 20 godkendte bevillinger er fordelt på 16 organisationer med 14 initiativer i Afrika, fire i Asien og to i Latinamerika.

Der var i alt 38 ansøgninger til samlet 87,6 millioner kroner, men de 18 blev afvist, og det blev ikke nødvendigt at afvise støtteværdige ansøgninger.

Til gengæld vil der nu blive arbejdet intenst på at skaffe flere midler.

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2024 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til nyhedsbrevsredaktør Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.