Få inspiration til at arbejde med klima CISU har udviklet et nyt værktøj, Climate Integration Tool, til integrering af klima i organisationers udviklingsarbejde. Det er et værktøj, man i høj grad kan bruge, selvom man primært arbejder med andre primære tematikker. I september afholder CISU kurser om at arbejde med klima, og CISUs klimarådgiver, Maria Graversen, forklarer, at klima bliver et afgørende område for fremtidige indsatser. - Klima er stadig en af de vigtigste dagsordener, selv i denne COVID-19-krisetid. Det er ikke mindst afgørende for de mange særligt sårbare grupper, som mange af CISUs medlemsorganisationer arbejder direkte med, siger Maria Graversen. - Det er superrelevant for langt de fleste at få et bedre begreb omkring, hvilken indflydelse klimaforandringerne har på de målgrupper de arbejder med. Derfor opfordrer vi vores medlemsorganisationer til at arbejde med klimahensyn i nye indsatser, siger hun. Klimaværktøjet kommer i to versioner. En række 'light-udgaver', der giver et overblik i forhold til specifikke temaer, og en fuld version, der kommer omkring alle tematikker og går et spadestik dybere i detaljer og baggrund. Læs hele nyheden her Kurserne afholdes d. 21/9 i Aarhus og d. 23/9 i København. Du kan tilmelde dig her. Værktøjet Climate Integration Tool er et målrettet værktøj til de organisationer, der gerne vil arbejde mere med klimaaspekter. Værktøjet har særligt fokus på, hvordan klima integreres eller mainstreames med andre verdensmål og tematikker. Såvel som det også er til de organisationer, som allerede er gået i gang med den dagsorden, og gerne vil udvide og intensivere arbejdet og kendskabet til centrale klimaperspektiver. |
|
Vores CISU godt fra land CISUs nye onlinesystem, Vores CISU, er i luften efter at have været udskudt en uge, og det går godt, lyder det fra forvaltningskonsulent Helene Holbeck Kannegaard. - Det var værd at vente, for vi fik al data på plads, og det ville vi ellers miste. Nu kom vi en smule tættere på de næste ansøgningsfrister, men det skal nok gå, siger hun. Når systemet kører, betyder det ikke, at alt er problemfrit, men Helene Holbeck Kannegaard er fortrøstningsfuld. - Det er nu, vi finder nogle småfejl, som man helt naturligt finder. Dem retter vi løbende, siger hun Efter en uges drift er der følgende råd: Spørgsmål - Man kan med fordel orientere sig på 'Spørgsmål og Svar' på cisu.dk, inden man kontakter CISU. Lige nu bliver der brugt ressourcer på at svare på spørgsmål, der besvares der. Når det er sagt, så skal man selvfølgelig kontakte CISU med andre problemer eller har spørgsmål til systemet. De vil så blive tilføjet siden. Login - En del medlemmer forsøger at logge ind i Vores CISU med deres gamle password. Det skal man ikke. Da passwords (selvfølgelig) har været krypteret, kunne de ikke bare flyttes. Så første gang man logger ind i Vores CISU, skal man trykke på ”Glemt password” taste sin organisationshovedmail. Herefter vil modtage en mail med et link, man kan bruge til at generere et nyt password. Organisations- og partneroplysninger – er ikke flyttet med over i Vores CISU. De skal indtastes på ny og gerne så hurtigt som muligt, specielt hvis man planlægger at indsende en ansøgning til Udviklingsindsats under Civilsamfundspuljen, som har deadline 9.september. Den danske organisation skal selv udfylde information om sydpartner I Vores CISU er det den danske organisation, der står for at indtaste oplysninger om partnerorganisationer ude i verden. Man kan dele informationen med dem via et link øverst på siden med deres oplysninger, men de kan ikke logge ind og indtaste oplysningerne. Det kunne de tidligere, men det gav for store tekniske vanskeligheder. Betalt kontingent for i år er endnu ikke noteret korrekt i Vores CISU. Vi vil i løbet af efteråret opdatere tallene, så de bliver retvisende. |
|
Logical Framework Approach (LFA), Theory of Change, Outcome Mapping – a hva’ for noget? CISUs læringsforløb i projektudvikling tager på tre kursusdage over en 4 måneders periode deltagerne igennem flere tilgange til, hvordan man kan udvikle sit civilsamfundsprojekt. Deltagerne arbejder med at udvikle deres eget projekt fra ide til færdig projektansøgning. Gennem forløbet får deltagerne afprøvet de forskellige trin i at formulere et projekt og vil til sidst have et udkast til en projektbeskrivelse. - Formålet med at tilbyde projektudvikling som et læringsforløb er, at vi ofte oplever, at vores kursister meget gerne vil anvende det, de lærer på deres eget arbejde og have god tid til det. Et læringsforløb, der tager udgangspunkt i deltagernes egne projektidéer, giver desuden mulighed for løbende at få sparring fra andre organisationer og CISU, fortæller Maria Graversen, som er en af de kursusansvarlige fra CISU. Læs mere om læringsforløbet i projektudvikling og tilmeld dig her. |
