View this email in your browser
Nyhedsbrev 6. oktober 2023
Kære læser

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om en veloverstået højskole-weekend, et besøg til FN, et brev fra CISUs bestyrelse og ikke mindst en opfordring til at komme med bud på forårets kurser.

God læselyst og god weekend.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Højskolen er kommet for at blive

I weekenden afholdt CISU for tredje gang højskole-weekend.

Det foregik på Askov Højskole med over 100 deltagere, og det har vist sig at være et stærkt forum, hvor der er plads til netværk, samtale og at blive klogere. Både på faglige emner og hinanden.

- Det giver også nogle muligheder for at tage nogle principielle diskussioner med højt til loftet, fortæller Anders Reimers Larsen, der er en del af planlægningsgruppen.

Han tør godt love, at der også kommer en højskole-weekend næste år, og at man snart vil melde en dato ud. Så kan man også styrke noget, der allerede spirer.

- Det vil være spændende, hvis vi kan få endnu flere syd-partnere med, men det kræver noget planlægning, siger han.

CISU tog del i FN's generalforsamling

I september var CISU repræsenteret ved FN's generalforsamling (UNGA 78) i New York. Foreningskonsulent Andrea Kiel Christensen og bestyrelsesmedlem Helle Vallø var udvalgt til at repræsentere den danske civilsamfundsdelegation ved de mange såkaldte side-events, mens sekretariatsleder Jeef Bech repræsenterede ministerdelegationen.

CISU deltager i UNGA for at få nye perspektiver og idéer og for at opbygge og styrke netværk. Det er en helt unik chance for at knytte bånd med andre aktører i civilsamfundet på både nationalt og globalt plan, siger Helle Vallø.

- Vi fik mange gode kontakter som det bliver spændende at følge op på, både i den danske mission, hvor der var repræsentanter fra erhvervslivet til stede sammen med ministrene, men også internationale, særligt ved de mange side-events ude i byen senere på ugen, siger hun.

Hun kunne også konstatere, at temaer, vi kender herhjemmefra, er uhyre relevante internationalt.

- Vi kan høre, at man for eksempel i Canada har samme udfordringer med endnu skrappere kontrol og regler end herhjemme, men at de også har samme syn på lokal inddragelse og total ligestilling med lokale partnere. De havde også mange års erfaringer med finansiering udover offentlige midler, og de erfaringer kan vi bruge, siger Helle Vallø.

Udover de mange side-events fik Helle Vallø adgang til selve FN-salen og høre oplæggene fra Island, Tunesien og Saudi-Arabien. Der fik hun en håndgribelig oplevelse, da den islandske tale, der kom med budskaber, der flugter med de danske, fik en meget afmålt applaus sammenlignet med Saudi-Arabiens tale.

- De fik højlydte klapsalver, og det er påmindelse om, at Vestens måde at se på verden på er dømt yt af mange af verdens lande. Det bliver vi nødt til at forholde os til, og vi har brug for at verden opfatter os mere uegennyttigt. Derfor er vores arbejde i NGO'er mere vigtigt end nogensinde, siger Helle Vallø.

Du kan høre mere om Helle Valløs, Andre Kiel Christensens og Jeef Bechs oplevelser i podcasten her.

Få indflydelse på nabo-pulje

CISU er i fuld gang med at skabe rammerne for den ny naboskabspulje, der skal dække arbejde i EU's naboskabslande Belarus, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.

Det arbejde forventes at blive præsenteret i løbet af efteråret, så den kan lanceres sidst på året.

Nu inviteres CISU-medlemsorganisationer og andre organisationer, der vil arbejde med området til et onlinemøde onsdag 25. oktober. Her vil deltagerne få en introduktion til, hvad puljen indebærer.

- Vi vil præsentere nogle af de foreløbige tanker bag, men det er endnu vigtigere, at vil høre potentielle ansøgeres visioner, drømme og forslag til, hvordan denne pulje kan blive bedst mulig, siger rådgiver Jacob Thorsen.

Der er tilmelding her

CISU søger nye medlemmer af bevillingsudvalg


Fra december 2023 har bevillingsudvalget for Civilsamfundspuljen brug for to nye medlemmer af bevillingsudvalget.

Det første medlem skal komme fra CISUs egne medlemsorganisationer, mens det andet medlem skal  repræsentere en større organisation, der ikke har ret til at ansøge, eller en anden relevant institution inden for rammerne af det danske udviklingssamarbejde.

Bevillingsudvalgets hovedansvar er at tage den afgørende beslutning angående ansøgninger til Civilsamfundspuljen. Før denne endelige beslutning, vurderes ansøgningerne af eksterne bevillingskonsulenter.

Man kan læse mere om, hvordan man indstiller en kandidat, her.
 

Kom med forslag til kurser


Kurser er en af CISUs kerneydelser, og udviklingen af dem står aldrig stille.

Lige nu er udviklingen af forårets kurser i gang, og derfor kan det være værd at minde om, at alle kan komme med forslag til kurser.

Det foregår her.

Deadline for indkomne forslag til foråret er 11/11.

Bestyrelsen ser med bekymring på pulje-pres

CISUs forperson Torsten Malmdorf og resten af CISUs bestyrelse er opmærksom på det store pres, der er på støtteformer under civilsamfundspuljen.
I et åbent brev forklarer de, at der næste år vil være en inddragende proces for at se, om presset skal medføre omlægninger.
 
- Alle brugere af civilsamfundspuljen vil nok komme til at blive påvirket af denne omlægning, men vi går ikke på kompromis med CISUs tradition for ordentlighed og gennemsigtighed i processer som disse, siger Torsten Malmdorf, forperson i CISU.
- Så i 2024 vil vi på forskellig vis inddrage CISUs medlemsskare og brugere af puljen, så alle får mulighed for at blive hørt. Skulle processen lede til større ændringer og retningslinje-revision vil det tidligst være gældende fra 1. januar 2025, siger han.

Læs hele brevet her

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2023 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.