‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 19-05-2020

Corona: Kræftramte bekymrede over smittefare og isolation fra familien

En ny undersøgelse blandt kræftpatienter giver viden om deres bekymringer under coronakrisen. Hver fjerde har været meget påvirket af situationen. Den største bekymring er frygten for at blive syg af coronavirus.
Læs mere om undersøgelsen her

Kræftpatienter og pårørende kan nu mødes i online samtalegrupper

Corona har for en tid sat en stopper for at mødes til samtalegrupper i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Derfor tilbyder vi nu ti gratis online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte i hele landet. Alle grupper ledes af en professionel rådgiver.
Læs mere om grupperne

Blodprop i hjernen kan dække over kræft

Lægerne bør også have kræft i tankerne, når de modtager en patient med hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Ifølge en ny stor undersøgelse har disse patienter nemlig øget risiko for også at have en skjult kræftsygdom.
Læs mere om forskningen fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere i Kræftens Bekæmpelse har fokus på sjælden sygdom

Forskere i Kræftens Bekæmpelse arbejder dedikeret med at skaffe ny viden om den arvelige sygdom Neurofibromatose 1 (NF1) til gavn for patienterne, der har en forøget risiko for kræft.
Læs om forskernes arbejde

Personlige opråb fra kræftramte hjælper forældre til at træffe vigtig beslutning om HPV-vaccination

Historier fra bl.a. kvinder med livmoderhalskræft skaber saglig dialog med forældre om HPV-vaccination på Facebook. Det viser ny undersøgelse.
Læs hvordan fortællingerne hjælper

Det skriver andre medier om kræft
 

Nordjyske hospitalers screening for tarmkræft var i orden

(nordjyske.dk 19-05-2020)

En uvildig undersøgelse af 2.600 patienter har ikke afsløret fejl i opdagelsen af kræft hos borgere med blod i afføringen på sygehusene i Frederikshavn og Thisted. Region Nordjylland havde ellers frygtet, at der var sket fejl på de to sygehuse, fordi tal fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase havde vist, at der blev fundet 1,6 pct. færre tilfælde af kræft eller forstadier til kræft end landsgennemsnittet.
Læs artiklen

Rigshospitalet uddanner europæiske lungekirurger i skånsomme operationer

(Lungeforeningen 19-05-2020)

Flere gange om måneden kommer lungekirurger fra udlandet rejsende til Rigshospitalet. Her bliver de oplært i en særlig skånsom metode til at operere lungekræftpatienter gennem tre små huller. En af underviserne og bagmændene bag kikkertoperationen er René Horsleben Petersen fra Rigshospitalets Thoraxkirurgiske Klinik, som er førende i Europa inden for minimal invasiv lungekirurgi.
Læs artiklen

Tidlig opsporing i Silkeborg - evaluering og forskning på vej

(TV MIDTVEST 19-05-2020)

Region Midt lover ,at de vil finde forklaringen på Regionshospital Silkeborgs gode resultater med tidlig opsporing af lungekræft. I første omgang på et møde med de praktiserende læger, den konstituerede ledelse i Silkeborg og forskere. - Hvis vi ikke er tilfredse med det, skal vi finde ud af, om vi kan skaffe os mere viden med forskningsaktiviteter. Kræftens Bekæmpelse har sagt, at hvis der kommer nogen med et godt projekt vedrørende lungecancerdiagnostik, så er de interesserede i at se på det. Og det tolker jeg sådan, at de er interesserede i at betale for det, siger koncerndirektør Ole Thomsen.
Læs artiklen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Flot opbakning til den første digitale stafet

På Store Bededag i fredags blev årets stafetsæson skudt i gang. Det var Esbjerg, der åbnede ballet, og mange fulgte nysgerrigt med i, hvordan det gik. Det var nemlig første gang, Stafet For Livet blev afholdt online.
Læs om den første virtuelle stafet