|
Tre bestyrelsespladser på valg Nu er der mulighed for at stille op, hvis man ønsker at bidrage til CISUs bestyrelses arbejde. Man kan nemlig allerede nu stille op og være i spil til valget af tre pladser i bestyrelsen på CISUs generalforsamling 19. september. Som bestyrelsesmedlem i CISU har man indflydelse på, hvordan et af landets største netværk af folkelige foreninger drives og udvikler sig. Og man kan være med til at påvirke de rammer og vilkår, som CISUs ca. 270 medlemsforeninger arbejder under. Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen. Bestyrelsen holder otte faste møder om året skiftevis i Aarhus og København. Møderne ligger som regel på hverdage. Bestyrelsesmedlemmer får alle udgifter til transport og lignende betalt. Man har også mulighed for at få kompensation, hvis man skulle miste løn for at kunne sidde i bestyrelsen. Derudover får bestyrelsens forperson, næstforperson og kasserer et mindre honorar. Sådan stiller man op Det er let at stille op til bestyrelsen. Hvis man allerede nu ved, man vil stille op, kan man få en præsentation af sit kandidatur sendt ud sammen med det øvrige materiale til deltagerne på generalforsamlingen. Så har deltagerne lidt længere tid til at overveje, hvem de vil stemme på. Ønsker man dette, skal man skrive maks en halv sides præsentation af, hvem man er, og hvad man vil arbejde for i bestyrelsen. Teksten sendes til Ditte Marie Nørmark Andersen fra sekretariatet på dma@cisu.dk senest den 7. september. Men man kan også vælge at stille op på selve generalforsamlingen den 19. september i Odense. På generalforsamlingen skal årets initiativpris uddeles. Læs om de nominerede her Der skal også findes en ny intern revisor. Læs mere om det her. |
|
Mulighed for kompensation i forbindelse med coronakrisen Udenrigsministeriet har gjort opmærksom, at organisationer også kan have gavn af nogle af de forskellige hjælpepakke i forbindelse med coronakrisen. De mest relevante er nedenstående: Kompensation for løn Ansøgningsfrist 20. september Delvis dækning af lønomkostninger til hjemsendte medarbejdere: 75 pct. af den hjemsendte funktionærs løn, dog maksimalt 30.000 kr. om måneden pr. fuldtidsansat. For ansatte, som ikke er funktionærer, svarer lønkompensationen, jf. stk. 1, til 90 pct. af den hjemsendte ansattes løn, dog maksimalt 30.000 kr. om måneden pr. fuldtidsansat. Det samme gør sig gældende for elever, lærlinge og praktikanter. Målrettet kompensation for faste omkostninger (ny) Ansøgningsfrist 20. september En virksomhed vil få mulighed for at få kompensation på mellem 25-80 pct. af deres faste omkostninger, hvor kompensationsniveauet gradvist stiger med virksomhedens omsætningsnedgang. Kompensationsordning for faste omkostninger for virksomheder, som er omfattet af følgende COVID-19-relaterede restriktioner: Forbud mod at holde åbent Forbud mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem Forsamlingsforbud på over 500 personer Grænselukninger Udenrigsministeriets rejsevejledning Nødpulje Ansøgningsfrist 1. november Planlagte og igangværende nu-lukningstruede udviklingsaktiviteter påvirket af COVID-19-nedlukningerne. |
|
Nyt læringssite fra DH styrker inklusion af mennesker med handicap Et nyt læringssite skal nu få flere udviklingsorganisationer til at inkludere mennesker med handicap i deres indsatser. Danske Handicaporganisationer og Folkekirkens Nødhjælp står bag sitet, hvor man blandt andet kan finde øvelser, der skal inspirere brugerne. Læringssitet er vigtigt, hvis vi skal nå verdensmålene, for uden større inklusion af mennesker med handicap, når vi dem ikke, mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer: - Læringssitet er et vigtigt værktøj til at øge inklusionen i udviklingsarbejde – og det er afgørende at mennesker med handicap, der i forvejen er udsatte, ikke også ekskluderes fra udviklingsindsatser, siger han. Øvelserne i inklusivt udviklingsarbejde tager blot 15 minutter, mens gratis oprettelse af den nødvendige profil kun tager et enkelt minut. Se og prøv læringssitet lige her |
|
Lige nu på opslagstavlen På cisu.dk og her i nyhedsbrevet har der tidligere været en populær funktion, der hed Medlemsorganisationernes Opslagstavle. På den kunne man dele nyheder eller arrangementer med interesse for andre organisationer. Den er nu tilbage på cisu.dk/opslagstavle og kan ses herunder:
Her kan man taste informationer ind, og snarest derefter vil de blive offentliggjort på hjemmesiden og linket her i nyhedsbrevet, der når ud til omkring 2.500 modtagere. |
|
Kommende arrangementer hos CISU |
|
|
|
|
|