View this email in your browser
Nyhedsbrev 11. august 2023
Kære læser

Her kommer det første ordinære nyhedsbrev fra CISU efter sommerferien. Som bekendt udsendte vi et særligt nyhedsbrev, fordi vores kollega Solveig Nielsen døde i en ulykke i sommerferien. Responsen har været varm og overvældende. Tak for det.

I dette nyhedsbrev kan du læse, at vi skal have en leder til det kapacitetsopbygning, vi holder et kursus i at finde penge og så er vi værter for Verdens bedste Morgenmad. På opslagstavlen er der blandt andet en invitation til uddelingen af årets Timbuktu-pris. (Den går i år blandt andet til en colombianer.)

Efterårssemestret er så småt i gang, og der er igen travlhed på kontoret. Der er mange henvendelser på både mail og telefon. I den anledning skal jeg fortælle, at telefonerne er lukket tirsdag og onsdag, da vi er på sekretariatets årlige fælles ø-tur.

God weekend

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

CISU søger leder for kapacitetsudvikling


Til en nyoprettet stilling søger CISU en leder for kapacitetsudvikling.

Vedkommende vil være ansvarlig for at udvikle, koordinere og kvalitetssikre kapacitetsydelser som kurser, rådgivning og ressourcemobilisering samt analyser af danske og internationale udviklingstrends og udvikle relationer til danske og globale samarbejdspartnere.

Lederen forventes desuden at bidrage til fortsat udvikling af CISUs monitorering af egne og bevillingshaveres arbejde. Du vil arbejde tæt med medarbejdere i CISUs sekretariat i forbindelse med disse opgaver.

Læs stillingsopslaget her

Der er ansøgningsfrist 28/8.

Her går det godt - send flere penge


Kender man alt for godt til situationen med at mangle midler til at fortsætte det gode arbejde, er der nu hjælp at hente.

I efteråret 2023 har CISU i hvert fald tre tilbud til foreninger, der har brug for at styrke deres indsats inden for fundraising.

Vi lægger ud med webinaret Intro til Fundraising torsdag d. 7. september, hvor man på to timer får et overskueligt overblik over forskellige indsamlingsformer og tips og tricks til fundraisingstrategier. Webinaret er alle – både for helt nye i fundraising og dem, der trænger til en lille genopfriskning og opdatering.

Tilmelding her.
 
D. 25. september sætter vi spot på digital fundraising og fastholdelse af medlemmer i samarbejde med ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ved et to-timers eftermiddagsmøde i Aarhus. Mødet er især relevant for dem, som oplever udfordringer med at fastholde medlemmer og gerne vil blive bedre til det.

Tilmelding her.
 
D. 11. oktober bliver der mulighed for at blive meget klogere på, hvordan man får succes med ansøgninger til de danske fonde ved kurset Samarbejde med danske fonde – del 2.

Kurset bygger videre på del 1, som blev afholdt i foråret, men man kan sagtens deltage i del 2 uden at have med der.

Tilmelding her.
 

CISU byder på verdens bedste morgenmad

Fredag 8. september er det igen tid til Verdens Bedste Morgen. Det er dagen, hvor tusinder af frivillige er på gaden med en avis fra Verdens Bedste Nyheder.

CISU deltager vanen tro i Aarhus og vil også i år være vært for morgenmad til nogle af uddelerne i Aarhus.

Det foregår på sekretariatet i Klosterport fra klokken 9.00, og det kræver tilmelding på hjemmesiden her.

Man kan tilmelde sig som uddeler frem til torsdag 17. august. Det foregår på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2023 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.