View this email in your browser
Nyhedsbrev 8. september 2022
Kære læser 

Her kommer det endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Som den faste læse formentlig vil bemærke, er vi nu gået ind i den travle efterårstid med både ansøgningsfrister og spændende kurser. Der er sandt for dyden nok at se til, hvis man har appetit på at blive klogere på verden eller oven i købet vil arbejde for ændringer i den. Alene i dette nyhedsbrev kan man læse om kurser i statistik, sikkerhed og både festivaler og højskole-weekend.

Og så har jeg ikke engang nævnt, at det i morgen er Verdens Bedste Morgen, hvor CISU og mange andre deltager i at uddele Verdens Bedste Nyheder.

CISUs nyhedsbrev bliver sendt til alle omkring 300 kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer + de godt og vel 2.000 andre, der har meldt sig til.

God læselyst og god uddelingsdag til dem, der deltager i morgen.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Højskole bliver fyldt med hygge og faglighed


I sidste nyhedsbrev kunne man læse, at arrangørerne af højskole-weekenden bad om tidlig tilmelding, så de kunne melde til Askov Højskole, at vi altså kommer. Den opfordring tog mange til sig, og højskolen er derfor endeligt bekræftet.

Man kan selvfølgelig stadig tilmelde sig, og det gør man her
Programmet er her
 
Medlemsorganisationer har været med i planlægningen

I foråret blev CISUs medlemsorganisationer indbudt til at være med i en referencegruppe i forbindelse med planlægningen af højskoleweekenden. Det har været en vigtig gruppe i arbejdet med at skabe et program, hvor der både er plads til at man kan gå sig en tur med nye venner fra ”miljøet”, men samtidig opleve at det faglige udbytte var vigtigt. Med andre ord, skal højskoleweekenden kunne flere ting, så vi er flere der har en god weekend sammen.

Et af medlemmerne i gruppen er Signe Bøgelund Vahlun, der til daglig er sekretariatsleder i Operation Dagsværk.

- Det er vigtigt at Højskoleweekenden har et velbalanceret program, hvor vi sikrer at der kommer noget fagligt input ind. Men det er mindst lige så vigtigt at der er god tid til hygge, sang og have tid til at nyde mødet med nye mennesker, som også er passioneret omkring den globale udvikling, siger hun.


Bliv klog på sikkerhed, før du får brug for det

Lørdag 17. september kan man komme på et heldagskursus i sikkerhed på rejser i fremmede lande.

Under titlen 'Sikkerhed på rejser - teori og praksis' kommer deltagerne omkring emner som 'Hvad er sikkerhed?', Trusler og risikoperception, Rejseforberedelse, Net, kommunikation og det digitale, Situational awareness, Trafik, Kriminalitet, Sygdomsforebyggelse og Konflikthåndtering.

Kurset afholdes i samarbejde med sikkerhedseksperten Bo Benemann Bischoff, der har indgående erfaring og kendskab til sikkerhed, men kurset må ikke forveksles med de såkaldte Hazardous Environment Awareness Training HEAT-kurser, der løber over flere dage.

- Det er et er basalt sikkerhedskursus, hvor de fleste kan være med, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle med rejser til fremmede lande til at deltage, siger kursusansvarlig Hans-Jakob Hausmann.

- Ingen får brug for alle de ting, vi lærer, men alle kan få brug for noget. Og det er for dumt at vente med at tage på sikkerhedskursus, til man har haft brug for det, siger han.

Man kan læse mere og melde sig til her


Alle kan få OpEn-rådgiving


Den første ansøgningsfrist på OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje nærmer sig. Det er den 5. oktober kl. 12.00.  
 
Som noget særligt kan alle potentielle ansøgere anmode om at få rådgivning på sin ansøgning til OpEn af en af CISUs rådgivere. 
 
CISUs medlemsorganisationer skal søge rådgivning som normalt via en online formular her.
 
Alle andre kan anmode om rådgivning, som afholdes på faste rådgivningsdage.  
 
Det gør man ved at skrive til rådgiver Helene Kannegaard på hhk@cisu.dk.

Den næste rådgivningsdag på OpEn for ansøgere, der ikke er medlemmer af CISU, er den 16. September. Rådgivnigerne på rådgivningsdagen afholdes online og fysisk på CISUs sekretariat i Aarhus.  
 
Læs mere om puljen på openpuljen.dk.

Online-kursus i nødhjælpsansøgninger


Hvis man har forsøgt at søge nødhjælpspuljen DERF, men fundet ansøgningsskemaet lidt for indviklet, er der nu hjælp at hente.

Det er nemlig muligt at tage et online-kursus, der er særligt målrettet ansøgere, der er vant til at arbejde med udvikling, men måske har det lidt svært med den humanitære jargon.

Det  online kursus ”Den gode ansøgning til nødhjælpspuljen” afholdes den 28. september fra kl. 15:30 til 17:30, og der er kan tilmelding her.  

Deltagerne på får et grundlæggende kendskab til Core Humanitarian Standard (CHS), dets delelementer og hvordan de indgår i en ansøgning til DERF-puljen.

