View this email in your browser
Nyhedsbrev 22. februar 2024
Kære læser

Her kommer denne vinters sidste nyhedsbrev fra CISU.

Vil man være sikker på ikke at begå en fejl, skal man lade være med at lave noget. På samme vis bør man nok blive hjemme, hvis man vil være helt på den sikre side i forhold til rejser.

Begge dele er ikke videre konstruktive, når man nu gerne vil udrette noget. Skal man rejse i forbindelse med udviklingsarbejde, og vil man gerne stå sikkerhedsmæssigt stærkt på de rejser, er der nu hjælp at hente på to sikkerhedskurser i CISU. Dem kan du læse mere om i dette nyhedsbrev.

Udover sikkerhed, kan du i dette i nyhedsbrev blandt andet læse om klimastøtte, fundraising og seniorer i en podcast.

God læselyst

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

38 ansøgninger til klimamidler


Ved seneste ansøgningsfrist den såkaldte CCAM, Climate Change Adaptation Modality, var der 38 ansøgninger for i alt 87,6 millioner kroner. Ved den foregående runde var der 33 ansøgninger for i alt 73,7 millioner kroner.

Rådgiver Maria Graversen hæfter sig ved, at den store interesse er delt ud på mange forskellige typer ansøgere og indsatser. Ansøgningerne spænder fra 150.000 kroner til 5.000.000 kroner, der er både erfarne og uerfarne ansøgere og indsatserne dækker Afrika, Asien og Latinamerika.

- De mange ansøgninger fortæller mig, at der fortsat er en stor og måske endda voksende interesse for at arbejde med klimatilpasning, og jeg glæder mig til at følge de mange spændende indsatser, siger Maria Graversen.

Der er lige godt 53 millioner kroner til rådighed i denne runde, og ansøgerne forventes at få svar 10. april.

Bliv klog på sikkerhed, før du får brug for det


Lørdag 16. marts kan man komme på et heldagskursus i sikkerhed på rejser i fremmede lande.

Under titlen ”Bliv klog på sikkerhed, før du får brug for det” kommer deltagerne omkring emner som 'Hvad er sikkerhed?', Trusler og risikoperception, Rejseforberedelse, Net, kommunikation og det digitale, Situational awareness, Trafik, Kriminalitet, Sygdomsforebyggelse og Konflikthåndtering.

Kurset afholdes i samarbejde med sikkerhedseksperten Bo Benemann Bischoff, der har indgående erfaring og kendskab til sikkerhed, men kurset må ikke forveksles med de såkaldte Hazardous Environment Awareness Training HEAT-kurser, der løber over flere dage, da dette kun er én dags træning og undervisning.

- Det er et er grundlæggende sikkerhedskursus, hvor alle kan være med, uanset om de har rejst før med deres forenings projekter eller de skal afsted for første gang, og jeg vil opfordre alle med rejser til projekter og partnere ude i verden til at deltage, siger kursusansvarlig Bolette Kornum.

- Ingen får brug for alle de ting, vi lærer på dagen, men alle kan få brug for noget af det. Og man skal ikke vente med at tage på sikkerhedskursus, til man har haft brug for det, siger hun.

Læs mere og find tilmelding her

Som introduktion til kurset kan man med fordel deltage i webinaret 'Intro til god sikkerhedspraksis', men begge dele kan også stå alene

DERF åbner ansøgningsrunde til Myanmar


Som følge af de voldsomme kampe i Myanmar har den danske nødhjælpspulje DERF nu åbnet en ansøgningsrunde for nødhjælp til organisationer i Myanmar.

- Konflikten i Myanmar er en overset krise, der ikke har fået ret meget opmærksomhed i Danmark, men den er meget alvorlig, og vi har derfor taget initiativ til at åbne en ansøgningsrunde, siger fund manager Christoph Lodemann.

Alene i januar var der ifølge en fortrolig sikkerhedsrapport over 700 tilfælde af krigshandlinger i Myanmar med utallige dræbte og nye fordrivelser til følge i et land, hvor FN vurderer, at over 2,6 millioner mennesker i forvejen er på flugt.

Der er 2,5 millioner kroner til ansøgningsrunden, hvor organisationer kan søge op til en millioner kroner. Indsatser, der kan give fødevaresikkerhed, beskyttelse, lægehjælp og nødhjælp som husly og nød-sanitet, vil blive prioriteret.

Man kan læse mere her

Brug en weekend på at blive klogere på klima-arbejde


I weekenden 20. - 21. april kan man på Brandbjerg Højskole ved Vejle få ny viden om, hvordan man kan monitorere på klimatilpasningsindsatser og få inspiration til brug af konkrete værktøjer.

Klimatilpasning kan nemlig være udfordrende at monitorere og opsætte indikatorer på. For hvad vil det sige at mindske klimasårbarhed - eller have fået øget sin evne til at tilpasse sig? Det er ikke altid ligetil at definere klimarobusthed og bryde det ned i mindre bidder, som kan måles og dokumenteres.

På weekenden, vil deltagerne udforske forskellige deltagerorienterede metoder til monitorering af klimatilpasningsindsatser. De vil også se på hvad en god monitoreringsramme skal indeholde og komme med eksempler på indikatorer på klimarobusthed.

Deltagerne vil også tage hjem med:
  • Kendskab til værktøjer til participatorisk monitorering af lokalsamfunds klimarobusthed og evne til klimatilpasning
  • Inspiration og praktiske eksempler pÃ¥ hvordan klimatilpasning kan monitoreres i civilsamfundsprojekter
  • Faglig sparring
  • Netværk og erfaringsudveksling
  • Inspiration til opsætning af MEL rammer og eksempler pÃ¥ indikatorer og kilder

Har du penge, kan du få -
Har du ingen, så kom på kursus


Har man som forening brug for flere midler, så kan det være en god idé at tage et kig på CISUs forskellige kursus-tilbud inden for fundraising.

Første slagtilbud er tirsdag den 5. marts, hvor man kan deltage i et online informationsmøde om Ã¥rets ansøgningsrunde i Danida Green Business Partnership (DGBP), som støtter partnerskaber mellem civilsamfund og privat sektor, der arbejder for bæredygtig udvikling.
Læs mere og find tilmelding her.

Har man mere brug for et godt overblik over forskellige måder at skaffe midler til sin organisation, så er det oplagt at tage med til 'Intro til Fundraising' 10. april i København og den 21. maj i Aarhus. Her får man tips og tricks til at forme en realistisk fundraising-strategi for organisationer.
Tilmelding København her og tilmelding Aarhus her.

Vil man mere i dybden med danske fonde og blive klogere på, hvordan en organisation kan få hul igennem der. Så skal man deltage på kurset 'Samarbejde med danske fonde' den 25. april i København.

Læs mere og tilmeld dig her.

Lyt til seniorerne


I CISUs podcast-platform 'CISU Mellem Ørerne' kan man for tiden møde en række medlemsorganisationer, der bliver portrætteret under den samlede titel 'En del af CISU'.

Den seneste udgivelse er et interview med Poul Kroijer, formand for Seniorer Uden Grænser, der beskriver organisationens arbejde, nuværende status og fremtid - der bliver uden ham som formand.

Find podcasten ved at søge på 'CISU' i de fleste podcast-udbydere eller lyt til den i en browser her: cisu.dk/podcast

Man kan komme med forslag til nye portrætter ved at sende en mail til kj@cisu.dk
 

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2024 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til nyhedsbrevsredaktør Kim Jensen pÃ¥ kj@cisu.dk.


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.