View this email in your browser
Nyhedsbrev 11. juni 2024
Kære læser

Den næste linje skal læses op, som var det Yvonne fra Olsen-Banden, der skælder ud på Egon Olsen:

Meget har man kaldt os!

Det var i hvert fald sådan, det lød i mit indre, da jeg læste Altingets foromtale af Folkemødet.. Her kaldes CISU både politisk ukorrekt og eksotisk. Nok er vi i CISU mangfoldige og synger med mildest talt forskellige næb, men politisk ukorrekt? Den var ny.

Nå, men al omtale er vel bedre end ingen omtale. Læs mere om folkemødet og meget mere i nyhedsbrevet.

God læselyst

Kim Jensen
 
Nyheder fra CISU 

Sæt kryds i kalenderen til lancering for den nye pulje Connect for Global Change


Som tidligere nævnt i CISUs nyhedsbrev skal CISU sammen med ti europæiske partnere forvalte endnu en pulje, som støtter oplysning og engagement.

Puljen kommer til at støtte aktiviteter, der øger mennesker i Danmarks bevidsthed, kritiske forståelse og meningsfulde engagement i globale dagsordner og udfordringer. Målgruppen skal have mulighed for at engagere sig, handle og/eller kritisk reflektere over udviklingsudfordringer.

Puljen har to ansøgningsrunder og kan søges af små- og mellemstore civilsamfundsorganisationer (med en max omsætning på 75 mio. dkk) til projekter op til 26.000 EURO. Den første ansøgningsfrist bliver onsdag den 13. november kl. 12.

Hvis man vil høre mere om fokus og retningslinjer for puljen, kan man allerede nu tilmelde sig lanceringseventet, som afholdes på Vartov den 2. oktober kl. 15.30-17.00.


Retningslinjerne for Connect for Global Change bliver offentliggjort på cisu.dk inden sommerferien.

De 11 partnere i ansøgningen: 
Wilde Ganzen (Holland), FINGO – Finish Development NGO’s (Finland), 11.11.11 (Belgien), CISU - Civil Society in Development (Danmark), COP (Italien), RESACOOP (Frankrig), LAFEDE (Catalonien, Spanien), SLOGA-  Slovenian Global Action (Slovenien), LAPAS (Letland), Grupa Zagranica (Polen), Lithuania Development Cooperation Platform (Litauen)

Sidste frist for early bird

 
CISUs højskoleweekend finder i år sted fredag 13. september til søndag 15. september på Askov Højskole, og hvis man tilmelder sig inden på søndag 16/6, får man en særlig early bird-rabat. Den er indført for at få så mange tilmeldte så tidligt som muligt. Det gør det nemlig langt lettere at planlægge weekenden.
 
Man kan læse mere og tilmelde sig på cisu.dk/hoejskole.

Skibet er ladet med viden og debat


Fra torsdag formiddag og til lørdag aften kan man ombord på kutteren Anton blive både klogere og få udfordret sine holdninger.

Kutter Anton lægger nemlig til kaj ved indermolen i Allinge under Folkemødet, og CISUs medlemsorganisationer er i år vært ved 22 meget forskelligartede arrangementer.

Man kan for eksempel møde en jødisk-palæstinensisk alliance, diskutere brugen af satire i oplysning, lære at sanke som oprindelige folk og blive klogere på, hvad vi i Danmark kan lære af afrikanske erfaringer med vilde dyr.

Alle er naturligvis velkommen ombord, og er man forhindret, kan man senere lytte til flere af arrangementerne som podcast.

Læs mere på cisu.dk/anton

DERF lukker midlertidigt for nye krise-alarmer


Den danske nødhjælpspulje DERF, der støtter humanitære kriser, har indført en midlertidig lukning af 'alerts', der er en mÃ¥de at gøre opmærksom pÃ¥ kriser.

Det skyldes, at DERF opererer med en kvartalsvis tildelingsmodel, som regulerer, hvor meget af de tilgængelige midler der kan anvendes i hvert kvartal. I dette kvartal må kun halvdelen af årets midler anvendes, og den grænse er nu nået.

Der er derfor lukket for alerts frem til 31. juli.

Lukningen for nye rapporter påvirker ikke allerede modtagne ansøgninger. Alle ansøgninger, der er modtaget under de nuværende og tidligere kriser , vil fortsat blive behandlet og støttet, hvis de vurderes støtteværdige.

Behov for større fleksibilitet og anerkendelse af lokale prioriteter i klimatilpasning


I maj var CISU repræsenteret ved den 18. konference om community based adaptation (CBA18) i Arusha, Tanzania. Konferencen, som trak deltagere fra mere end 40 lande, blev et samlingspunkt for en mangfoldig gruppe af aktører, herunder lokale og internationale NGO'er, oprindelige folk, store donorer, FN-institutioner, lokale myndigheder og nationale regeringer.

Konferencens fokus var særligt på de udfordringer, som lokalsamfund står over for i forsøget på at få adgang til midler til klimatilpasning. Den nuværende proces, som blev beskrevet som lang, tung og fyldt med bureaukrati, sætter urealistiske krav til mindre organisationer og deres kapacitet. Der blev på konferencen appelleret til behovet for at lokalsamfund skal være centrale i planlægningen og implementeringen af klimatilpasning. Der er et stort behov for mere fleksibel finansiering, som i højere grad prioriterer lokalsamfundenes egne beslutninger omkring aktiviteter og investeringer.

- CBA18 var en vigtig platform for at diskutere og anerkende, at lokalsamfund bør være i førersædet, når det kommer til klimatilpasning, fortæller Maria Graversen, en af CISUs rådgivere.

Læs hele historien her

Verdens Bedste Morgen er 6. september

I år er det 15. gang at udviklingsorganisationer, erhvervsliv, skoler, politikere og flere tusind frivillige går på gaden med en Verdens Bedste Nyheder-avis og minder morgenfriske danskere om, at verden på trods af krig og konflikt også er fuld af fremskridt.

CISU er som stiftende medlem selvfølgelig også med i år, og medlemsorganisationer opfordres til også at deltage.
Der er deadline for tilmelding d. 10. august 2024.

I år er der også mulighed for at komme med historier til redaktionen. De gode nyheder er med til at holde mennesker engagereret i verdens udvikling. Jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.

Læs mere her og find tilmelding her.

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2024 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til nyhedsbrevsredaktør Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.