View this email in your browser
Nyhedsbrev 10. november 2021
Kære læser 

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU, der er et nyhedsbrev for alle 300 kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer + de godt og vel 2.000 andre, der har meldt sig til.

I sidste uge kom jeg med en opfordring og et tip: Jeg bad læsere svare, og jeg fortalte, at det højner nyhedsbreves mulighed for at undgå spam-filteret i fremtiden.

For det første vil jeg gerne takke alle, der fulgte opfordringen. Det var en ganske overvældende respons. Jeg har forsøgt at svare alle spørgsmål, men har helt sikkert overset noget. Det beklager jeg på forhånd.

Det med spam-filter vil jeg vende tilbage med lidt statistik om senere.

God læselyst i denne udgave.

Kim Jensen
 
Nyheder fra CISU 

Mød ordførerne til debat om prioriteter


Mere end 50 har allerede tilmeldt sig CISUs samtale med udviklingsordførerne om deres prioriteter for civilsamfundet i den nye udviklingsstrategi, og du kan også nå at tilmelde dig.  
 
I samtalen deltager Anne Sophie Callesen (RV), Christian Juhl (E), Daniel Toft Jakobsen (S), Karen Ellemann (V) ,Rasmus Nordqvist (SF), Katarina Ammitzbøll (K) og Isabella Arendt (KD). 
 
 
Inden samtalen med ordførerne holder Anne Mette Kjær, professor ved Instituttet for Statskundskab, Aarhus Universitet, og formand for UPR, desuden et oplæg om vilkår for civilsamfundet med fokus på klima i den nye udviklingsstrategi.  
 
Som afrunding på arrangementet inviterer CISU på en øl eller en sodavand, hvor der er mulighed for at fortsætte samtalerne.  
 
Arrangementet afholdes i Store Sal på Vartov den 24. november fra kl. 14.00-17.30. Selve samtalen med ordførerne er fra kl. 15.00-16.25.

Tilmelding her

Engagementsfrist forlænges

September-runden i Engagementspuljen for indsatser over 200.000 kr. er nu afgjort: 14 af de 17 ansøgninger blev godkendt, og der blev bevilget for i alt 13,3 mio. kr. Dermed er der ikke flere midler tilbage i puljen til store indsatser. 
 
Til de mindre indsatser under 200.000 kr. er der derimod stadig ca. 2,6 mio. kr. tilbage i puljen. Her er ansøgningsfristen udvidet, således at der kan sendes ansøgninger ind frem til 1. marts 2022, med mindre puljen løber tør for midler inden. 
  
Læs mere om Engagementspuljen på cisu.dk/engagementspuljen, hvor du også kan blive inspireret af de mange engagementsindsatser, puljen har støttet indtil nu.

DERF aktiveret til to kriser

Nødhjælpspuljen (DERF) har i denne uge åbnet to nye ”call for applications”. Det er sket for at svare på to aktuelle kriser. Det drejer sig på den ene side om akut hungersnød i Afghanistan, og for det andet call om tørke og konflikten i Etiopien.  

- For begge kriser gælder er der tale om langvarige kriser, men at der er sket en væsentlig forværring af situationen på de seneste, siger Christoph Lodemann, fund manager af nødhjælpspuljen.
- Der er hvad vi kalder en ”spike” i en langvarig krise, hvilket gør at vi kan aktivere puljen nu, siger han.  

Man kan læse om begge calls på DERF’s hjemmeside.  

Der vil blive holdt informationsmøder om begge calls. De vil være online og man kan tilmelde sig via CISUs hjemmeside her.
 

Pengene er bevilget, og hvad gør man så?

Når man lige har fået en fået en bevilling fra en af CISU’s puljer, kan man stå med en række nye spørgsmål.

Dem kan man få svar på, hvis man deltager på fyraftensmødet ‘Når Pengene er bevilget’. Her går deltagerne igennem hele processen eller faserne fra et projekt bevilges penge til, at projektet er afsluttet, og I indleverer en afsluttende rapport og regnskab.
Kurset er d. 8/12 i København og d. 9/12 online.

Tilmelding sker via CISUs kursus tilmelding

Stadig rum i råderumspuljen


Der har været stor efterspørgsel efter midler til projekter der styrker civilsamfundets råderum, men der er stadig midler.  
 
Lige nu er der 940.00 kroner tilbage i puljen, så hvis man har en ansøgning på vej, skal man skynde sig at gøre den færdig og sende den ind til CISU.

Støtteværdige projekter vil få tildelt midler efter først til mølle princippet. 

 

CISUs opslagstavle

På cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
Kommende arrangementer hos CISU

CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
 
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2021 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.