‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 05-05-2020

Corona-anbefalinger er godt nyt for mange kræftpatienter

Corona-krisen har skabt store udfordringer med isolation og bekymring hos kræftpatienter og pårørende. De nye fagligt funderede anbefalinger fra myndighederne betyder, at patienterne i højere grad kan føle sig trygge ved at deltage i samfundslivet igen. Det er positivt, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Patient- & Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.
Læs om de nye anbefalinger

Ny rundspørge: Derfor har coronakrisen fået danskerne til at udskyde lægebesøg

Mere end en tredjedel af danskerne, der har oplevet symptomer på sygdom, som de ellers ville have kontaktet lægen om, har udskudt at kontakte egen læge for at få symptomerne undersøgt. Den primære årsag er, at man ikke vil belaste sundhedsvæsenet, og at man mener, at patienter smittet med corona er vigtigere. Men kræft holder ikke pause, derfor skal man reagere på sine symptomer.
Læs mere om rundspørgen

Hans Pilgaard valgt som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse

Coronakrisen tvang Kræftens Bekæmpelse til at afholde årets repræsentantskabsmøde på en hel ny måde. Der var kun kort tid til at forberede det alternative møde, men det gik alligevel fantastisk godt. Den kendte tv-vært Hans Pilgaard bliver ny vicepræsident.
Læs mere om valget af Hans Pilgaard

Modermærkekræft: Mange danskere er usikre på, hvad de skal holde øje med

Jo tidligere modermærkekræft opdages, jo bedre er chancen for at overleve. Men kun få af os ved præcis, hvilke faresignaler vi skal holde øje med. Med kampagnen ’Tjek Mærkerne’ vil Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Dansk Dermatologisk Selskab gøre os klogere på, hvordan vi tjekker vores modermærker.
Læs hvordan du tjekker mærkerne

Hold fokus på patienterne, tak

Regionshospitalet Silkeborg har gennem flere år diagnosticeret betydeligt flere lungekræfttilfælde i de tidlige stadier end det øvrige Danmark. De resultater må stridigheder ikke sætte over styr, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Han understreger samtidig, at de nationale retningslinjer for udredning af kræft skal følges.
Læs mere om sagen fra Silkeborg

Det skriver andre medier om kræft
 

Andreas’ mor døde af kræft: Nu samler han flasker for at knække cancer

(TV2 Østjylland 03-05-2020)

Andreas Borup fra Skovby samler penge ind til Kræftens Bekæmpelse ved at indsamle pant. Han mistede selv sin mor i en ganske ung alder, og han håber, han kan bidrage til, at andre ikke lider samme tab.
Læs artiklen og se videoen

Danmark kan spare milliarder, hvis flere følger kostrådene

(Alt om kost, Miljø- og Fødevareministeriet 01-05-2020)

Hvis danskerne spiser sundere, vil det gavne både sundhedsøkonomi, livskvalitet og levetid. Danmark kan hvert år undgå mere end 1.000 dødsfald og opnå en sundhedsøkonomisk gevinst på ca. 11-12 milliarder kroner. Hvis altså forbrugerne i højere grad spiser efter De officielle Kostråd. Det viser en ny rapport, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs rapporten

WHO går til kamp mod misinformation om corona

(WHO 04-05-2020)

Verdenssundhedsorganisationen WHO gør op med udbredte myter om corona på organisationens hjemmeside. Nej, indtag af stærk peber, blegemiddel og alkohol hjælper ikke mod corona. Og hverken 5G master eller myg spreder sygdommen.
Læs materialet fra WHO på engelsk

Amerikanske forskere: 40-49-årige bør tilbydes screening for tarmkræft

(Onkologisk Tidsskrift 30-04-2020)

Aldersgrænsen for screening af tarmkræft bør sættes ned, sådan at yngre mellem 40 og 49 år, som har en familiehistorie med tarmkræft, også kan screenes, konkluderer nyt amerikansk studie. Formand for Dansk Tarmscreeeningsdatabase, overlæge Morten Rasmussen er kritisk, mens cheflæge, professor Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse er mere positiv overfor forslaget.
Læs artiklen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Juniorforskerpris til ung forsker med speciale i hoved-halskræft

37-årige Christian Grønhøj fra Rigshospitalet er den ene modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2020. Han modtager prisen på 100.000 kr. for sit arbejde for at øge forståelsen for hoved-halskræft og for at give patienterne et liv med færre senfølger.
Læs om Christian Grønhøjs forskning

Juniorforskerpris gives for stærk grundforskning på tværs af kræftformer

38-årige Andres Lopez-Contreras fra Københavns Universitet er den anden modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2020. Han modtager prisen på 100.000 kr. for sin forskning, der rummer perspektiver for både forebyggelse og behandling af flere kræftformer.
Læs om Andres Lopez-Contreras' forskning