‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN MORGEN
 
 
 
Endnu en elev er testet positiv for corona på Rysensteen gymnasium, der derfor midlertidigt er lukket. Foto: REUTERS/Dado Ruvic
Godmorgen
 
Ny uge, i den grad samme emne. For selvom vi er gået fra uge 10 til uge 11, er det altoverskyggende på nyhedsdagsordenen stadig coronavirussen, der nu har lukket den første danske uddannelsesinstitution. Gymnasiet Rysensteen, der ligger i København, ganske tæt på Hovedbanegården, er midlertidigt lukket.
 
Sent søndag aften fik skolens 950 elever besked om, at de ikke skulle møde mandag morgen.
 
I løbet af weekenden er en elev konstateret smittet med coronavirus, mens en anden elev fik konstateret smitten for få dage siden. De to elever har ikke umiddelbart haft kontakt med hinanden, og derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at skolen skal holdes lukket mandag.
 
Fredag anbefalede regeringen, at arrangementer med over 1.000 deltagere ikke gennemføres. I løbet af weekend gav den tyske regering samme råd, nu følger den franske med, og i Italien, der er det hårdest ramte land i Europa, er 16 millioner mennesker i karantæne.
 
Husk som altid, at du kan finde alt, hvad Politiken har skrevet om corona, både i ind- og udland her.
 
     
 

 
Olie- og aktiepriser falder
 
Olieprisen var i frit fald sent søndag, da en konflikt mellem verdens oliegiganter er brudt ud samtidig med spredningen af coronavirusset. En tønde nordsøolie falder mere end 20 procent til 35 dollar per tønde, skriver Ritzau.
 
Der er flere forhold, som presser prisen på olie. Coronavirusset har sænket efterspørgsel på brændstof - blandt andet fordi der bliver fløjet mindre.
 
Det mærker man også tydeligt i Københavns lufthavn, hvor passagerantallet er faldet med en tredjedel.
 
Samtidig brød forhandlinger mellem Rusland og oliekartellet Opec sammen i fredags.
 
I Tokyo er det japanske aktiemarkedet her til morgen faldet med fem procent, det samme er sket i Sydney, mens aktiepriserne i Sydkorea og Singapore mandag er faldet tre procent.
 
     
 

 
Klimarådet udgiver anbefalinger
 
Det styrkede Klimaråd udgiver i dag sine anbefalinger til, hvordan Danmark skal skære ned på sit CO2-udslip, og den skal politikerne lytte til.
 
Da et bredt politisk flertal i december gik sammen om klimaloven, fik Klimarådet en hidtil uset magt. Med dagens rapport vil rådet give sine anbefalinger til, på hvilke områder Danmark skal rykke hurtigt og sørge for at nedbringe det CO2-udslip, der stik mod ambitionerne i loven steg i den seneste opgørelse i 2018, skriver Politikens klimaredaktør Magnus Bredstorff i en analyse.
 
Hvert eneste år skal regeringen stå skoleret over for Klimarådet, som skal evaluere, om de tiltag, som Folketinget har ført ud i livet, bringer Danmark på kurs mod at sænke udslippet med 70 procent i 2030. Klimarådet kan ganske vist ikke sanktionere regeringen, men rådet kan udstille magthaverne noget så eftertrykkeligt over for en tiltagende klimabevidst befolkning.
 
     
 

 
Tyskland vil tage asylbørn
 
EU overvejer at tage imod omkring 1.500 børn fra asyllejre i Grækenland. Det meddeler Tysklands regering natten til mandag, skriver Ritzau.
 
»Der forhandles om en humanitær løsning på det europæiske niveau blandt en ’koalition af beredvillige’ om at tage disse børn, lyder det i en udtalelse fra regeringen«
 
I Tyskland er man villig til at tage en ’passende’ andel, lyder det, dog uden at tallet specificeres.
 
