View this email in your browser
Nyhedsbrev 10. december 2021
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU. Det er et nyhedsbrev for alle 300 kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer + de godt og vel 2.000 andre, der har meldt sig til.

Denne gang varmer vi så småt op til generalforsamlingen 30. april. Der skal vi igen uddele CISUs initiativpris. Den bliver altid uddelt på baggrund af en indstilling, så det er bare med at skrive til os, hvis man har et godt bud. Og det bud må altså godt være sig selv eller sin egen organisation.

God læselyst og god weekend.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 


CISUs strategi er i høring


Nu er der mulighed for at komme med kommentarer til udkastet til CISUs strategi for 2022-25.  
Strategiudkastet kan findes på cisu.dk/strategi2022.
 
Feedback kan sendes til Andrea Kiel Christensen (akc@cisu.dk) senest den 23. januar 2022.  
  
Man er også meget velkommen til at komme med sine kommentarer mundtligt til et online høringsmøde den 18. januar kl.16.00-17.30. Man kan læse mere og tilmelde sig her.  
  
- Vi vil i samme omgang sige tak, fordi så mange af jer valgte at give inputs til den nye strategi i efterårets otte medlemsmøder. Vi har forsøgt at samle hovedlinjerne i udkastet til den nye strategi og i den overordnede planlægning af det kommende års arbejde. Der er også kommet mange gode idéer mere direkte til arbejdsgange i CISU, som vi også vil arbejde videre med - og selvfølgelig gennemføre alt, hvad der giver mening og er muligt, siger Andrea Kiel Christensen.  
  
Vi håber at se rigtig mange af jer, når det endelige forslag til den nye strategi er til afstemning ved CISUs generalforsamling den 30. april 2022 i Odense. Man kan læse mere og tilmelde sig her.

Kom med forslag til initiativprisen 2022


Hvert år uddeler CISU en initiativpris til en organisation, som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingssamabejdet. 
 
Alle med et bud på en organisation, som har gjort noget særligt for at engagere danskerne i det globale udviklingsarbejde gennem oplysning eller politisk arbejde, kan nu indstille en kandidat.
 
Det kan både være et enkeltstående initiativ eller et flot kontinuerligt arbejde over mange år. Det må gerne være på en nytænkende og kritisk måde, der vækker debat og diskussion. 
 
Med prisen følger 25.000 kr. til at støtte det folkelige arbejde. Beløbet kan bruges efter organisationens bestyrelses eget valg. 
 
Man indstiller ved at skrive en kort begrundelse og sende den til Andrea Kiel Christensen på akc@cisu.dk senest den 16. januar.  

CISUs bestyrelse vil derefter udnævne modtageren af Initiativprisen 2022, som vil modtage prisen på årets generalforsamling den 30. april i Odense. Man kan læse mere om generalforsamlingen og tilmelde sig her. 
 
Læs mere om prisen og tidligere vindere på cisu.dk/initiativpris.

Få online-hjælp til ansøgningen

Den 16/12 afholder CISU igen det tidligere velbesøgte webinar ‘Den gode engagementsindsats og ansøgning til Engagementspuljen.’  
 
Webinaret er for organisationer, der er i gang med eller planlægger at søge en indsats under 200.000 kroner i Engagementspuljen.  
 
På kurset gennemgår CISU de forskellige elementer i ansøgningen, målgruppeanalyse, hvordan engagementspyramiden kan bringes i spil, og hvordan man kan skabe handlemuligheder for målgruppen.   
 
Tilmelding sker her.  
 
Ansøgningsfristen for indsatser under 200.000 kroner blev for nylig forlænget til den 1. marts 2022, med mindre puljen løber tør inden da.

Hvilke brikker mangler vi?

Under corona har der naturligvis været en ændring i både oplysningsaktiviteter og ansøgninger, og nu vil CISU undersøge, om der er behov for at ændre tilgang i oplysningspuljen.

- Vi kan jo sagtens sætte os ned og tænke "Nå ja, der har været corona, men mon ikke, vi kommer tilbage til normalen", men vi kan jo ikke vide, om der er blinde vinkler for os, siger Kim Jensen, der rådgiver på oplysningspuljen.

Derfor vil tidligere ansøgere snarest blive kontaktet og spurgt ind til, hvad de største barrierer lige nu er for at oplyse eller søge midler til oplysning.

Man kan dog også sende en mail direkte til kj@cisu.dk og fortælle om barrierne.

Næste ansøgningsfrist til oplysningspuljen er 6. april, men man kan løbende søge op til 15.000 kroner.

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2021 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.