CISUs nyhedsbrev bliver sendt til alle omkring 300 kontaktpersoner i CISUs medlemsorganisationer + de godt og vel 2.000 andre, der har meldt sig til. Man kan læse om fordelene ed at være med her.
I en tid med folketingsvalg, fintællinger og undersøgelser af hvordan man nedsætter en regering, kan man måske blive inspireret og reflektere lidt over demokratiet. Hvis man har lyst til at tage de refleksioner med over i foreningsarbejde, kan man overveje at melde sig til CISUs medlemsmøde om emnet.
Det og meget andet kan man læse mere om i dette nyhedsbrev.
God læselyst.
Kim Jensen
Nyheder fra CISU
Vær med til at påvirke de nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen
CISU arbejde med at opdatere retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Det skert, fordi CISU har fået en ny strategi, som gerne skal afspejles i retningslinjerne.
Det gælder især på to vigtige områder, nemlig klima, natur og miljø og lokalt ledede partnerskaber.
Samtidig er det vigtigt at tage højde for de emner og ønsker, som rører sig blandt medlemsorganisationer og brugere af puljen. Det gælder især forenkling, klarere rammer for samarbejde med forskellige partnere samt at fremme risikovillighed, nye metoder og tilgængelighed for mindre organisationer.CISU arbejder for tiden på højtryk for at få CCAM, den nye støttemodalitet til klimatilpasning på plads.
Lige nu er et udkast til de kommende retningslinjer i høring.
På cisu.dk/csp2022 kan man læse om de væsentligste ændringer og komme med input i form af et høringssvar. Retningslinjerne er i høring frem til 13. november. 8. november er der et online møde om retningslinjerne.
OpEn-svar bliver udskudt
Der var så stor søgning på den nye pulje for oplysning og engagement, at behandlingstiden er blevet udvidet med tre uger. Ansøgere kan forvente svar senest 14. december.
94 ansøgninger til en samlet sum af godt 70 millioner kroner var langt over det forventede, fortæller opEn-rådgiver Helene Holbeck Kannegaard, der måtte give ansøgerne besked 26. oktober.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi måtte udskyde svarfristen, men det var den eneste mulighed. Antallet af ansøgninger var langt over det, vi havde forventet, og det vi havde planlagt med, siger hun.
- Vi beklager og håber ikke, det får for store konsekvenser, og vi er da heldigvis også kun blevet mødt med forståelse, siger hun
Ansøgninger til formidlingslegater berøres ikke af ændringerne.
Tag del i snakken om magtskifte
På CISUs højskole i oktober deltog mange i en velbesøgt workshop omkring Decolonising Development Collaboration. I den forbindelse har arrangørerne sammen med hollandske Partos udviklet en længere eksplorativ proces og et spørgeskema, som de meget gerne vil bede CISUs medlemsorganisationer udfylde og ikke mindst dele med partnerorganisationer. Tanken er, at det måske også kan blive kickstarten til en god diskussion om samarbejde.
Deadline er 15. november, så del hellere i dag end i morgen.
Har man problemer med at udfylde det, kan man kontakte partos her: lau.schulpen@ru.nl.
Julehygge og Foreningsdemokrati
Siden generalforsamlingen 2022 har CISU arbejdet med temaet ’Foreningsdemokrati’. Hvordan kan det styrkes? Hvad er muligheder og svagheder for en organisation som CISU?
På et fyraftensmøde mandag 5. december tager vi derfor ’Det Gode Foreningsdemokrati’ under behandling. Det sker i forlængelse af årets sidste bestyrelsesmøde på Vartov i København, og det vil foregå under uformelle rammer med fælles julehygge for repræsentanter for medlemsorganisationer.
CISUs bestyrelse er vært ved arrangementet og vil lægge op til diskussioner om foreningsdemokrati.
Nogle af spørgsmålene kan være:
Hvad er det gode foreningsdemokrati?
Hvordan dyrker man demokrati i en bestyrelse?
Hvordan kan man styrke medlemmers medbestemmelse?
Hvordan påvirker muligheden for digital tilstedeværelse demokratiet?
Hvilke rammer skal der være for brug af fuldmagter?