     
 

 
 
Staten fyrer ældre først
 
Når staten gennemfører fyringsrunder, er det de ældre, der ryger først.
 
Det er konklusionen i en ny analyse fra fagforbundet Djøf, der har gennemgået samtlige forbundets 1.650 fyringssager sidste år, skriver P0litiken. Ifølge analysen, der alene omfatter de menige medarbejdere, ikke cheferne, ramte 39 procent af de offentlige fyringssager medlemmer på 50 år eller derover, og det på trods af at denne aldersgruppe kun udgør 22 procent af alle de offentligt ansatte Djøf-medlemmer.
 
Tager man de 45-49-årige med i optællingen, er det mere end hver anden statslig fyreseddel, der rammer de erfarne medarbejdere, selv om aldersgruppen fra 45 år og derover kun udgør 34 procent af de offentligt ansatte medlemmer eller rundt regnet hver tredje.
 

 
Det var alt for denne morgen. Må du få en god uge. Husk at vaske hænder.
 
     
 

 
<span class="body__span ">Jimmy Ellis: Historien om den Elvis, der aldrig blev Kongen</span>
 
Politikens Nils Thorsen er mere end almindeligt Elvis-fan. Derfor var det et chok, da han en dag hørte sangen ’Honey’. Den Elvis-sang havde han aldrig hørt før.
 
Men det var ikke Elvis – det var Jimmy Ellis. En mand, som i 15 år forgæves forsøgte at slå igennem som sanger. Hør Nils Thorsen fortælle historien om Elvis’ musikalske dobbeltgænger.
 
 
     
 

 
Det sker i dag
 
 
 
Retssagen om nedskydningen af passagerflyet MH17 over det østlige Ukraine ventes at blive indledt i dag i Holland. Hollandske efterforskere kunne i juni sidste år sætte navn på fire mænd, tre fra Rusland og en fra Ukraine, som menes at stå bag nedskydningen.
 
 
I London markeres Commonwealth Day blandt andet med en gudstjeneste i Westminster Abbey med deltagelse af den kongelige familie. Det ventes at blive prins Harrys og hertuginde Meghans sidste offentlige optræden inden deres selvvalgte udtræden af den royale familie.
 
 
Finansdanmark kommer med tal på, hvor mange boliger der var sat til salg i februar.
 
<hr class="body__hr ">
 
 
Det skete i dag
 
 
 
1908 Den italienske fodboldklub Inter grundlægges og får navnet Football Club Internazionale Milano
 
 
1945: Over to dage bomber den amerikanske hær Tokyo. Angrebet mod Japans hovedstad sker under Anden Verdenskrig og er et af historiens største luftbombardementer.
 
 
1959 Den første Barbiedukke sælges
 
 
 
Med venlig hilsen
Sarah Skarum
Journalist på Politiken
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
SCANDINAVIAN STAR: FØR KATASTROFEN
 
 
 
Skibet, der skulle i drift for enhver pris
 
 
SCANDINAVIAN STAR
 
 
 
Skibet, der skulle i drift for enhver pris
 
 
 
MANDEN MED KRYPTERINGSMASKINEN
 
 
 
En mand går i land med en maskine i kufferten ... herefter starter århundredes spionfortælling
 
TECH
 
 
En mand går i land med en maskine i kufferten ... herefter starter århundredes spionfortælling
 
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Vi tog med Mette Frederiksen på byvandring gennem København i nat: »Det er en heftig drukkultur«
 
 
 
2 For første gang er personer bekræftet smittet med corona i Danmark
 
 
 
3 Københavnsk gymnasium lukkes efter to uafhængige tilfælde af coronasmitte
 
 
 
4 Ny fare som følge af coronavirus. Befolkningen kan gå op i lys lue grundet højt forbrug af håndsprit
 
 
 
5 Forsker: Skotsk ide, som fik spiritusindustrien op i det røde felt, kan dæmpe ekstrem dansk druk