Gennem arbejde med konkrete eksempler vil man blive bedre til at forstå ansøgningsskemaet og de centrale områder, man skal beskrive i en ansøgning 

Kurset vil være på engelsk og som et forsøg inviteres de implementerende organisationer til at deltage sammen med deres danske partnerorganisationer.
 

Skab engagement på GRASP


6.oktober samles forskere, virksomheder, NGO’er og aktivister under overskriften Skab Engagement. Det sker som del af Roskilde Festivals nye tværfaglige konference GRASP. 
 
En del af programmet planlægges i samarbejde Udenrigsministeriets Engagements- og Oplysningspulje – OpEn. Her får deltagerne inspiration, ny viden og værktøjer til at skabe viden, holdning og handling om global udvikling hos danskerne.  
 
I workshops, paneler og keynote-indlæg kan man blive klogere på blandt andet nye engagementsformer, privatsektorens rolle i at skabe globalt engagement, nye måder at forstå sine målgrupper, humor som vej til engagement og meget mere. Dertil er et omfattende program om andre former for engagement.
 
Man kan se hele programmet her. På linket her kan man købe en billet til særpris ved at bruge koden 'engagement'.

CISU søger konsulenter til reviews og kapacitetsanalyser


CISU skal i 2023 gennemføre en række reviews og kapacitetsanalyser af programorganisationer, og vi søger i den forbindelse konsulenter med relevant erfaring.

Vi begynder i løbet af efteråret 2022 at shortliste relevante konsulenter til opgaverne. Deadline for at komme i betragtning er 1. oktober 2022. 

Man kan læse mere om opgaven, og hvordan man indsender sin ansøgning her
 

Bliv klogere på Afrobarometer på tre kvarter

Fredag 23. september kan man deltage i et online-møde mellem CISU og Afrobarometer, der står bag den største opinionsundersøgelse på det afrikanske kontinent.

CISUs rådgiver Rikke Sig Hansen har sat mødet op som et såkaldt 'Brown Bag', hvor man kan nyde sin madpakke, mens man lytter til repræsentanter fra Afrobarometer forklare om deres analyser.

- Afrobarometer er en guldgrube af information om afrikaneres holdning til emner såsom demokrati, klima, sundhed, fattigdom og sikkerhed, siger hun.

Afrobarometer dækker 39 lande og har eksisteret siden 1999.  På deres hjemmeside fremgår det, at ”Afrobarometer giver pålidelig, rettidig data om almindelige afrikaners synspunkter for at informere udvikling og politiske beslutningstagning.”  

Hvis man vil deltage i mødet, kan man tilmelde sig her.  Så modtager man et link dagen før. Mødet går i gang 12.15 og forventes at slutte klokken 13.00. Mødet foregår på engelsk, og man er velkommen til at dele linket med sine partnere.

Man kan læse mere om Afrobarometer her.

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
  • 09-09-2022 DERFA Workshop "Armed Conflict in Ukraine" (Online)
  • 14-09-2022 Oplysningseftermiddag (online) (Online)
  • 17-09-2022 Sikkerhed på rejser - teori og praksis (København)
  • 21-09-2022 Introduktion til Safeguarding (Online)
  • 23-09-2022 Brown Bag: How is Afrobarometer relevant for civil society? (Online)
  • 27-09-2022 Launch of CISU's new Climate Change Adaptation Modality (CCAM) (Online)
  • 28-09-2022 How to write a good application to the Danish Emergency Relief Fund (DERF) (Online)
  • 29-09-2022 God sikkerhedspraksis i vores forening (København)
  • 04-10-2022 Introduktion til Fundraising (Online)
  • 07-10-2022 Højskoleweekend (Askov Højskole)
  • 12-10-2022 Programrelevant tema (København)
  • 13-10-2022 Programrelevant tema (Aarhus)
  • 24-10-2022 Regnskabsaflæggelse (Online)
  • 26-10-2022 Oplysningseftermiddag (online) (Online)
  • 09-11-2022 Managing grants from CISU (Online)
  • 12-11-2022 Hvordan designer man et godt civilsamfundsprojekt? (København)
  • 14-11-2022 Lever I op til CISUs krav og finansielle standarder? (Aarhus)
  • 16-11-2022 Lever I op til CISUs krav og finansielle standarder? (København)
  • 18-11-2022 Brown Bag: Fighting internet shutdowns around the world (Online)
  • 19-11-2022 Økonomistyring - fra budget til rapportering af projekter (København)
  • 23-11-2022 Monitorering, Evaluering og Læring (MEL) (København)
  • 24-11-2022 Monitorering, Evaluering og Læring (MEL) (Aarhus)
  • 30-11-2022 Accountability og ansvarlighedsprincipper (København)
  • 01-12-2022 Code of Conduct - skriveværksted (København)
  • 06-12-2022 Det gode projektbesøg (Online)
  • 07-12-2022 Oplysningseftermiddag (online) (Online)
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2021 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.